Voksne børn af umodne eller narcissistiske forældre

Er du et voksent barn af umodne eller narcissistiske forældre?

Forældre har stor betydning for deres børn. Børn er hundrede procent afhængige af deres forældre (eller andre omsorgspersoner) i forhold til deres overlevelse. Tilknytningen, oplevelserne sammen med og relationen til forældrene er med til at forme barnets personlighed og måde at forholde sig til verden på. Personligheden følger os hele livet igennem. 

Barnet har brug for omsorg, spejling, tryghed og kærlighed. Det er ikke nok for at barn at kun de fysiske og materielle behov er opfyldt. Mange mennesker har som børn oplevet, at de fysiske rammer var helt fine. De havde stabile forældre, nok mad og tøj og manglede ikke noget. Ikke ‘andet’ end kærlighed, accept og at forældrene kunne ‘se’ dem. At blive set og spejlet vil sige, at forældrene kan forstå og sætte sig ind i barnets følelser, behov og indre verden. At forældrene er nysgerrige på barnets indre liv, hvordan barnet har det og trives på et følelsesmæssigt plan. 

Desværre oplevede mange mennesker som børn, at deres forældre ikke snakkede om følelser eller kunne beskrive deres egne indre oplevelser. Al fokus var på ydre ting. De kunne ikke snakke med deres børn om følelser og børnene lærte ikke at udtrykke eller beskrive deres følelser. En typisk oplevelse i sådan en familie er ensomhed, isolation og at du står alene med problemer i skolen og hjemme. 

Når ingen i hjemmet taler om følelser eller hvordan man har det, kan det føles utrygt og kaotisk på det indre plan. Følelseslivet bliver ikke udviklet og barnet udvikler ikke et sprog for følelser, behov og indre oplevelser. Dette kan føre til isolation, ensomhed, angst, depression og andre lidelser i voksenlivet. 

Når følelser ikke ikke anses for vigtige og fokus generelt er på det ydre plan, kan dette være udtryk for en følelsesmæssig umodenhed hos forældrene. Forældrene er ikke selv været i kontakt med følelser eller har udviklet et sprog for dem. Dette går ofte tilbage til generationen før, hvor mange mennesker var fattigere og samfundet havde mere fokus på overlevelse vigtigere end på følelseslivet og menneskets indre oplevelser. 

Umodenhed hos forældre kan findes i forskellige grader og have forskellige årsager. Det kan skabe udfordringer både for børn, men også for voksne børn af de forældre. De voksne børn kan ofte opleve, at de er vokset fra forældrene og er mere modne end forældrene. 

Nogle personlighedstræk hos umodne forældre kan være:

  • Rigide eller fastlåste tankemønstre (sort-hvid tænkning)
  • Har ikke kontakt til deres følelser og er bange for dem
  • Har fokus på det ydre fremfor det indre
  • Stressfølsomhed. Tendens til at reagere på følelser fremfor at forstå dem.
  • Tænker mest på egne behov
  • Har svært ved at forstå andres følelser og holdninger
  • Vil gerne have opmærksomhed og beundring
  • Tendens til at bytte roller med deres børn. Det vil sige børnene skal være de voksne og tage sig af forældrenes behov
  • Deres børn skal adlyde
  • Konkurrerer med deres børn
  • Børnene er delt op i favoritter og de usynlige

Som voksen kan du opleve, at din relation til dine umodne forældre er anstrengende og krævende, fordi du er mere moden og velovervejet følelsemæssigt. Dine forældre forlanger eller forventer, at du opfylder deres behov og forventninger. De har svært ved at sætte sig ind i dit liv og dine behov, men forventer, at du skal være der for dem når de har brug for det. 

Nogle umodne forældre forventer at du ringer til dem og de ringer aldrig til dig. Du skal være den ansvarlige. Andre forældre ringer hele tiden og overskrider dine grænser. Nogle forældre skal have hjælp og vejledning til en masse ting. Hvis dine forældre er ensomme og alene, kan der være stort pres på deres børn til at opfylde pladsen der, hvor der mangle relationer til andre mennesker. Forældrene kan have tendens til at indtage en offer rolle og appelerer til børnenes medfølelse og omsorgsinstinkt.

Som voksent barn af umodne forældre har du måske et ønske eller en drøm om, at kunne snakke om følelser, kunne sætte grænser og have en fælles forståelse for relationen. Du overvejer måske at snakke med dem eller har allerede gjort det, uden det store held. Problemet er, at hvis dine forældre er umodne og mangle selvindsigt, kan de ikke se deres egne mønstre eller del i hvordan relationen er. Hvis de bliver konfronteret med det, kan det virke truende for deres selvbillede. Efter  og under en snak kan de i værste fald lægge afstand eller blive aggressive. Så den bedste strategi er, at være forsigtig og meget tydelig i kommunikationen. I nogle tilfælde kan det være umuligt at opnå forståelse og da må du forsøge at navigere så godt du kan. Her bliver grænser i relationen vigtige. Og du må se realistisk på, hvad du kan forvente fra deres side. 

At finde ud af dine egne grænser overfor dine forældre er vigtigt, så du ikke bliver ‘brugt’ af dine forældre. Dine forældre vil spille på, at du er forpligtet overfor dem og at du skylder dem omsorg og opmærksomhed. Men det er vigtigt at du selv mærker efter hvad du har brug for i forhold til dem og ikke kun handler på ‘skulle’ og ‘burde’. 

Hvis dine forældre ikke kan acceptere eller forstå dine valg og prioriteter og i stedet forsøger at vække skyldfølelse i dig, så er det manipulation. 

Skylder du dine forældre at passe dem, når de bliver gamle og svage?

Et spørgsmål der for mange er unødvendigt, fordi der er en naturlig impuls til, at ville tage sig af sine forældre når de bliver gamle. Men hvis du har haft umodne eller narcissistiske forældre, har dine behov ikke  været i fokus. 

Dine forældre har manipuleret eller svigtet dig. Dette fortsætter når du bliver voksen og når dine forældre bliver gamle. 

Skyldfølelsen kender du og den udnytter de. Du har siden barndommen navigeret efter deres ønsker og behov. Derfor har du svært ved at mærke dine egne følelser og behov som voksen. 

Som barn af umodne eller narcissistiske forældre har du været en lille voksen og har følt dig ansvarlig for dine forældre fra en tidlig alder. Som voksen kan du stadig været fanget af et pres og forventning om, at skulle gøre dine forældre glade og tilfredse. Når de er utilfredse eller ulykkelige, føler du at det er din skyld og at du har gjort noget forkert.

Her er strategier til relationen:

  • Lyt til dine egne følelser og behov
  • Sæt grænser
  • Kommuniker i enkelt og tydeligt sprog
  • Læg afstand
  • Husk alle har ansvar for sig selv
  • Lev dit eget liv og lad dine forældre leve deres

Hvordan genkender du et modent menneske? 

Her er en liste over typiske karaktertræk hos modne mennesker:

  • Du kan stole på dem og d holder hvad de lover
  • De er givende og lyttende
  • De er fleksible
  • Deres humør går ikke hele tiden op og ned
  • De er ærlige
  • De kan sige undskyld og mene det
  • De tager ansvar for deres handlinger og er i stand til at ændre sig
  • De forholder sig til virkeligheden selv hvis noget er ubehageligt
  • De kan tænke og føle samtidig
  • De tager ikke alt personligt
  • De respekterer dig og dine grænser
  • Du føler dig ikke drænet eller har skyldfølelse i deres selvskab

Hvordan håndterer du narcissisten i dit liv?

Hvordan håndterer du narcissisten i dit liv?

Narcissister findes i alle afskygninger og vi kan møde dem mange steder på vores vej gennem livet. Det kan være en kæreste, ex-kæreste, din

 chef, ven, et familiemedlem eller en nabo. 

Selvom narcissister eller mennesker med narcissistiske træk er i mindretal i forhold til mennesker, der ikke har disse træk, så er det narcissisterne der gør størst skade. Det er de relationer, der er mest problematiske og stressende for os. Hvis du kender en narcissist ved du hvor anstrengende det er at skulle navigere i den relation. Du føler dig manipuleret, overset, trådt på, vred, ked af det og kontrolleret. 

Du kender en narcissist på disse træk:

  • fremstår ovenpå
  • i kontrol 
  • humørskiftende  
  • indrømmer ikke fejl
  • bliver uvenner med mange i deres liv 
  • skal være i centrum, 
  • grandiositet (tror de er overmennesker) 
  • kræver deres behov tilgodeses 
  • udnytter andre
  • uempatiske og lytter ikke 
  • arrogante
  • taler meget om sig selv
  • manipulerer

Narcissisten gør ikke disse ting med vilje og er ofte ubevidst om, hvordan han/hun agerer og opfører sig overfor andre. Man taler om, at narcissister har lav selv indsigt eller mentaliseringsevne. Det vil sige, at de ikke kan eller vil se på sig selv. Hvis du forsøger at give dem feedback eller kritik mødes du med enten et forsvar eller et angreb på dig. På den måde undgår narcissisten at ændre sig eller tage ansvar for sin adfærd. 

Det kan være meget frustrerende at være i sådan en relation fordi intet rigtigt ændrer sig. Eller rettere er det hele tiden dig, der skal rette ind, være forstående, føje dig eller være den forstående. Ofte ser narcissisten kun dine problemer og ikke sine egne. Du bliver opfordret til at arbejde på dine problemer og gå i terapi, men narcissisten skyder al feedback fra sig. Et aspekt af narcissismen går ud på, at forsvare sig mod at ikke fremstå som perfekt, i kontrol, ovenpå og fejlfri. 

Der findes mange typer narcissister i forskellig sværhedsgrad. Nogle er værre end andre og nogle mennesker er ikke egentlige narcissister, men har nogle træk eller aspekter af det. 

Nogle narcissister er meget tydelige, fordi de praler, er store i slaget, taler ned til andre og er meget opmærksomhedskrævende. De er festens midtpunkt, sjove og lytter ikke til andre. Andre narcissister er det mere skjult. De skal have særbehandling, er arrogante og ser ned på andre, men i det skjulte og viser kun disse træk, hvis de kender dig godt. 

Mange kender narcissister fra arbejdspladsen, hvor de ofte har en chef rolle eller de er kollegaen, der er lidt for nærgående eller driller. Disse kolleger og chefer har ingen forståelse eller empati for, hvis du er syg eller har problemer. Du skal bare levere og gøre dem tilfredse. De er ikke blege for at skubbe dig til side, for selv at komme frem på arbejdspladsen. 

Hvis du har haft et kærlighedsforhold til en narcissist kender du til at forholdet startede godt. Narcissisten var charmerende og sød, så længe du lader ham/hende være i kontrol. Hvis du forsøger at sige fra eller bestemme, bliver du mødt med vrede og manipulation. Narcissisten kan ikke sætte sig ind i dine følelser, behov eller meninger. Narcissistens fokus er på dem selv og på at tilfredsstille egne behov. 

At være i en relation med en narcissist kan være stressende og du kan ofte føle du er på overarbejde. Relationen virker ikke så nem som dine andre relationer. Du føler dig drænet, undgår konflikter, tænker meget på ham/hende, føler dig kørt rundt med, forvirret, vred og du føjer dig. 

Narcissisten fremkalder sider af os selv, der ikke er sunde og balancerede. Vi kan over tid komme ind i en rolle, hvor vi altid tilsidesætter os selv, vi kan ikke mærke vores behov og vi føler os usikre. 

Hvad kan vi gøre, når vi har en relation til en narcissist?

Først skal vi indse, at en narcissist meget sjældent ændrer sig, fordi han/hun ikke har selvindsigt, tager ikke ansvar og har haft disse træk i meget lang tid. Han/hun er ikke villig eller i stand til at ændre sig og ser ikke behovet for dette. Ofte hvis narcissisten ændrer sin adfærd er det en manipulation og en måde at være i kontrol på. Dette er ikke en egentlig ændring, da det grundlæggende er det samme. 

Så det er bedst at give slip på håbet om, at narcissisten vil ændre sig. I stedet kan du ændre din adfærd. Du kan starte med at erkende situationen og at narcissistens adfærd ikke er på grund af dig, men at han/hun er sådan overfor alle andre mennesker. 

Du kan forsøge at sætte grænser for kontakten følelsesmæssigt og fysisk. Det vil sige at du formindsker kontakten til narcissisten så vidt muligt. Du lægger afstand. Sidder i den anden ende af borden til familiefester. Du skal også lægge følelsesmæssig afstand ved ikke at gå ind i diskussioner og ikke tage skylden på dig for de ting narcissisten skyder over på dig. Når narcissisten beder dig om en tjeneste, så øv dig på at sige nej.

I stedet for at håbe på, at narcissisten kan opfylde dine følelsesmæssige behov, så gå hellere ud fra, at det ikke kommer til at ske. Søg andre mennesker hvis du har behov hjælp, ros, varme, støtte eller en der kan lytte. 

Hvis du har brug for noget fra narcissisten skal du bede om det klart og tydeligt. Du skal i nogle tilfælde påpege hvilken fordel der er for narcissisten ved at gøre det og konsekvensen hvis han/hun ikke gør det. Fordi de narcissistiske træk kommer fra en umodenhed, kan det hjælpe at se personen som et barn. Overfor et barn virker lange forklaringer eller forsøg på at der kommer forståelse ikke. Narcissisten forstår kun konsekvenser eller en gevinst for ham/hende selv og dette kan motivere til handling. En appel til empati eller forståelse for din situation virker ikke på en narcissist. 

Fremadrettet skal du gøre op med dig selv hvad, der er realistisk at forvente i en relation med en narcissist. Og om du virkelig ønsker, at relationen skal fortsætte. Hvis narcissisten er et familiemedlem kan det være svært at bryde kontakten helt og der kan være gode grunde til at beholde den. Her kan du tænke over hvilke behov du faktisk kan få dækket i relationen og forsøge at udtrykke dem, når dette er relevant. 

Kontakt med en narcissist eller et menneske med narcissistisk træk vil ofte være besværlig og krævende. Hvis du passer på dig selv, ikke giver for meget, sætter gode og bestemte grænser, kan relationen forbedres. Det kan i sig selv kræve noget arbejde, men er det værd i sidste ende. 

Anbefalet literatur:

Disarming the Narcissist – Wendy Behary

One-way Relationship Workbook – Neil Lavender

Når fortiden spøger

Kender du til, at du pludselig føler dig lille og ubetydelig når chefen ikke anerkender dig? Du råber af kæresten og skælder ud på grund af en lille bagatel? Du bider negle mens du ser en skræmmende film? Du er bange når du er alene hjemme uden familien? Du føler dig pludselig trist til mode på vej til arbejde i morgentrafikken?  

Vi har alle denne type oplevelser, hvor vi gør noget, der ikke passer med vores normale selv. Eller vi har følelser, der virker overdrevet i situationen.

Noget slår ned i os og følelserne kommer ud af det blå. Vi ved ikke hvorfor og kan ikke finde nogen logisk forklaring eller årsag. 

Først ser vi os om i vores liv for at finde en rationel forklaring. Er der noget galt med vores parforhold, job, bolig eller andet? Der må være noget, som ikke fungerer, tænker vi. Noget der skal laves om. Selvfølgelig er det vigtigt, at ændre de ting, som ikke fungerer i vores liv, men hvis vores følelser eller reaktioner gentager sig og kommer tilbage, så skal vi finde årsagen og løsningen et andet sted.

Hvis årsagen ligger begravet i vores ubevidste og er et spøgelse fra fortiden, så kan vi forsøge at ‘løse’ problemet her og nu, men så flytter problemet til et andet sted. I værste fald kan det gøre tingene værre. Det vil ikke hjælpe at skifte job, kæreste eller bolig.

Hvis vi ikke kan løse problemet ved at ændre noget i vores liv, så kan det virke ret mystisk eller irriterend. Vi synes jo at vi har det perfekte liv og føler os for det meste ret lykkelige. Så hvorfor er vi pludselig deprimerede, angste, sure eller triste?

Forklaringen til det vi føler ikke kan ikke findes i nutiden og nutiden er højst en udløsende faktor. Vi bliver nød til at se på de følelser eller reaktioner meget bredere og dybere, for de kan være symptomer på noget meget mere komplekst. Og årsagen findes ikke i dit liv i nutiden. Men i stedet i fortiden og især i din barndom. Fordi uforløste følelser dukker op i nutiden. 

Det kan være svært at forestille sig, hvordan noget der er sket i barndommen, for så lang tid siden, skulle kunne påvirke os som voksne. Det er jo forlængst glemt og borte. Vi kan ikke huske detaljer og alt virker tåget. Tiden er gået og den læger jo alle sår, ikke?

Faktum er at vi er langt mere styret af vores fortid og barndom end vi selv er klar over. Selvom det er for lang tid siden og vi næsten har glemt, at vi blev mobbet i skolen, at vores forældre skændes hver dag, at vi følte os ensomme meget ofte eller at vores bedstemor døde da vi var 7, så sætter alle svære oplevelser sine spor i os. 

Sporene sidder i vores ubevidste sind og dukker op når vi mindst venter det, når vi er pressede, stressede eller når en situation minder os om noget fra dengang. Det er disse indtryk fra fortiden, der viser sig i nutiden.

De svære oplevelser vi havde som børn sidder stadig i os, fordi de aldrig helt er blevet helet. Hvis vi har stået alene med vores følelser, eller hvis nogle følelser eller sider af os var ‘forbudte’ i vores familie, kan disse være blevet skubbet væk. Vi lærte tidligt i livet, at undertrykke følelser og gemme dele af os selv. Vi måtte skubbe vores følelser til side for at overleve og komme videre. Vi kommer videre og modnes, mens nogle sider af os ikke modnes, men sidder fast i en tidslomme i vores indre.

Med tiden har vi glemt de oplevelser eller følelser, indtil de en dag dukker uventet op i vores liv i form af irrationelle og barnlige reaktioner og følelser. Vi føler os svage fordi vi ikke kan kontrollere vores reaktioner og følelser, og det plager os, at vi ikke kan finde en årsag eller forklaring. Selvom vi prøver at skubbe følelserne væk eller kontrollere vores udbrud, kommer det tilbage. Vi skammer os over at have disse sider og vi vil helst have, at de går væk. 

Men de går meget sjældent væk. Faktisk kan de blive stærkere med tiden, hvis de får lov at leve deres eget liv, så vi må gå på opdagelse i vores indre. Her kan vi finde forklaringen ved at undersøge følelserne og reaktionerne og spørge ‘hvor kender jeg dette fra’ og ‘hvad minder dette mig om’?

Vi skal lære at tage hånd om følelserne nænsomt og nysgerrigt. Symptomer skal ikke fjernes, men forstås. Når dette sker kan en forløsning ske. Når de oprindelige følelser og oplevelser kommer op til overfladen, bliver mærket, forstået og følt, vil symptomerne, reaktionerne og de irrationelle følelser ændre sig, opløse sig og en dag forsvinde. 

Så det handler ikke om at komme videre, at lægge fortiden bag os og fokusere fremadrettet. Dette er ønsketænkning, så længe fortiden spænder ben for os. I stedet skal fortiden fordøjes og bearbejdes. Når dette er sket vil fremtiden og vores liv udfolde sig. Vi behøver ikke forsøge med magt at lægge noget bag os eller anstrenge os og tage os sammen. Når fortiden ikke længere tynger os, er det meget lettere at komme videre og at ikke gentage gamle mønstre. 

Del-personligheder – egoets facetter. Vi har mange ansigter og sider.

 

Del-personligheder- Egoets facetter.

En del-personlighed er en del af personligheden, som repræsenterer en bestemt aspekt eller funktion. Personligheden ses her som mange aspekter i stedet for en samlet helhed. Dette gør det nemmere at arbejde med og forstå specifikke problemstillinger.

Del-personligheder ses tydeligst i vores handlinger, adfærd, vores vaner og i vores overbevisninger (tanker).

Personligheden udvikles igennem barndommen i et samspil mellem omgivelserne og de mennesker, barnet har kontakt med. Den sikrer barnets overlevelse.

Som voksne kan disse overlevelsesmekanismer blive rigide og i sidste ende gøre mere skade end gavn, især hvis de forskellige del-personligheder er i konflikt med hinanden eller hvis de forhindrer os i, at få kontakt med os selv på et dybere plan.

Konflikter mellem de forskellige dele opstår som resultat af traumer eller svigt i barndommen, hvor barnet har skulle navigere igennem mange svære situationer.  Der kan også ske det, at nogle del-personligheder kommer til at fylde mere end andre, fordi de har været nødvendige for overlevelse. Dette forårsager ubalancer mellem de forskellige del-personligheder. 

De skjulte dele er en del af vores skygge og er dele, som ikke er blevet brugt eller rost, da vi var børn. Når de ligger i skyggen kan de have en skjult magt over os eller vise sig i negativ adfærd eller vaner, som kan være svært at se hvor kommer fra.

Vores skyggesider er de sider af os, som vi er ubevidste om. Skyggen kommer op i projektioner vi har på andre. 

Alle del-personligheder har en positiv intention/hensigt, som de udfører for os. Det er en slags job, de udfører for at passe på os og få vores behov dækket. De har arbejdet for os siden vi var børn, hvor opbygningen af personligheden og delene af den, hjalp os til at overleve i vores livssituation. Jobbet som bliver udført har en positiv intention bag, men kan være kommet ud af balance eller være blevet negativt. Dette ses i dårlige eller destruktive vaner eller adfærd.

Del-personlighederne kan dels op i 2 kategorier: 

Tænkende (kontrollerende)

Dommeren/kritikeren

Guruen/præsten/nonnen/munken

Kynikeren/skeptikeren/videnskabsmanden

Hr. Eller Fru ’har tjek på det hele’

Klovnen/komiker

Kongen/dronningen

Beskytteren

Skubberen/den kontrollerende/den militante

Analytikeren/psykoanalytikeren/fornuften

Den rationelle

Den bedrevidende

Følende (instinktive)

Det indre barn

Prinsen/prinsessen

Oprøreren

Eskapisten

Eventyreren

Krigeren

Romantikeren

Far/mor

Kunstneren

Redderen/hjælperen

Offer/martyr

Pleaseren/behageren

Den sensuelle/seksuelle

Performeren

Mægleren

Den bekymrede

Den naive/godtroende

Gnieren/von And

Den fraværende/distræte

Den usynlige

De intellektuelle dele af personligheden

Dommeren/kritiker

Superego, som er forældrenes, samfundets og moralens indre stemme. Står for disciplin, retfærdighed, kritisk tænkning, moralsk adfærd, ansvar som samfundsborger. Ansporer os til at klare os, søge status og give tilbage til samfundet. Men kan være hård og dømmende og nedtrykke os, så vi ender i depression, fordi det aldrig er godt nok og vi føler os utilstrækkelige. Kan være meget straffende, dømmende, kritisk og finde fejl i alting.

Optræder ofte i det ubevidste som en stor, sort person eller som en dommer, eller døden selv. 

Overbevisning: ’du er aldrig god nok’, ’det kan altid gøres bedre’.

Den bekymrede

Tænker en masse over hvad, der kan gå galt. Tænker for at finde løsninger, men bliver mere urolig af at tænke. Kan have en følelse af stress og angst uden at vide helt hvorfor. Katastrofetænkning. Leder efter problemer eller symptomer.

Overbevisning:  ’verden er farlig’, ’man skal være på vagt’ er typiske 

Den kontrollerende

Forsøger at styre sine omgivelser og andre mennesker. Planlægger til mindste detalje. Angst for kaos eller det uforudsigelige. Svært ved at slappe af, give slip og overgive sig. Arbejder meget og er altid ’på’ og på vagt. Kan have svært ved at overgive sig i hypnose. 

Overbevisning: ’Der skal være styr på alting’

Præsten/guruen

Ønsker at komme tæt på gud og finde den sande vej i livet. Kan være empatisk og en ægte søgende.

Er en slags spirituel dommer, som minder os om at leve et spirituelt liv. Kan blive fanatisk, belærende og fordømmende overfor andre eller overfor det at være menneske. Slår os i hovedet med de 10 bud eller spirituelle leveregler eller truer med helvede og straf fra gud. Giver os skyldfølelse og kan være undertrykkende overfor vores behov og kroppen. Undertrykker følelser og bliver moralens vogter. 

Klovnen

Ønsker en god stemning og glade mennesker. Søger det positive og morsomme i livet. Er ikke højtidelig og kan grine af sig selv. Søger opmærksomhed fra andre og kan lide at være i centrum. Bruger humor som en flugt fra det, som er svært. Gemmer på lavt selvværd og sårbarhed. Kan virke overfladisk. 

Kynikeren/skeptikeren

’Giv mig beviset’. ’Den må du længere ud på landet med’. ’Jeg tror det når jeg ser det’. Er objektiv og videnskabelig og leder efter beviser. Har en god portion fornuft og sund skepsis. Er god til at samle viden og sammenligne data.

Er meget skeptisk overfor tro, hypnose, spiritualitet, hokus-pokus og religiøsitet. Er bange for at blive manipuleret, fx af hypnose eller terapeuter. Kan blive kynisk, over skeptisk og lukket overfor alt i livet, så alt bliver sort eller det grænser til paranoia. Tror ikke på det positive eller på kærligheden.  Kan føle at livet er meningsløst (depression). Kan være sarkastisk og pessimistisk. Kan virke meget lukket. 

Overbevisning: ’intet virker på mig’

Den belærende

Kan godt lide at dele sin viden eller informationer med andre, men har svært ved at vise sin egen uvidenhed. Søger elever frem for en ligeværdig relation. Kan derfor føle sig ensom. Skal være ovenpå og i kontrol. Virker arrogant. Skal vise sig. 

Den uafhængige/eneboer

Er ikke i kontakt med sit behov for nærhed og kan bedst lide at være alene og være single. Kan alt selv og har ikke brug for hjælp. Ønsker at klare sig selv, fordi relationer enten sårer, er komplicerede eller invaderende. Kan være meget nærig og sparsom. Lever meget enkelt og simpelt. 

Hr. Eller Fru ’Har tjek på det hele’

Er vores vilje til at opnå noget i livet. Har masser energi, gå på mod og optimisme. Elsker succes og at arbejde hårdt. Udretter og opnår en masse. Er til at stole på og har ofte succes i livet. Tendens til at arbejde for meget og lide af stress, at være overfladisk og gemme sig bag en hård facade. Ude af kontakt med sine følelser og behov. Meget bevidst om sit image af at have tjek på alt. Virker som en maskine. Tom indeni pga. for meget fokus på det ydre og på at opnå ydre resultater. 

Overbevisning: ’Jeg må hellere gøre det selv’

Perfektionisten

Enten eller holdning til livet. Svært at tage imod kritik. Ofte irritabel og frustreret. Føler sig altid usikker, fordi fejl skal undgås. Meget høje krav til sig selv og andre. Kan blive meget besat af detaljer eller kan give op på forhånd, fordi det aldrig er godt nok alligevel. 

Overbevisning :’Det er aldrig godt nok’. ’Det kan altid blive bedre’. ’At begå fejl er ikke ok’.

De følende

Oprøreren

Den hjælper os med at stå op mod autoriteter (teenage oprør) og korrupte systemer. Er god til at være spontan og tage en chance. Kan sætter grænser og sige fra. Kan stå op mod autoriteter og falskhed. Går imod strømmen og normerne. 

Men kan også have kriminelle tendenser og for leve vildt (typisk i misbrug af stoffer, alkohol og cigaretter). Kan være imod alting og have en anti-attitude til livet. Er ofte vred, konfronterende og destruktiv. Typisk teenager del-personlighed.

Soldaten

Disciplineret og hård. Styrer omgivelserne som et regiment i hæren. Følger reglerne uden at mærke sig selv. Kan være en god beskytter, disciplineret og målrettet i sin mission. Kan give og tage ordrer uden at følelserne kommer i vejen. Kan blive ond, hård, krigerisk og grænseoverskridende.

Romantikeren

Er optaget af sin søgen efter evig kærlighed og et forhold. Lytter empatisk og er givende. Er hengiven og tro mod sin partner. Intimitet er vigtigt, men kan blive besat af sin partner, være jaloux og have urealistiske forventninger til kærligheden. Vil reddes af en elsker og føler sig helt tom uden en partner. Angst for at blive forladt og være alene. Omklamrende og klyngende til sin partner. Kan miste sig selv og sit eget liv for den eneste ene. 

Den sensuelle/seksuelle

Er i kontakt med nydelse og kroppen. Kan lide at flirte og skabe kontakt med det modsatte køn. Er fuld af liv og erotik. Kan lide intimitet og er åben. Kan blive afhængig af sex eller bekræftelse og udnytte eller manipulere andre. Utroskab og angst for at binde sig til en person. 

Eventyreren/opdageren

Søger friheden og nye oplevelser. Kan godt lide at bruge sin krop og tage chancer. Kan blive utålmodig, overfladisk og rodløs. Kan være ensom og uden rødder og relationer. 

Kunstneren

Er et følsomt og intuitivt menneske med mange egenskaber og kreative evner. Har brug for at udtrykke sig og være unik. Er uafhængig og går sine egne veje. Passioneret og fokuseret i sit udtryk. Dragende og intens. Kan være ustabil og styret af sine følelser. Kan komme ud af kontakt med virkeligheden og andre mennesker. Besat af deres kunst og glemme sig selv.

 

Helten/heltinden

Idealistisk og villig til at ofre sig for en god sag. Kan handle når det er nødvendigt, er målrettet og trofast. Kan blive fanatisk og være ude af kontakt med virkeligheden. Behov for at blive beundret og kan tage ansvaret fra andre.

Redderen/hjælperen

Er kærlig og givende, til at stole på og empatisk. Moderlige egenskaber. Kan mærke hvad de andre har brug for. Vil gøre alt for andre, men glemmer sig selv og egne behov. Bliver helt udmattet af at give og forsøger at redde andre (med-afængig). Partneren bliver et projekt mere end en ligeværdig. Kan ikke mærke hvor grænsen går. Bliver udbrændt og stresset. 

Offeret

Har en evne til at kunne overgive sig og bede om hjælp. Kan mærke sine behov og er følsom. Er en overlever. Kan virke hjælpeløs, magtesløs, deprimeret og håbløs. Ofte svigtet i barndommen og har svært ved at tage ansvar, så andre bebrejdes og skal redde ham/hende. Bebrejder systemet, kæresten, barndommen, forældrene (alkoholikers undskyldning). Er passiv aggressiv i stedet for at udtrykke sin vrede direkte. Handlingslammet.

Strafferen/bøddelen/beskytteren

Beskytter andre og sig selv. Kan sætte grænser og sige fra. Men kan blive sadistisk og straffe andre. Voldelig, skælder ud og bebrejder andre. Søger hævn og slår til, når offeret er svagest. Kan retfærdiggøre sin straffende adfærd ved ’jeg gjorde det for din egen skyld’ eller ved at undskylde og love bedring i fremtiden. Manipulerende og utilregnelig. 

Pleaseren

Taler andre efter munden. Undgår konflikter. Smigrer andre mennesker eller mægler mellem dem. Er den pæne pige eller ordentlige dreng. Forsøger at indfri andres forventninger. Har en sød facade. Er høflig og nem. 

Martyren

’Efter alt, hvad jeg har gjort for dig’. Gode intentioner og sans for en højere sag. Ofrer sig selv for andre, men bruger det imod dem senere. Ofrer sig selv i stedet for at mærke sine egne behov. Bruger skyld og manipulerer for at kontrollere andre. Kan lide at andre er afhængige og føler sig vigtig. 

Vogteren

Beskytter barnet ved at undertrykke følelser, dissociere og lægge låg på ting. Kan virke som en mur eller modstand indeni. En følelse af ’hertil og ikke længere’. Bærer på en hemmelighed. Virker lukket og urokkelig. Fortrænger traumet. 

Konge/dronning

Er i kontakt med sine behov og rettigheder og er samtidig en god og fair leder. I kontakt med sin indre kraft. Ansvarlig. Kan blive narcissistisk, egoistisk, skal være i centrum og for styrende. Kan blive opmærksomhedskrævende og belærende. Svært ved at lade andre styre. 

Prins/prinsesse

I kontakt med sine behov og rettigheder. Føler sig som noget særligt og kan modtage livets gaver. Forventer at blive behandlet godt. Kan blive for forkælet og forvente for meget af andre, uden selv at skulle yde noget. Bliver afhængige af andre og forbliver umodne. Ikke i kontakt med livets realiteter. 

Forsvarsmekanismer – en forklaring

En forsvarsmekanisme er et forsvar mod verden og den smerte vi kan opleve i livet. Man kan også kalde det en overlevelsesstrategi, da forsvarsmekanismerne hjælper os til at begå os og klare os igennem livet. De er opstået og udviklet i barndommen og denne udvikling er helt normal og nødvendig for barnet. 

Forsvarsmekanismerne beskytter os mod at mærke ubehagelige og svære følelser og tanker. De hjælper os til at håndtere stressende eller traumatiske oplevelser og situationer på en måde, så vi ikke føler smerte eller ‘går i stykker’. De hjælper os til at navigere og balancere imellem krav, der kommer udefra og vores egne indre behov og følelser. 

Forsvarsmekanismerne er som regel ubevidste og vi er ikke klar over, at vi bruger dem. De opleves som en normal del af vores hverdag og måde at opleve os selv på. 

Når vi bliver voksne kan forsvarsmekanismerne blive problematiske, da de situationer, hvor de opstod ikke længere er aktuelle. Derfor kan de blive uhensigtsmæssige. Det vil sige, at de skaber flere problemer end de løser. De har måske en virkning kortvarigt, men på sigt kan de udvikle sig til neuroser, angst, stress, tvangstanker eller fobier. Eller

Derfor kan det være en god ide, at blive opmærksom på og finde ud af hvad, der ligger bag dem. Når du kommer i kontakt med de undertrykte ubevidste følelser, impulser og tanker, der ligger bag, har du mulighed for at give slip på de uhensigtsmæssige strategier. Dette kan opleves som en befrielse, da forsvarsmekanismerne kræver en del energi at opretholde. 

Her er en liste over de mest almindelige forsvarsmekanismer. 

  1. Fornægtelse. Du nægter at indse noget, der er smertefuldt, men sandt. For eksempel af nægte, at du drikker for meget og at det har konsekvenser for dit liv. 
  2. Undgåelse. Du udskyder det ubehagelige eller helt undgår det. Det er en måde at undgå ubehagelige følelser og angst på. Du melder dig syg, når du har et vigtigt møde.
  3. Regression. Du opfører dig barnligt for at undgå at stå til ansvar. For eksempel af lyve om noget du helst vil undgå at skulle forklare.
  4. Drama. Du spiller dine følelser ud i stedet for at tale om dem. Du smider med ting i stedet for at fortælle, at du er vred. Du råber af andre. Det kan føles som en lettelse at komme du med følelserne i første omgang, men løser ofte ikke problemet.
  5. Intellektualisering. Du rationaliserer og tænker dig frem til løsninger og forklaringer, der handler om følelser. Du ser på tingene oppefra og undgår at gå ind i følelserne omkring det. Du tænker at din chef havde en god grund til at være sur, istedet for at mærke hvor vred du er over, at blive behandlet dårligt. 
  6. Dissociering eller at ikke mærke sig selv. Du kan ikke mærke dig selv, din krop eller følelser. Du kan ikke huske ting, for eksempel fra din barndom. 
  7. Ønsketænkning. Du drømmer om, at tingene en dag bliver bedre, selvom det ser ud til, at det ikke er tilfældet. Dette er en måde at undgå skuffelse og følelser er sorg. Du lever i dine håb og drømme fremfor at tage stilling til virkeligheden som den er. Du drømmer om at din kæreste vil ændre sig, selvom der ikke er mange tegn på det. 
  8. Opdeling. Du opdeler følelser eller sider af dig selv, som er i konflikt med hinanden. Disse følelser og sider har deres eget liv uafhængigt af hinanden. For eksempel du ser dig selv som et ærligt menneske, men alligevel bagtaler du en kollega. 
  9. Projektion. I stedet for at være i kontakt med sider af dig selv, følelser og impulser, lægger du dem over på andre. Som regel negative aspekter, men det kan også være positive. Du ser i de andre de ting, du ikke kan lide ved dig selv. Du synes de andre er uhøflige, men i virkeligheden er det dig, der er det. 
  10. Passiv aggression. Du er ikke i kontakt med din vrede og aggression, men den kommer ud mellem sidebenene i form af sarkasme, humor eller uheld. Du er irriteret på din ven og kommer til at ødelægge hans jakke. 
  11. Reaktionsdannelse. Du viser det modsatte af det, du egentlig føler. Du smiler til den person du er vred på, fordi det er ubehageligt og forbudt at være vred. 
  12. Sort hvid tænkning. Du opdeler ting i enten eller uden gråzoner. Du ser ting som rigtig eller forkert, fordi kompleksitet er overvældende eller uvant.

Den indre kritiker ven eller fjende?

Kender du den stemme, der fortæller dig, at du burde have været til fitness idag? Eller du skulle ikke have sagt det ved middagsbordet igår? Hvad mon de andre tænker om dig?

En indre stemme i dig skælder ud og irettesættelser dagligt. Du får at vide hvad du burde gøre og ikke gøre. Du bliver kritiseret for dit udseende, for at du ikke ringer til dine forældre ofte nok, for din arbejdsindsats, for dit alkoholforbrug og for dit valg af venner. 

Lige som du tror, at nu er der fred, så kommer der en ny situation og nye kritikpunkter kommer i fokus. 

Efterhånden føler du dig træt, uoplagt, deprimeret, angst og håbløs. Intet du gør er godt nok. Du føler dig dum, grim, uintelligent, langsom, tyk og kedelig. Kritikken kører rundt i dit hoved og får dig ned med nakken. Nu føler du dig trist og nedtrykt.

Måske kender du denne stemme, som dine forældres, lærers eller store søskendes stemme. Nu bor den inde i dig og kritikken ruller afsted. 

Denne indre kritiker er en funktion vi alle har brug for til en vis grad. Den fortæller os hvad der er rigtigt og forkert, så vi kan begå os i samfundet og sammen med andre mennesker. Den lærer os at tage hensyn til andre og tilsidesætte vores egne behov. 

Men når den indre kritiker overtager og dømmer alt i dit liv ender den med at gøre livet surt for dig. Du mister orienteringen og bliver forvirret når du skal tage en beslutning. Eller du føler dig ikke god nok til at møde nye mennesker eller tage en uddannelse. 

Hvis selv kritikken har varet længe nok kan det være svært at mærke sine egne følelser, fordi hensynet til andre eller angsten for kritik udefra overskygger. 

I stedet for at mærke dig selv, mærker du tydligere hvad andre forventer af dig og hvad der kræves udefra. Du oplever at bruge meget tid og energi på at ‘please’ andre. 

Hvis du en sjælden gang gør noget ‘forbudt’ og ikke følger reglerne, føler du stor skyldfølelse og angst. Dette overbeviser dig om, at det er bedre at forsøge at være ‘sød’ og ‘venlig’. 

Når den indre kritiker har ordet kan den finde fejl ved alt det du står for, gør, føler, oplever og tænker. Dette giver dig en dyb følelse af skam og at du ikke er god nok. 

Hvor kommer den indre kritiker fra?

Den udvikles i barndommen, fordi barnet skal lære at tilpasse sig omgivelserne. Barnet lærer hvordan det undgår straf og opnår belønning fra forældrene. Når han/hun er sød og stille er mor og far glade, når barnet er tvær og sur, er mor og far utilfredse. 

For barnet er overlevelse lig med tilpasning, så det er bedst at forsøge at ‘please’ og overtage forældrenes værdier og måder at så verden på. 

Barnet lærer at undertrykke ‘forbudte’ følelser og ideer og der opstår en slags indre ‘politihund’, der vogter over barnet. Den holder barnet indenfor visse rammer, hæmmer nogle af de naturlige impulser og agerer forældrenes (samfundets) stemmer.

Denne politihund kaldes for den indre kritiker eller overjeget. Den fungerer som en straffende, kritisk og korrigerende indre stemme. 

Hvis forældrene har været meget kritiske eller dømmende, lærer barnet at kritiserer sig selv. Samtidig hvis forældrene har været fraværende, kan den indre kritiker opstå i det tomrum forældrene har efterladt og den bliver en slags forældre substitut. Desværre ofte meget kritisk, da barnet fortolker forældrenes fravær som at barnet ikke er god nok eller værd at elske. 

Nogle børn opgiver så meget af dem selv, at de på et tidspunkt ikke kan mærke forskel på deres egne værdier og følelser og forældrenes og omgivelserne.

Den indre kritiker lever videre i det voksne menneske og kan fremkalde både angst, depression, håbløshed, uro og magtesløshed. Det kan være svært at mærke sine egne behov, følelser og holdninger. Og det er svært at tage beslutninger, sige fra, og du kan føle du lever som en robot.

Alligevel kan det være angstprovokerende at skulle gøre op med kritikken og reglerne. For det giver en slags sikkerhed og tryghed, at kende rammerne, selvom de gør ondt eller er meget begrænsende. 

At gøre op med selvkritikken og den indre kritiker er en god ide, hvis du ønsker selvudvikling, bedre livskvalitet og bedre selvværd. 

Værktøjer til at arbejde med den indre kritiker:

Skriv selv kritikken ned

Forestil dig du siger fra overfor kritikeren

Lav noget du er glad for der ikke har et bestemt mål

Praktiser meditation og mindfulness

Soul without Shame – Byron Brown

Bliv ven med din indre kritiker – Stone

Barndommens udviklingsfaser

Udviklingspsykologien har set på menneskets udvikling gennem barndommen og inddelt den i forskellige faser. I de faser lærer barnet nye mestringsstrategier, der hjælper barnet til at udvikle sig. Det ene trin fører til det næste i udviklingen.

Tema 0-18 måneder:

Tillid/mistillid

Fokus er på moderens kærlighed og berøring af barnet. Vi lærer at stole på verden eller hvis vores basale behov ikke dækkes, lærer vi at have mistillid til verden og vi får en følelse af ikke at være noget værd.

Tema 18 måneder-3 år:

Uafhængighed/skam.

Vi lærer at gøre ting selv og får selvtillid. Vi føler cartier replica en følelse af kontrol og forskel på rigtigt og forkert. Det er også her vi lærer at sætte grænser og sige nej. Hvis forældrene ikke er støttende oplever vi skam og tvivl på os selv.

Tema 3-5 år:

Initiativ/skyldfølelse Vi begynder at kopiere de voksne og leger med at forestille os virkelige situationer. Barnet har ofte mange spørgsmål og er ved at finde sin rolle i familien. Hvis barnet ikke støttes, kan det føle skyld over sine drifter og ønsker. Tema 5-12 år: handlekraft/mindreværd Kompetence, færdigheder og nye evner udvikles.

Vi opnår ny viden og skal samarbejde med andre. Barnet gør op med forældre og begynder at bruge mere tid sammen med andre. Usikkerhed og mindreværd kan optræde her. Konkurrence og utryghed i grupper.

Tema 12-18 år:

Identitet/rolle forvirring

Livet er mere komplekst og vi udvikler en personlig identitet i en social verden. Vi tager mere afstand fra familie og identificerer os mere med jævnaldrene. Forskellige roller prøves af. Vi har tendens til at idealisere og filosofere for at kompensere for vores manglende erfaring i livet. I værste fald føler vi os forvirrede, retningsløse og uden selv-disciplin.

Tema 18 år-ældre:

Intimitet/isolation Fokus er på etablering af karriere, af familie og finde et mål med livet. Ikke dækkede behov fra andre stadier dukker op. Følelse af at være fanget, følelsesmæssig umoden.

Udvikling er forskellig fra menneske til menneske og kan ikke stilles helt perfekt op. Men generelt vil udviklingen og udviklingsfaserne blive udfordret og til tider hæmmet i barndommen, hvis vi kommer fra en familie med problemer. Eller hvis vi har oplevet traumer, mobning, skilsmisse, vold osv.

I psykoterapi er det muligt at gå ind og reparere hjernen og psyken, så hullerne i udviklingen fra din barndom bliver helet. Dette kan sammenlignes med en modningsprocess, der finder sted som voksen, men som handler om færdigheder fra barndommen.

Bekymringer katastrofetanker tankemylder

Bekymringer er noget vi alle kender til i stressede situationer, når vi føler os usikre eller når livet gør ondt. Til en vis grad er bekymringer normalt og kan hjælpe med at finde løsninger på problemer og kan give os noget konkret at fokusere på. 

Men hvis bekymringerne kommer til at fylde for meget i vores tanker, kan de skabe uro og negativitet, endda depression. Vi føler vi lever i en sort sky af bekymringer og har svært ved at nyde livet eller være i nuet. 

Bekymringerne kredser om alle mulige ting, både små og store og vi kan ikke længere nyde livet eller slappe af. For hvad nu hvis…..Hvad nu hvis du blev fyret? Hvad nu hvis et familiemedlem blev ramt af en ulykke? Hvad nu hvis du har kræft?

Tankerne bevæger sig fra dine børn, til dit job, til verdenssituationen, til indkøb, til at komme for sent, til økonomi, til familiemedlemmer, til dit helbred, til sygdomme osv. osv.

Det er de samme tanker, der kører rundt igen og igen. Det er en gentagelse af noget du har tænkt mange gange før. Du oplever et vist ubehag ved at tænke på de ting, men kan ikke lade være. For hvad nu hvis du ikke havde tænkt det hele igennem på forhånd og du var uforberedt på noget slemt, der skete?

Vores bekymringer handler som oftest er om noget i fremtiden, der ikke er sket endnu. Det er noget forfærdeligt, ubehageligt eller frygteligt, der kunne ske. Faktisk ved vi ikke om det nogensinde kommer til at ske, men vi tror vi kan forberede os på det værste. Og det gør at vi tror, det ikke vil være så slemt, når det sker. 

De negative konsekvenser ved konstante bekymringer er:

1.Det ikke er let, at forudsige fremtiden eller vide helt hvordan vi vil reagere i situationen. Derfor forbereder vores bekymringer os sjældent på en konkret situation.

2.Når du bekymrer dig, er det svært at være til stede i nuet i den situation du faktisk befinder dig i. Bekymringerne fylder mere og de fjerner dig fra nuet. Når du ikke er i nuet, går du glip af store dele af det liv, du lever nu. Inklusive det du mærker og føler, fordi bekymringer er tanker. At nyde livet og opleve situationer kan være svært, når bekymringerne kører. Det kan være som at leve i et parallelt univers eller i en osteklokke.

3. Når vi tænker negativt eller bekymrer os skaber vi en stress tilstand i kroppen. Vi oplever spændinger, hovedpine eller ondt i ryggen. Dette kan blive en ond cirkel hvor stress tilstanden skaber flere bekymringer. 

Hvad er formålet med bekymringer?

Til en vis grad kan bekymringer hjælpe os gennem svære situationer. De kan give os en følelse af kontrol, hvis vi føler vi ikke har kontrol. De hjælper os til at undgå farlige situationer og sikrer vores overlevelse. Når vi bekymrer os kan det til dels dulme vores angst og uro eller følelsemæssige udsving. Den konstante bekymring giver os en følelse af kontrol og lægger låg på stærke eller intense følelser. 

På kort sigt kan bekymringer hjælpe, men i længden ‘virker’ disse strategier ikke og istedet fastholdes vi i bekymringerne, de bliver værre og vores stress forstærkes. 

Årsagen til bekymringer ligger i et stresset nervesystem, der reagerer med kamp/flugt impulser. Hvis dit nervesystem er stresset på grund af tidligere eller nuværende belastninger eller traumer, kan bekymringer og negative tanker være en reaktion på dette. Dit nervesystem forsøger at finde en ‘løsning’ på ubalancen ved at tænke og ved at forsøge at finde den trussel eller fare, der må være et sted. Men fordi den trussel eller fare ofte ligger i fortiden, som et uforløst traume eller en ikke bearbejdet belastning, kan løsningen ikke findes gennem at søge efter en ny trussel eller fare.

De fleste af os frygter det ukendte og det at miste kontrol. At vi ikke har fuld kontrol over livet og at livet til dels bringer os ansigt til ansigt med det ukendte, usikkerhed, med smerte, med tab og med magtesløshed, er alment menneskeligt. Men når vi forsøger at undgå at mærke disse svære følelser, kan bekymringer være en måde forsøge at undgå dem på. 

Løsningen på bekymring?

at finde indre ro

lave yoga og meditation

øve på at slippe tanker

kom ned i kroppen

få bearbejdet tidligere traumer

lad dig selv mærke frygten for det ukendte 

Mærk dine følelser

Undgå ikke de situationer der bekymrer dig. 

Uden personlige grænser bliver vi stressede og mister orienteringen i livet

Grænser er det der definerer og beskytter os fysisk og psykisk. Vi håber på at holde det negative ude og lade det positive passere frit. Fysisk er huden vores ydre grænse og det gør ondt, hvis noget skraber eller river os. Grænser er der hvor vi slutter og noget andet begynder. Vi definerer os selv i de valg vi træffer, det vi vælger fra og det vi vælger til. Grænserne værner om det vil holder af og sætter pris på.

Som mennesker kan vi ikke eksistere uden grænser. Grænser er vores principper og leve regler udadtil. Hvis vi ikke kan sige fra eller sige nej, når nogen overkrider vores grænser, kan det føre til stress og ubehag. 

Vi oplever på forskellige tidspunkter i vores liv, at andre kræver for meget af os, kontrollerer os, kritiserer os, invaderer vores liv eller kvæler os med deres kærlighed. Mange situationer dagligt kræver at vi mærker og markerer vores grænser. Både overfor andre, overfor situationer og overfor os selv.

Vi sætter en grænse når vi går i seng til tiden, siger nej til en invitation, siger nej til et stykke kage til, skruer ned for volumen, tager tidligt fri eller ringer med cykelklokken på cykelstien.

Hvis vi forsøger at ‘please’ andre for at få anerkendelse eller for ikke at miste et venskab, så er vores grænser ‘svage’. 

Hvis vi til gengæld ikke kan høre andres meninger uden at modargumentere, hvis vi ikke tør møde nye mennesker eller hvis vi ikke vil prøve noget nyt, har vi rigide grænser.

Der findes forskellige typer grænser:

Fysiske grænser: Hvor tæt vil du være på andre fysisk? Hvordan har du har det med knus, kys eller høj musik?

Materielle grænser: Vil du låne din bil, penge, tøj, bøger eller tandbørste ud?

Mentale grænser: Skifter du hurtigt mening når andre mener noget andet end dig? Er du fleksibel eller er du stædig? Holder du fast i argumenter eller bliver defensiv overfor andre?

Følelsesmæssige grænser: Kan du kende forskel på dine og andres følelser? Får du skyldfølelse hvis andre har det dårligt? Tager du andre menneskers problemer på dig gennem at give dem gode råd eller hjælpe uden at de har bedt om din hjælp? Eller bebrejder du andre for dine følelser? 

Seksuelle grænser: Hvordan opfører du dig på en date? Er det ok at kysse eller have sex på første date? Er det ok hvis din chef krammer dig? Er det ok at flirte med din vens kæreste?

Interne grænser: handler om forholdet til dig selv. Hvordan vi overholder aftaler med os selv. Hvordan vi bruger vores  tid. Hvor meget vi efterlever vores værdier og hvordan vi passer på os selv.

Hvis vi bekymrer os for meget om andre og glemmer os selv, har vi usunde grænser. Vi lytter til vores følelser og lade dem guide os til at sætte grænser der, hvor det er nødvendigt. Når vi forstår vores grænser kan vi have balance i livet og vi forstår at skelne mellem os selv og andre mennesker. 

Dine grænser kan overskrides på mange forskellige måder:

  • Nogen spørger dig om noget personligt og det føles ubehageligt
  • Du deler dine følelser med en ven og han gør grin med dig
  • Du bliver mobbet eller drillet
  • En af dine venner bliver meget fuld i dit hjem
  • Din nabo brokker sig eller taler for længe
  • En du har været på date med ringer til dig 20 gange om dagen
  • Du arbejder i larm og kan ikke koncentrere dig

I situationer hvor dine grænser overskrides er det vigtigt at markere dig og sige fra. At der er brug for en grænse kan ofte mærkes ved at du føler ubehag, vrede eller irritation. Du kan mærke noget føles forkert. 

De fleste af os kender til, at det at sige fra, sige nej og sætter grænser ikke altid er nemt. Vi har ikke lært at det er i orden at sige fra. Hvis vores grænser ikke blev respekteret da vi var børn. De voksne bestemte over os og lyttede ikke til vores behov. De invaderede os når det passede dem. De drillede os, kom ind på vores værelse uden at banke på eller kritiserede vores tøj stil. Derfor kan det at sætte en grænse føles akavet, farligt, pinligt eller uvant. 

Du kan som regel mærke, hvis dine grænser overskrides, men at sætte dem er ikke altid let. Det kan være svært fordi de kan true vores relationer. Vi er bange for konsekvensen hvis vi siger fra overfor vores nærmeste eller overfor vores arbejdsplads. Vil det føre til en konflikt eller et brud? Vil det gøre situationen værre? Vil du ende med at være helt alene?

Alligevel er det sundt at kunne sige fra også selvom det kan være ubehageligt. Men i sidste ende gavner det vores relationer, da der kommer mere klarhed og tydelighed.