Kvinder uden børn

Flere og flere kvinder i vestlige lande har ikke har fået børn, enten som et bevidst valg eller noget der ‘bare’ ikke skete. Årsagerne kan være mange: måske mærkede de ikke lysten til at være mor, de var i tvivl, en svær livssituation eller manglende partner gjorde det umuligt. 

Det bevidste fravalg er også meget individuelt og spænder fra ønsket om at skåne miljøet, bekymring om hvordan fremtiden vil være når barnet vokser op, økonomi, fysiske eller psykiske begrænsninger, ønsket om ikke at føre dysfunktionelle familiemønstre videre, klimakrisen, overbefolkning, karriere, ikke at ville give genetiske sygdomme videre, ønsket om frihed, ikke at kunne overskue den store opgave at opfostre et barn, ringe vilkår for moderne kvinder, som også ønsker karriere eller en anden fokus end børn, en 

viden om egne begrænsninger som kunne påvirke moderskabet.

Selvom tendensen til at vælge børn fra er stigende, anses den barnløse kvinde stadig som anderledes, ensom, forkert, underlig eller direkte truende for andre. Det er et tabu for en kvinde bevidst at vælge børn fra. Den ufrivilligt barnløse kvinde betragtes som en stakkel. 

Samfundets normer /kvindens rolle

Samfundets normer og syn på kvinder har stor betydning for hvordan kvinder opfatter sig selv og deres rolle i samfundet. Kvinders valg og ønsker i tilværelsen præges fra barnsben af samfundet og opdragelsen. 

Kvindens rolle i samfundet, selv i det moderne samfund, er som hjælper og giver. Det forventes at hun tilsidesætter sig selv for at tilfredsstille andre. Hun skal være den perfekte omsorgsfulde mor (bedstemor) og hvis hun ikke er mor, så i det mindste omsorgsperson for andre. 

I det vestlige mandsdominerede kapitalistiske samfund lægges der vægt på kvindens rolle som den der kan øge familien og dermed garantere flere samfundsborgere.

De fleste samfund og religioner er grundlæggende Pronatalist. Hvilket betyder at man opfordrer til reproduktion og familieforøgelse. Man støtter op om familier med børn og ønsket om at få børn økonomisk, juridisk og filosofisk. Samtidig forsøger man at afskrække eller begrænse muligheder for at vælge børn fra. I følge Pronatalism er selve meningen med livet er at få børn og det er en samfundspligt og biologist rigtigt at få børn. 

Alle der ikke ønsker dette anses for at være unormale og afvigende. 

Pronatalism findes alle steder i samfundet (også i Danmark lever det i bedste velgående) og er så normalt at det er usynligt, på samme måde som med mange former for diskrimination, racisme,  sexisme osv.

I medierne ses det som en mangel på diskussion omkring emnet barnløs/barnefri og en mangel af positive rollemodeller for kvinder uden børn. 

Alle steder ses kernefamilien som idealet og den består af mor, far og børn. Børn bliver fremhævet som en central fokus for kernefamilien og noget alle mennesker stræber mod at få. Forældre ses som vigtigere i samfundet end ikke forældre.

Så selvom vi lever i en verden, hvor kvinder har større frihed end for nogle generationer siden, har forventningen til at kvinder skal være mødre ikke forandret sig. Nu skal kvinden både kunne have en karriere, være en god partner for sin mand, realisere sig selv OG være mor på samme tid. Trods kvindens mange roller i nyere tid, er fortællingen stadig, at moderrollen er kvindens vigtigste rolle i livet. Alle kvinder forventes at have et ønske om at blive mødre før eller siden. 

Fordi denne fortælling er så stærk i vores samfund og har været det sikkert i tusindvis af år, kan det være yderst svært for den enkelte kvinde at vælge moderskabet fra. Bare det at overveje det kan føles næsten forbudt eller tabu.  Så når en kvinde vælger moderskabet til, kan det diskuteres hvor meget dette er et egentligt frit valg eller om forventningen er så stor udefra, at den enkelte kvinde internaliserer dette valg og gør det til hendes eget valg. 

Alle forventer at moderskabet er en kvindes største ønske og tilfredsstillelse. Der er meget få fortællinger om kvinder, der er ulykkelige i moderskabet eller har det svært, måske endda fortryder. Som psykologer ved vi er der findes mange, men det er tabu at tale om de negative sider af moderskabet. 

Hvilke udfordringer oplever kvinder uden børn?

At være udenfor

På grund af samfundets normer og pronatalism betyder det at mange kvinder uden børn forkerte, skamfulde, udenfor, alene, overset og usikre. De har svært ved at indgå i fællesskaber der handler om børn og kan opleve at blive direkte ekskluderede fra visse sammenhænge. De bliver overset i samtaler i sociale sammenhænge på arbejdspladsen, med venner og familie, som omhandler forældreskabet, børn, fødsler, graviditeter og børns fødselsdage. 

Når vennekredsen og veninderne begynder at få børn kan dette opleves som et stort tab og en sorg over at blive ‘efterladt’. Veninderne har ikke længere tid at ses og samtaleemnerne handler om børn og det at være forældre. Her kan forkerthedsfølelsen blive meget stærk og for nogle kvinder kan det blive til et desperat ønske om at få børn, for at kunne passe ind og være ‘normal’. 

At blive overset

Deres behov bliver ofte overset når forældres behov tilgodeses: barsel, børnepenge, institutioner og skoler, barns sygedage og så videre. Ofte forventer forældre at der tages hensyn til hvor hårdt det er at have børn. På arbejdspladsen forventes det at dem uden børn arbejder længere. I familierne betyder det at kvinder uden børn forventes at passe syge eller ældre familiemedlemmer, for de har jo tiden til det. Dem uden børn bliver forfordelt eller glemt, fordi forældrene prioriterer tid sammen med børnebørn/deres voksne børn der har børn, fremfor dem, der ikke har børn. 

Ældre kvinder uden børn kan i højere grad end kvinder med børn opleve at være uden en rolle eller være usynlige i samfundets øjne. Den eneste betegnelse for en ældre kvinde er ‘bedstemor’. 

Under pres

Der er ofte pres fra familien, partneren eller andre, som ikke kan forstå at hun ikke vil være mor. Det kan være upassende, fordømmende, sårende og ubehagelige kommentarer omkring hendes valg eller tvivl. ‘Du vil fortryde det’, ’Hvem skal passe dig når du bliver gammel’, ‘Du vil aldrig opleve rigtig kærlighed’, ‘Du er ikke en rigtig kvinde’, ‘Du er egoistisk’.

Tab af en drøm

Drømmen om at få børn og blive mor har for mange kvinders vedkomne været der så længe de kan huske. At bevidst vælge moderskabet fra kan være en stor sorg og kan udløse en identitetskrise. Det kan også være en sorg at give slip på håbet og drømmen om, at et barn kunne løse nogle udfordringer i kvindens liv: Barnet kunne reparere ægteskabet, give fokus i livet, give mening og kærlighed, bringe familiemedlemmer tættere på eller et håb om at hele noget fra kvindens egen barndom. 

Opsummering og overvejelser

Det vurderes at ca. halvdelen af alle børn er et resultat af et ‘uheld’ og de fleste par, der bliver skilt bliver der når barnet er under 3 år. At få et barn er både stressende og hårdt for parforholdet. Barnet lider under de voksnes belastninger og derfor burde beslutningen om at få et barn tages meget alvorligt og ikke være en selvfølge. 

Kvinder der ikke har børn har ofte haft store overvejelser eller udfordringer på vejen dertil. Det er et anderledes liv end flertallets, men et liv der byder på både mening og sorger – ligesom et liv med egne børn. Alle valg og veje i livet  kan rumme både fortrydelser og glæder.

Forskningen tyder på at der ikke som sådan findes et ‘moderinstinkt’ eller et ‘biologisk ur’, så det er op til den enkelte kvinde at gøre op med sig selv hvilket liv hun ønsker. Det mest kærlige man som kvinde kan gøre overfor sig selv og et eventuelt barn er, at blive mere bevidst om de følelser, der motiverer valg. Hvis en kvinde er i tvivl eller er ambivalent i forhold til om hun ønsker at være mor, skal denne tvivl undersøges og ikke forkastes eller dysses ned. 

Et liv med børn er ingen garanti for at man oplever mere kærlighed, mening, samhørighed eller at nogen vil passe en når man bliver gammel (denne ide er i øvrigt et udtryk for ageism). Hvis man som kvinde ikke har sine egne børn, er der mange andre måder at drage omsorg på og efterlade et positivt eftermæle.

Ressourcer:

Populationbalance

New Legacy Radio

We are childfree

The overpopulation podcast

Women without kids podcast

Når bedsteforældre kræver mere end de giver

Når bedsteforældre kræver mere end de giver

Som forældre til små børn kan det være en stor hjælp at have et netværk af venner eller familie til at støtte og hjælpe. Det naturlige valg falder ofte på bedsteforældre, som man håber på har tid og lyst til at være der. Dette fungerer fint for mange og mange bedsteforældre kan ikke kun hjælpe, men også give noget værdifuldt til børnebørnene. 

Men i nogle dysfunktionelle og udfordrede familier kan der opstå problemer i relationen, når der kommer børnebørn. I disse familier har der ofte været rolleombytning, svigt, misbrug eller andre problemer, som kan gøre at du som voksen har en anstrengt relation til dine forældre. Det samme gør sig gældende for svigerforældre fra dysfunktionelle familier. Ofte kan man ikke se udefra at disse forældre har narcissistiske eller egoistiske træk eller mønstre, men hvis du er opvokset i sådan en familie har du måske problemer med at sige fra, sætte grænser, selvværd, kommunikation eller relationer til andre. 

Relationen til forældrene både som barn og voksen er præget af forældrenes egoisme og selvoptagethed. Dette giver sig udtryk i svigt, manipulation, gaslighting, kritik, grænseoverskridende adfærd, skyld, skam, drama, offer rolle og følelsesmæssig afpresning. 

Derfor bliver relationen og kontakten til forældrene i stedet for at være en hjælp er en byrde og stressfaktor i en allerede udfordret hverdag med små børn.

Det kan være svært hvis du har været svigtet som barn, ikke at håbe at dine forældre kan give dine børn det, som du ikke fik. At de kunne give noget til deres børnebørn, der ville kompensere for det du manglede i din barndom. Selvom du har følt dig svigtet har du måske stadig et ideal billede af og et håb om nogle bedre forældre. Du føler dig loyal overfor dine forældre og har været vandt til at tilsidesætte dine behov og følelser til fordel for dine forældre. Du har aldrig rigtig været centrum eller har fået dine grænser respekteret. Derfor er du et nemt offer for manipulation gennem skyld og skam, især når det er dine forældre (forælder). Det kan føles forbudt at sige fra eller stå op for egne behov. Ofte er der et ubevidst håb om at blive elsket eller accepteret. 

Narcissistiske og umodne forældre har enten ikke overskud eller selvindsigt omkring deres rolle som forældre. De kan ikke mærke deres børns behov og ser ikke deres børn som et selvstændige individer. De ser deres børn enten som en forlængelse af dem selv, som nogen der kan give dem noget eller som nogen de kan kontrollere. 

Dette mønster ændrer sig i de fleste tilfælde ikke selvom de bliver bedsteforældre. De fortsætter ofte med at mangle empati for andre, være egoistiske, være meget kritiske, dramatiske og i sidste ende have fokus på egne behov. De lever ikke op til samfundets ideal billede af de søde, rare og hjælpsomme bedsteforældre. De føler de har ret til at ‘eje’ deres familiemedlemmer og kræver at de skal give dem det, de vil have uanset hvad andre føler. Det kan for eksempel være at de kræver tid med børnebørnene, overdynger med gaver eller gode råd eller tager alt for meget kontakt. De byder måske kun ind i sidste øjeblik, når det passer dem eller melder afbud i sidste øjeblik. Eller de er hårde og kritiske, og bruger afpresning og kontrol for at få det de vil have. De truer med bål og brand for at manipulere.

Mange voksne børn af narcissister oplever ikke en glæde i samværet eller i kontakten med forældrene. De føler sig brugt og drænet, men samtidig tvunget til at beholde relationen af pligt eller angst for konflikt eller konsekvenser. De har som børn lært hvordan man overlever ved at føje, please, være medgørlig og ikke sige fra. Deres grænser er blevet overskredet så mange gange, at det føles naturligt. 

Narcissisten er ikke i stand til at give uden at ville have noget igen.Relationen er en handel og børnebørnene bliver draget ind i handlen. Forældrene føler ikke det er ok at sige fra af hensyn til relationen mellem børnebørn og bedsteforældre. Men relation der ikke bygger på gensidig glæde, respekt og lyst er ikke en sund relation. Den er i stedet en kilde til stress og negative følelser. 

Børnebørnene kan blive udnyttet i spillet om bedsteforældrenes krav og behov. Børn er perfekte ofre for egoismen, da de naturligt er uskyldige, kærlige og ser op til de voksne. De kan ikke sige fra når noget ikke føles godt. De kan elske betingelsesløst, men narcissister kender kun den betingede kærlighed og kender ikke til en ægte kontakt med andre mennesker. De bliver på overfladen, pudser den ydre facade og undgår dybde ved ikke at tale om følelser, monopolere samtalen eller ved at give ansvaret til andre. De kan føle en vis kærlighed for deres børnebørn, men de kan ikke støtte dem i at lære sig selv rigtigt at kende. I stedet har de tendens til at kritisere og dømme, hvilket kan skabe følelser af svigt eller frygt i børnebørnene. I nogle tilfælde siger børnene selv fra og siger de ikke har lyst at være hos bedsteforældrene. 

Hvis du er vokset op med narcissistiske eller dysfunktionelle forældre, eller hvis din partner er, så vær opmærksom på relationerne i familien. Forsøg selv at arbejde med det du har oplevet i barndommen, så det ikke gentager sig. Vær opmærksom på interaktionerne mellem bedsteforældrene og børnebørnene. Giv ikke efter for pres og manipulationer, men sæt grænser og stil krav for samværet.

Forældre som har narcissistiske træk har sandsynligvis ikke ændret sig særlig meget med tiden og de bruger samme strategier, som da du var barn. På grund af deres manglende selvindsigt kan fornuftige samtaler prelle af. De har svært ved at lytte og respektere dig. I stedet kan de virke bedrevidende og svære at trænge igennem til. Derfor er grænser essentielle og skal være helt klare og tydelige. Der kan være behov i periode er stoppe eller begrænse kontakten, for at få perspektiv og afstand til gamle mønstre. Efter en pause kan du mærke du har mere kontrol og måske mere respekt i relationen. 

Når du tager kontrol over relationen og ikke underkaster dig gør du dig selv og dine børn en stor tjeneste, fordi du bryder en ond cirkel i familien. Ved at sige fra overfor egoistiske forældre begrænser du den skade de kan forvolde andre. Vær forberedt på at når du begynder at sætte grænser og sige fra, kan narcissiten blive vred eller endnu mere manipulerende, dramatisk eller truende. Her er det vigtigt at holde fast og huske på at du som voksen er fri til at vælge hvordan du vil have en relation, hvem du er sammen med og hvornår. En sund relation bygger på gensidig respekt, ubetinget kærlighed og omsorg, og respekt for andres grænser. 

Hvad er en følelsesmæssig ‘trigger’

Hvad er en følelsesmæssig ‘trigger’

En følelsesmæssig ‘trigger’ er noget, der udløser gamle følelser eller reaktioner. Du reagerer ikke ud fra nutiden, men i stedet på noget fra din fortid. 

Det kan være frustration, vrede, skuffelse, sorg, irritation, angst, sårethed eller andre følelser. Du kan reagere med at gå væk, græde, spise mad, skælde ud, starte et skænderi eller andre reaktioner. Du begynder at svede, få ondt i maven, blive svimmel eller få hovedpine.

Fælles for dem er at din følelse eller reaktion er ude af proportioner eller ikke passer til nutidens situation. 

En trigger er som regel noget udefra, som du reagerer på, men hvor du er ubevidst om at det handler om noget fra din fortid. I øjeblikket virker følelserne helt berettigede og som passende situationen. 

Du kan reagere på at din chef taler til dig, en ven har ikke ringet tilbage, en lang kø i supermarkedet, en film eller dokumentar du ser, et barn som græder, en samtale med din mor/far, din kæreste kommer for sent hjem, et besøg hos lægen, du bliver uretfærdigt behandlet, du føler dig udenfor en gruppe, du modtager kritik, du når ikke toget eller høje lyde. Alt afhængig af din fortid og din historie kan begivenheder i nutiden være forbundet med ubehagelige følelser, der dukker op uanmeldt. Det ene øjeblik har du det fint, det næste øjeblik har du en kraftig reaktion på noget. 

Det er en god ide at kende dine ‘triggers’ da dette kan give dig mere kontrol og forståelse for dig selv. Det er vigtigt ikke at forsøge at undgå disse ‘triggers’, da det ikke løser årsagen til din reaktion. Du kan bruge din viden om hvad der trigger dig til at forstå og bearbejde dybere følelser og traumer fra fortiden. Dette kan du enten selv gøre eller med mere alvorlige reaktioner sammen med en terapeut. 

Når du har et overblik over dine typiske ‘triggers’ kan du lave en liste over dem og derefter begynde at undersøge den dybere årsag. Du kan spørge dig selv ‘hvad minder dette mig om’ eller ‘hvor kender jeg disse følelser fra’ eller ‘kan denne situation ligne noget fra min fortid’?

Det kan være når din kollega ikke siger godmorgen til dig og du føler dig usikker, at du opdager, at det minder om situationer da du gik i skole og i en periode blev holdt udenfor fællesskabet. 

Det kan være når din kæreste har travlt og ikke svarer dig. Du bliver ked af det og at det minder om alle de gange du som barn var alene hjemme, fordi dine forældre var på arbejde. 

Oplevelser fra fortiden fører til følelser og reaktioner i nutiden, men ofte er det også en eller flere overbevisninger eller konklusioner, som vi er kommet til ud fra oplevelsen i fortiden. Det kan være ‘ingen gider mig’, ‘jeg er helt alene’, ‘mænd er altid vrede’, ‘verden er farlig’, ‘jeg er ikke god nok’, ‘jeg kan ikke stole på nogen’.

Det er ikke altid at forbindelsen mellem fortid og nutid er helt tydelig, så det kræver til tider lidt vedholdenhed og nysgerrighed. Det vigtigste er ikke at undertrykke dine reaktioner, men heller ikke at tro på dine overbevisninger eller skabe konflikter. I stedet tag en ‘time out’ og undersøg dine følelser, reaktioner og overbevisninger inden du reagerer på dem eller anklager andre for noget, der ikke er sandt. 

Undgåelse af dine ‘triggers’ er ikke muligt i det lange løb, for du vil i så fald begrænse dig selv i mange situationer og holde dig selv tilbage. Og at undgå situationer gør ikke at de dybere årsager forsvinder. Der kan også ske det at nye situationer begynder at trigge fordi de gamle følelser og oplevelser alligevel kommer op til overfladen. 

En bedre strategi er at acceptere dine følelser og undersøge dem. Du kan minde dig selv om at dette er fortidens følelser og at nutiden sandsynligvis er anderledes. At du er voksen nu og har flere handlemuligheder. Du kan snakke med din kæreste eller ven om dine følelser og undersøge situationen. Du kan lytte til deres følelser og oplevelser i stedet for at konkludere noget, som du tror. Du kan sætte grænser og sige fra, når det er nødvendigt. Du kan forlade en situation. Du kan tage ansvar for dine egne reaktioner og følelser i stedet for at tro andre forårsager dem. De kan ‘trigge’ dem, men er ikke roden til dem. 

Indre ‘triggers’ er når du selv trigger gamle minder eller følelser, eller din krop reagerer uden en egentlig ydre årsag. Dette sker ofte for mennekser, der lider af PTSD eller CPTSD. Her har kroppen været udsat for så mange traumer at mange minder presser sig på indefra. Det kan være ved at man kommer til at tænke på noget, der trigger.

Dette kaldes flashbacks eller følelsesmæssig flashback og er når du oplever en situation der trigger gamle traumer og kroppen tror helt og holdent at det sker nu. Det kan være den reagerer med angst på samme måde, som om noget er farligt i nutiden, selvom det ikke er tilfældet. 

At tage hånd om dine følelser og forstå dig selv kan kræve tid og energi at lære. I sidste ende vil du føle dig mere i balance, have mere ro og bedre relationer, når du ikke reagerer ud fra fortiden, men i stedet ud fra nutiden. 

Tilknytningsmønstre formes i barndommen

Som mennesker er vores tilknytning og vores bånd til andre med til at sikre vores overlevelse i verden. Allerede som spæd knytter barnet sig til de vokse, især moderen. Dette bånd, som knyttes er af stor betydning for barnets udvikling og for de forhold barnet vil knytte til andre i fremtiden. Måden moderen behandler barnet på vil danne et mønster, der vil blive en model for andre forhold, som barnet vil have. Fordi moderen (eller omsorgspersonen) har sin egen historie, udfordringer, traumer og personlige stil, vil dette præge hendes evne til at knytte sig til og drage omsorg for sit barn. Man kan inddele vores tilknytningsmønstre i 4 kategorier (disse er også til stede hos voksne): Den sikre tilknyttede. Dette barn græder og er stresset, når omsorgspersonen ikke er til stede og bliver glad, når hun er til stede. Barnet oplever moderen som en sikker og tryg base/person, som barnet kan stole på og regne med. Omsorgspersonen er stabil og kærlig, derfor kan barnet søge hjælp og omsorg, når det er stresset eller ked af det. Som voksen betyder dette, at man kan slappe af i nære relationer og har en tillid til andre mennesker.

Den ambivalent eller usikre tilknyttede. Dette barn bliver utrøstelig ked af det, når moderen er væk. Det stoler ikke på, at moderen er til at regne med. Derfor er der en stor fokus på moderen, som barnet hele tiden skal aflæse eller klynge sig til. Som voksen kan man have svært ved at mærke sig selv i en relation og har tendens til at ville behage andre. Det er svært at være alene, fordi man er overbevist om, at den anden vil forlade en. Den undvigende tilknyttede. Dette barn undgår omsorgspersonen, fordi disse ofte er farlige eller meget ustabile. Barnet har lige meget tillid til en fremmed som til moderen. Barnet stoler ikke på, at kontakt er positivt og lærer at klare sig selv. Som voksen betyder dette at man holder afstand til andre og klarer alt selv. Nærhed og relationer føles uattraktivt.

Den uorganiseret tilknyttede. Dette barn oplever ikke omsorgspersonen som kun tryg eller utryg, men en blanding af de to. Det er umuligt at forudsige hvad, barnet kan forvente sig. Moderen svinger i humør og er både kærlig og hadefuld. Barnet skal lære at blive meget opmærksom på signaler for at vide hvordan moderen har det. Som voksen føler man sig utryg i relationer. Man søger nærhed, men undgår det også.

Den skjulte sorg

Den Skjulte sorg vi lever med

Skjult eller ubevidst sorg kan påvirke os netop fordi vi ikke er klar over, at vi er i sorg. Vi har mistet noget eller nogen og hurtigt skyndt os videre til det næste. Vi har måske mistet et familiemedlem, en kæreste, et barn, en drøm, et job, en bolig, et hjemland eller haft en svær sygdom eller en abort. Men fordi vi fokuserer på at overleve kommer vi videre på trods af vores tab. 

Gennem et helt liv har vi alle mistet nogen eller noget mange gange. Mange små og store tab. Små og store sorger. At miste vil sige at vi er foruden noget eller nogen, som har haft betydning for os og som vi har været knyttet til. 

I vores kultur idealiserer vi det at være stærke, at være ovenpå, at ikke lade fortiden tynge os og at vi ikke lader vores følelser styre os. Derfor har vi lært at vi skal ikke dvæle ved de svære følelser, der følger i kølvandet på et tab. 

Sorgen efter et dødsfald eller efter et brud med en kæreste kan være så skræmmende dyb og overvældende, at vi ikke aner hvad vi skal stille op. Vi føler os slået ud og slået i gulvet. Tårerne får ingen ende og minderne vælter ind over os på uventede tidspunkter. 

Den sorg og de følelser, som kommer i forbindelse med et større tab kan være voldsomme og omskiftelige. Vi føler vi mister kontrollen. Vi føler enorm smerte og ville ønske der fandtes en pille, der kunne fjerne den. Tiden efter et tab virker utrolig lang og uendelig.

Vi ønsker for alt i verden at komme videre, at være glade igen og at være tilbage til den vi var før vi mistede, før sorgen væltede os omkuld. Så vi forsøger at komme videre ved at distrahere os selv. Vi finder nye venner, interesser eller begynder at drikke lidt i smug. Hver gang følelserne af sorg vælter op, forsøger vi at skubbe dem væk. Vi tænder for fjernsynet, computeren eller skænker et glas vin. Vi arbejder alt for meget eller kaster os over en ny og tidskrævende hobby. 

Inderst inde føler vi os alene med sorgen, som vi selv forsøger at komme væk fra. Vi snakker ikke om den eller om vores tab. Som tiden går kan ingen forstå hvorfor vi stadig er kede af det. 

Vi sørger i ensomhed. Vores venner opfordrer os til at ‘komme videre, op med humøret, find en ny kæreste og lad være med at have medlidenhed med dig selv’. 

Det er som om vennerne og familien ikke kan forstå, at sorgen og følelserne bliver ved og ved i uendelighed. Ligesom vi tror nu er vi glade igen og tilbage til normalen, så kommer sorgen igen. En mærkedag, en sang i radioen, et foto, en kommentar eller en lugt kan vække minder om den eller det vi har mistet. 

Vores venner og familie, som ikke har mistet og ikke er i sorg, kan ikke forstå os og er for længst holdt op med at spørge ind til hvordan vi har det efter vores tab. Derfor føler vi os ensomme og isolerede i vores sorg. 

Hvis vi kæmper imod følelserne og skubber sorgen væk, lykkedes det måske til sidst at komme videre på trods af vores tunge humør, vores depression, vores selvbebrejdelse og vores vrede. Dagene og månederne går og sorgen kommer mere og mere på afstand. Sorgen er gået i dvale udenfor vores bevidsthed og selvom vi ikke er helt på toppen, så går det. Hverdagen fortsætter og vi følger med. 

Men indeni os er den skjulte eller gemte sorg. Alle de følelser vi har forsøgt at undertrykke, skubbe væk eller løbe fra er stadig indeni os et sted, dog udenfor vores opmærksomhed. Efterhånden og ofte over lang tid, begynder sorgen at manifestere sig som en tomhed, meningsløshed eller ensomhed lige under overfladen. Den er blevet en baggrundstone vi lever med. Den ikke helede sorg kan gøre, at vi føler os lukkede eller ikke helt nærværende i vores liv og relationer. 

Den skjulte sorg ligger ventende inde i os og kan bryde frem når vi oplever endnu et tab. Gamle tab kan blusse op når vi oplever et nyt tab. Dette kan være meget overvældende og samtidig en mulighed for at få helet fortidens sorg. 

For at hele sorgen både nu og fra fortiden kræver det at vi vover at føle smerten og at overgive os til den. Uden at forsøge at styre den eller fjerne den. Det kan føles som at gå direkte ind i Helvede eller ind i mørket. Det kan føles som en indre brand eller være uvirkeligt som en drøm. Så dyb kan vores smerte være efter et tab og endnu større hvis en gammel sorg fra tidligere tab kommer op til overfladen på samme tid. Vi mister orienteringen og kan til tider tro at vi ikke kan leve videre. 

Senere når smerten er mindre akut og vi har tilladt os selv at sørge og vi har tilladt alle følelser at komme op til overfladen, finder vi igen meningen. Sorgen over tabet forsvinder måske aldrig, men vi finder igen orienteringen og finder ud af at leve videre uden det eller den vi har mistet. På en måde kan dette opleves som en ny begyndelse, hvor noget inde i os er blevet omrokeret og det vi har mistet har fået en ny plads i vores indre. 

Til tider oplever vi et tab, som vi selv har haft indflydelse på eller valgt. En flytning, et brud på et forhold eller et job vi selv har sagt op fra. Når vi siger farvel til noget og goddag til nogen nyt og mere spændende, kan vi i farten glemme, at vi har mistet noget. Vi har mistet noget der på et tidspunkt havde betydning for os, men fordi vi har vores fokus vendt mod det nye i vores liv, kan dette tab og sorgen forbundet med det blive en glemt sorg. Denne glemte sorg som al anden sorg, lever i os et sted. 

Et tab kan have mange sider og mange lag af andre tab. Når vi mister en ting eller person mister vi meget andet samtidig. Efter en skilsmisse mister vi den person, vi var gift med, men samtidig mister vi måske vores bedste ven, vores partner, faderen til vores børn, vores bolig, drømmen om det perfekte forhold, vores håb for fremtiden.

Tvivlen på fremtiden. Finder vi nogensinde en ny partner, ny bolig, nyt job. Tabet har væltet os omkuld og vi vakler i vores tillid. Samtidig skal vi forholde os til en ny virkelighed og tilværelse efter tabet. Der er livet før og efter det vi mistede. 

Livet efter en bil ulykke er meget anderledes end før ulykken. Vi har mistet vores tillid til livet på en måde. Vi føler os utrygge når vi færdes i trafikken, men også generelt har vi en ny på vaghed, som vi ikke havde før. Vi føler os ubeskyttede og sårbare.  Vi genkender ikke os selv i denne nye version, hvor vi har oplevet noget, der rystede os i vores tro på det gode i livet. 

Hvis der er fysiske men af ulykken skal vi vænne os til, at leve i en ny krop med begrænsninger i vores udfoldelse. Der er ting og aktiviteter, som vi ikke kan mere og dette kan virker uretfærdigt og uvirkeligt. Med disse begrænsinger kommer et nyt forhold til os selv og vi skal genopfinde os selv. 

Ethvert tab kan kaste os ud i en identitetskrise, en håbløshed, en forvirring og modløshed. Denne krise kan vare måneder eller år. Her bliver vi nød til at finde ud af hvem vi er nu, hvor alt synes forandret. Hvad vil vi med livet nu og hvad er vores nye fokus. 

Tabet og sorgen over det vi har mistet går aldrig helt over, men smerten kan transformeres og forvandles til mere åbenhed og tillid overfor livet. 

Her er nogle redskaber til at håndtere den akutte sorg:

Tålmodighed

Selv omsorg

Villighed til at føle følelserne

Skriv følelserne ned i en dagbog

Til at arbejde med den skjulte sorg: 

Skriv en liste over alt/alle du har mistet i dit liv, både små og store ting

Undersøg dine reaktioner i hverdagen og se om noget fører tilbage i tiden til et tab eller en sorg

Hvis du føler dig hjælpeløs eller håbløs, skriv om disse følelser og om hvornår de startede

I kamp mod livet – depression

I kamp mod livet – depression

I livet for os mennesker er det vigtigt at vi får mulighed for at udtrykke os selv. Vores følelser, kreativitet, identitet og potentiale. Hvis dette bliver forhindret igennem livet gang på gang, udvikler vi en slags hjælpeløshed i respons til dette. På engelsk hedder det ‘learned helplessness’. Vi oplever det ikke nytter at vi har følelser eller behov, for vi bliver hele tiden lukket ned eller ignoreret. Vi bliver bremset i vores måde at udtrykke os på. Resultatet er at vi til sidst bliver mere og mere passive og opgivende. 

Dette kan føre til en depressionslignende tilstand og vi får måske endda diagnoses depression. Alt oplever vi gennem en tåge af ligegyldighed eller tristhed. 

Vi føler os triste, opgivende, håbløse og trætte, og samtidig kæmper vi imod. Vi nægter at acceptere hvordan vi har det og vores tilstand bliver værre og værre. Denne kamp mod vores ægte følelser og den manglende accept, fastholder os i en status quo af negativitet og utilfredshed. 

Når vore følelser undertrykkes skaber det et indre pres, som vi kæmper imod og dette er både drænende og energikrævende. Når vores energi bliver drænet havner vi i en ond cirkel af manglende energi og depression. 

Følelsen af opgivenhed kender vi måske fra vores barndom eller tidligere i livet, hvor vi var fangede i situationer, som vi ikke kunne flygte fra. 

Det er ikke usædvanligt at børn undertrykker deres følelser og behov for at passe ind i familien.

Som voksen kan vi føle os fremmede overfor os selv fordi vi har skulle undertrykke os selv for at overleve. Vi har mistet vores frie vilje og følger normer og forventninger til os mere end vi lytter til vores indre stemme. 

Mange mennesker oplever at føle sig ensomme, triste og forkerte. Vi sammenligner os med andre og de ser alle ud til at være lykkeligere, smukkere og mere ovenpå end os selv. 

Vores forkerthedsfølelse driver os til at arbejde for meget eller blive i usunde relationer, for vi vender altid indad. Vi håber til det sidste, at vi kan lave os selv om og så bliver alting bedre. Men følelsen af at være forkert flytter sig hele tiden og nye udfordringer opstår, som vi skal kæmpe med. 

I vores relationer føler vi os utilstrækkelige og tomme. Vi får ingen næring der og efter et møde med en ven føler vi os drænede og trætte. 

Det er gennem at mærke de negative følelser, at du kommer ud på den anden side. Ikke ved at forsøge at tænke positivt eller tale til dig selv rationelt. Dette kan endda forstærke det negative. I vores samfund er der en tendens til, at vi gerne vil slippe for at mærke negativitet eller smerte. Vi tager medicin for at fjerne smerten, men så lever vi et liv i en bobbel af ligegyldighed. 

Vejen ud af depression kan være lang, da der kan være lag på lag af følelser og magtesløshed. Alle disse lag skal føles og accepteres. Oplevelser, sorg, tab og andre følelser, skal fordøjes. Og gennem den fordøjelse kommer energien og de positive tanker tilbage. 

Voksne børn af umodne eller narcissistiske forældre

Er du et voksent barn af umodne eller narcissistiske forældre?

Forældre har stor betydning for deres børn. Børn er hundrede procent afhængige af deres forældre (eller andre omsorgspersoner) i forhold til deres overlevelse. Tilknytningen, oplevelserne sammen med og relationen til forældrene er med til at forme barnets personlighed og måde at forholde sig til verden på. Personligheden følger os hele livet igennem. 

Barnet har brug for omsorg, spejling, tryghed og kærlighed. Det er ikke nok for at barn at kun de fysiske og materielle behov er opfyldt. Mange mennesker har som børn oplevet, at de fysiske rammer var helt fine. De havde stabile forældre, nok mad og tøj og manglede ikke noget. Ikke ‘andet’ end kærlighed, accept og at forældrene kunne ‘se’ dem. At blive set og spejlet vil sige, at forældrene kan forstå og sætte sig ind i barnets følelser, behov og indre verden. At forældrene er nysgerrige på barnets indre liv, hvordan barnet har det og trives på et følelsesmæssigt plan. 

Desværre oplevede mange mennesker som børn, at deres forældre ikke snakkede om følelser eller kunne beskrive deres egne indre oplevelser. Al fokus var på ydre ting. De kunne ikke snakke med deres børn om følelser og børnene lærte ikke at udtrykke eller beskrive deres følelser. En typisk oplevelse i sådan en familie er ensomhed, isolation og at du står alene med problemer i skolen og hjemme. 

Når ingen i hjemmet taler om følelser eller hvordan man har det, kan det føles utrygt og kaotisk på det indre plan. Følelseslivet bliver ikke udviklet og barnet udvikler ikke et sprog for følelser, behov og indre oplevelser. Dette kan føre til isolation, ensomhed, angst, depression og andre lidelser i voksenlivet. 

Når følelser ikke ikke anses for vigtige og fokus generelt er på det ydre plan, kan dette være udtryk for en følelsesmæssig umodenhed hos forældrene. Forældrene er ikke selv været i kontakt med følelser eller har udviklet et sprog for dem. Dette går ofte tilbage til generationen før, hvor mange mennesker var fattigere og samfundet havde mere fokus på overlevelse vigtigere end på følelseslivet og menneskets indre oplevelser. 

Umodenhed hos forældre kan findes i forskellige grader og have forskellige årsager. Det kan skabe udfordringer både for børn, men også for voksne børn af de forældre. De voksne børn kan ofte opleve, at de er vokset fra forældrene og er mere modne end forældrene. 

Nogle personlighedstræk hos umodne forældre kan være:

  • Rigide eller fastlåste tankemønstre (sort-hvid tænkning)
  • Har ikke kontakt til deres følelser og er bange for dem
  • Har fokus på det ydre fremfor det indre
  • Stressfølsomhed. Tendens til at reagere på følelser fremfor at forstå dem.
  • Tænker mest på egne behov
  • Har svært ved at forstå andres følelser og holdninger
  • Vil gerne have opmærksomhed og beundring
  • Tendens til at bytte roller med deres børn. Det vil sige børnene skal være de voksne og tage sig af forældrenes behov
  • Deres børn skal adlyde
  • Konkurrerer med deres børn
  • Børnene er delt op i favoritter og de usynlige

Som voksen kan du opleve, at din relation til dine umodne forældre er anstrengende og krævende, fordi du er mere moden og velovervejet følelsemæssigt. Dine forældre forlanger eller forventer, at du opfylder deres behov og forventninger. De har svært ved at sætte sig ind i dit liv og dine behov, men forventer, at du skal være der for dem når de har brug for det. 

Nogle umodne forældre forventer at du ringer til dem og de ringer aldrig til dig. Du skal være den ansvarlige. Andre forældre ringer hele tiden og overskrider dine grænser. Nogle forældre skal have hjælp og vejledning til en masse ting. Hvis dine forældre er ensomme og alene, kan der være stort pres på deres børn til at opfylde pladsen der, hvor der mangle relationer til andre mennesker. Forældrene kan have tendens til at indtage en offer rolle og appelerer til børnenes medfølelse og omsorgsinstinkt.

Som voksent barn af umodne forældre har du måske et ønske eller en drøm om, at kunne snakke om følelser, kunne sætte grænser og have en fælles forståelse for relationen. Du overvejer måske at snakke med dem eller har allerede gjort det, uden det store held. Problemet er, at hvis dine forældre er umodne og mangle selvindsigt, kan de ikke se deres egne mønstre eller del i hvordan relationen er. Hvis de bliver konfronteret med det, kan det virke truende for deres selvbillede. Efter  og under en snak kan de i værste fald lægge afstand eller blive aggressive. Så den bedste strategi er, at være forsigtig og meget tydelig i kommunikationen. I nogle tilfælde kan det være umuligt at opnå forståelse og da må du forsøge at navigere så godt du kan. Her bliver grænser i relationen vigtige. Og du må se realistisk på, hvad du kan forvente fra deres side. 

At finde ud af dine egne grænser overfor dine forældre er vigtigt, så du ikke bliver ‘brugt’ af dine forældre. Dine forældre vil spille på, at du er forpligtet overfor dem og at du skylder dem omsorg og opmærksomhed. Men det er vigtigt at du selv mærker efter hvad du har brug for i forhold til dem og ikke kun handler på ‘skulle’ og ‘burde’. 

Hvis dine forældre ikke kan acceptere eller forstå dine valg og prioriteter og i stedet forsøger at vække skyldfølelse i dig, så er det manipulation. 

Skylder du dine forældre at passe dem, når de bliver gamle og svage?

Et spørgsmål der for mange er unødvendigt, fordi der er en naturlig impuls til, at ville tage sig af sine forældre når de bliver gamle. Men hvis du har haft umodne eller narcissistiske forældre, har dine behov ikke  været i fokus. 

Dine forældre har manipuleret eller svigtet dig. Dette fortsætter når du bliver voksen og når dine forældre bliver gamle. 

Skyldfølelsen kender du og den udnytter de. Du har siden barndommen navigeret efter deres ønsker og behov. Derfor har du svært ved at mærke dine egne følelser og behov som voksen. 

Som barn af umodne eller narcissistiske forældre har du været en lille voksen og har følt dig ansvarlig for dine forældre fra en tidlig alder. Som voksen kan du stadig været fanget af et pres og forventning om, at skulle gøre dine forældre glade og tilfredse. Når de er utilfredse eller ulykkelige, føler du at det er din skyld og at du har gjort noget forkert.

Her er strategier til relationen:

  • Lyt til dine egne følelser og behov
  • Sæt grænser
  • Kommuniker i enkelt og tydeligt sprog
  • Læg afstand
  • Husk alle har ansvar for sig selv
  • Lev dit eget liv og lad dine forældre leve deres

Hvordan genkender du et modent menneske? 

Her er en liste over typiske karaktertræk hos modne mennesker:

  • Du kan stole på dem og d holder hvad de lover
  • De er givende og lyttende
  • De er fleksible
  • Deres humør går ikke hele tiden op og ned
  • De er ærlige
  • De kan sige undskyld og mene det
  • De tager ansvar for deres handlinger og er i stand til at ændre sig
  • De forholder sig til virkeligheden selv hvis noget er ubehageligt
  • De kan tænke og føle samtidig
  • De tager ikke alt personligt
  • De respekterer dig og dine grænser
  • Du føler dig ikke drænet eller har skyldfølelse i deres selvskab

Hvordan håndterer du narcissisten i dit liv?

Hvordan håndterer du narcissisten i dit liv?

Narcissister findes i alle afskygninger og vi kan møde dem mange steder på vores vej gennem livet. Det kan være en kæreste, ex-kæreste, din

 chef, ven, et familiemedlem eller en nabo. 

Selvom narcissister eller mennesker med narcissistiske træk er i mindretal i forhold til mennesker, der ikke har disse træk, så er det narcissisterne der gør størst skade. Det er de relationer, der er mest problematiske og stressende for os. Hvis du kender en narcissist ved du hvor anstrengende det er at skulle navigere i den relation. Du føler dig manipuleret, overset, trådt på, vred, ked af det og kontrolleret. 

Du kender en narcissist på disse træk:

  • fremstår ovenpå
  • i kontrol 
  • humørskiftende  
  • indrømmer ikke fejl
  • bliver uvenner med mange i deres liv 
  • skal være i centrum, 
  • grandiositet (tror de er overmennesker) 
  • kræver deres behov tilgodeses 
  • udnytter andre
  • uempatiske og lytter ikke 
  • arrogante
  • taler meget om sig selv
  • manipulerer

Narcissisten gør ikke disse ting med vilje og er ofte ubevidst om, hvordan han/hun agerer og opfører sig overfor andre. Man taler om, at narcissister har lav selv indsigt eller mentaliseringsevne. Det vil sige, at de ikke kan eller vil se på sig selv. Hvis du forsøger at give dem feedback eller kritik mødes du med enten et forsvar eller et angreb på dig. På den måde undgår narcissisten at ændre sig eller tage ansvar for sin adfærd. 

Det kan være meget frustrerende at være i sådan en relation fordi intet rigtigt ændrer sig. Eller rettere er det hele tiden dig, der skal rette ind, være forstående, føje dig eller være den forstående. Ofte ser narcissisten kun dine problemer og ikke sine egne. Du bliver opfordret til at arbejde på dine problemer og gå i terapi, men narcissisten skyder al feedback fra sig. Et aspekt af narcissismen går ud på, at forsvare sig mod at ikke fremstå som perfekt, i kontrol, ovenpå og fejlfri. 

Der findes mange typer narcissister i forskellig sværhedsgrad. Nogle er værre end andre og nogle mennesker er ikke egentlige narcissister, men har nogle træk eller aspekter af det. 

Nogle narcissister er meget tydelige, fordi de praler, er store i slaget, taler ned til andre og er meget opmærksomhedskrævende. De er festens midtpunkt, sjove og lytter ikke til andre. Andre narcissister er det mere skjult. De skal have særbehandling, er arrogante og ser ned på andre, men i det skjulte og viser kun disse træk, hvis de kender dig godt. 

Mange kender narcissister fra arbejdspladsen, hvor de ofte har en chef rolle eller de er kollegaen, der er lidt for nærgående eller driller. Disse kolleger og chefer har ingen forståelse eller empati for, hvis du er syg eller har problemer. Du skal bare levere og gøre dem tilfredse. De er ikke blege for at skubbe dig til side, for selv at komme frem på arbejdspladsen. 

Hvis du har haft et kærlighedsforhold til en narcissist kender du til at forholdet startede godt. Narcissisten var charmerende og sød, så længe du lader ham/hende være i kontrol. Hvis du forsøger at sige fra eller bestemme, bliver du mødt med vrede og manipulation. Narcissisten kan ikke sætte sig ind i dine følelser, behov eller meninger. Narcissistens fokus er på dem selv og på at tilfredsstille egne behov. 

At være i en relation med en narcissist kan være stressende og du kan ofte føle du er på overarbejde. Relationen virker ikke så nem som dine andre relationer. Du føler dig drænet, undgår konflikter, tænker meget på ham/hende, føler dig kørt rundt med, forvirret, vred og du føjer dig. 

Narcissisten fremkalder sider af os selv, der ikke er sunde og balancerede. Vi kan over tid komme ind i en rolle, hvor vi altid tilsidesætter os selv, vi kan ikke mærke vores behov og vi føler os usikre. 

Hvad kan vi gøre, når vi har en relation til en narcissist?

Først skal vi indse, at en narcissist meget sjældent ændrer sig, fordi han/hun ikke har selvindsigt, tager ikke ansvar og har haft disse træk i meget lang tid. Han/hun er ikke villig eller i stand til at ændre sig og ser ikke behovet for dette. Ofte hvis narcissisten ændrer sin adfærd er det en manipulation og en måde at være i kontrol på. Dette er ikke en egentlig ændring, da det grundlæggende er det samme. 

Så det er bedst at give slip på håbet om, at narcissisten vil ændre sig. I stedet kan du ændre din adfærd. Du kan starte med at erkende situationen og at narcissistens adfærd ikke er på grund af dig, men at han/hun er sådan overfor alle andre mennesker. 

Du kan forsøge at sætte grænser for kontakten følelsesmæssigt og fysisk. Det vil sige at du formindsker kontakten til narcissisten så vidt muligt. Du lægger afstand. Sidder i den anden ende af borden til familiefester. Du skal også lægge følelsesmæssig afstand ved ikke at gå ind i diskussioner og ikke tage skylden på dig for de ting narcissisten skyder over på dig. Når narcissisten beder dig om en tjeneste, så øv dig på at sige nej.

I stedet for at håbe på, at narcissisten kan opfylde dine følelsesmæssige behov, så gå hellere ud fra, at det ikke kommer til at ske. Søg andre mennesker hvis du har behov hjælp, ros, varme, støtte eller en der kan lytte. 

Hvis du har brug for noget fra narcissisten skal du bede om det klart og tydeligt. Du skal i nogle tilfælde påpege hvilken fordel der er for narcissisten ved at gøre det og konsekvensen hvis han/hun ikke gør det. Fordi de narcissistiske træk kommer fra en umodenhed, kan det hjælpe at se personen som et barn. Overfor et barn virker lange forklaringer eller forsøg på at der kommer forståelse ikke. Narcissisten forstår kun konsekvenser eller en gevinst for ham/hende selv og dette kan motivere til handling. En appel til empati eller forståelse for din situation virker ikke på en narcissist. 

Fremadrettet skal du gøre op med dig selv hvad, der er realistisk at forvente i en relation med en narcissist. Og om du virkelig ønsker, at relationen skal fortsætte. Hvis narcissisten er et familiemedlem kan det være svært at bryde kontakten helt og der kan være gode grunde til at beholde den. Her kan du tænke over hvilke behov du faktisk kan få dækket i relationen og forsøge at udtrykke dem, når dette er relevant. 

Kontakt med en narcissist eller et menneske med narcissistisk træk vil ofte være besværlig og krævende. Hvis du passer på dig selv, ikke giver for meget, sætter gode og bestemte grænser, kan relationen forbedres. Det kan i sig selv kræve noget arbejde, men er det værd i sidste ende. 

Anbefalet literatur:

Disarming the Narcissist – Wendy Behary

One-way Relationship Workbook – Neil Lavender

Når fortiden spøger

Kender du til, at du pludselig føler dig lille og ubetydelig når chefen ikke anerkender dig? Du råber af kæresten og skælder ud på grund af en lille bagatel? Du bider negle mens du ser en skræmmende film? Du er bange når du er alene hjemme uden familien? Du føler dig pludselig trist til mode på vej til arbejde i morgentrafikken?  

Vi har alle denne type oplevelser, hvor vi gør noget, der ikke passer med vores normale selv. Eller vi har følelser, der virker overdrevet i situationen.

Noget slår ned i os og følelserne kommer ud af det blå. Vi ved ikke hvorfor og kan ikke finde nogen logisk forklaring eller årsag. 

Først ser vi os om i vores liv for at finde en rationel forklaring. Er der noget galt med vores parforhold, job, bolig eller andet? Der må være noget, som ikke fungerer, tænker vi. Noget der skal laves om. Selvfølgelig er det vigtigt, at ændre de ting, som ikke fungerer i vores liv, men hvis vores følelser eller reaktioner gentager sig og kommer tilbage, så skal vi finde årsagen og løsningen et andet sted.

Hvis årsagen ligger begravet i vores ubevidste og er et spøgelse fra fortiden, så kan vi forsøge at ‘løse’ problemet her og nu, men så flytter problemet til et andet sted. I værste fald kan det gøre tingene værre. Det vil ikke hjælpe at skifte job, kæreste eller bolig.

Hvis vi ikke kan løse problemet ved at ændre noget i vores liv, så kan det virke ret mystisk eller irriterend. Vi synes jo at vi har det perfekte liv og føler os for det meste ret lykkelige. Så hvorfor er vi pludselig deprimerede, angste, sure eller triste?

Forklaringen til det vi føler ikke kan ikke findes i nutiden og nutiden er højst en udløsende faktor. Vi bliver nød til at se på de følelser eller reaktioner meget bredere og dybere, for de kan være symptomer på noget meget mere komplekst. Og årsagen findes ikke i dit liv i nutiden. Men i stedet i fortiden og især i din barndom. Fordi uforløste følelser dukker op i nutiden. 

Det kan være svært at forestille sig, hvordan noget der er sket i barndommen, for så lang tid siden, skulle kunne påvirke os som voksne. Det er jo forlængst glemt og borte. Vi kan ikke huske detaljer og alt virker tåget. Tiden er gået og den læger jo alle sår, ikke?

Faktum er at vi er langt mere styret af vores fortid og barndom end vi selv er klar over. Selvom det er for lang tid siden og vi næsten har glemt, at vi blev mobbet i skolen, at vores forældre skændes hver dag, at vi følte os ensomme meget ofte eller at vores bedstemor døde da vi var 7, så sætter alle svære oplevelser sine spor i os. 

Sporene sidder i vores ubevidste sind og dukker op når vi mindst venter det, når vi er pressede, stressede eller når en situation minder os om noget fra dengang. Det er disse indtryk fra fortiden, der viser sig i nutiden.

De svære oplevelser vi havde som børn sidder stadig i os, fordi de aldrig helt er blevet helet. Hvis vi har stået alene med vores følelser, eller hvis nogle følelser eller sider af os var ‘forbudte’ i vores familie, kan disse være blevet skubbet væk. Vi lærte tidligt i livet, at undertrykke følelser og gemme dele af os selv. Vi måtte skubbe vores følelser til side for at overleve og komme videre. Vi kommer videre og modnes, mens nogle sider af os ikke modnes, men sidder fast i en tidslomme i vores indre.

Med tiden har vi glemt de oplevelser eller følelser, indtil de en dag dukker uventet op i vores liv i form af irrationelle og barnlige reaktioner og følelser. Vi føler os svage fordi vi ikke kan kontrollere vores reaktioner og følelser, og det plager os, at vi ikke kan finde en årsag eller forklaring. Selvom vi prøver at skubbe følelserne væk eller kontrollere vores udbrud, kommer det tilbage. Vi skammer os over at have disse sider og vi vil helst have, at de går væk. 

Men de går meget sjældent væk. Faktisk kan de blive stærkere med tiden, hvis de får lov at leve deres eget liv, så vi må gå på opdagelse i vores indre. Her kan vi finde forklaringen ved at undersøge følelserne og reaktionerne og spørge ‘hvor kender jeg dette fra’ og ‘hvad minder dette mig om’?

Vi skal lære at tage hånd om følelserne nænsomt og nysgerrigt. Symptomer skal ikke fjernes, men forstås. Når dette sker kan en forløsning ske. Når de oprindelige følelser og oplevelser kommer op til overfladen, bliver mærket, forstået og følt, vil symptomerne, reaktionerne og de irrationelle følelser ændre sig, opløse sig og en dag forsvinde. 

Så det handler ikke om at komme videre, at lægge fortiden bag os og fokusere fremadrettet. Dette er ønsketænkning, så længe fortiden spænder ben for os. I stedet skal fortiden fordøjes og bearbejdes. Når dette er sket vil fremtiden og vores liv udfolde sig. Vi behøver ikke forsøge med magt at lægge noget bag os eller anstrenge os og tage os sammen. Når fortiden ikke længere tynger os, er det meget lettere at komme videre og at ikke gentage gamle mønstre. 

Del-personligheder – egoets facetter. Vi har mange ansigter og sider.

 

Del-personligheder- Egoets facetter.

En del-personlighed er en del af personligheden, som repræsenterer en bestemt aspekt eller funktion. Personligheden ses her som mange aspekter i stedet for en samlet helhed. Dette gør det nemmere at arbejde med og forstå specifikke problemstillinger.

Del-personligheder ses tydeligst i vores handlinger, adfærd, vores vaner og i vores overbevisninger (tanker).

Personligheden udvikles igennem barndommen i et samspil mellem omgivelserne og de mennesker, barnet har kontakt med. Den sikrer barnets overlevelse.

Som voksne kan disse overlevelsesmekanismer blive rigide og i sidste ende gøre mere skade end gavn, især hvis de forskellige del-personligheder er i konflikt med hinanden eller hvis de forhindrer os i, at få kontakt med os selv på et dybere plan.

Konflikter mellem de forskellige dele opstår som resultat af traumer eller svigt i barndommen, hvor barnet har skulle navigere igennem mange svære situationer.  Der kan også ske det, at nogle del-personligheder kommer til at fylde mere end andre, fordi de har været nødvendige for overlevelse. Dette forårsager ubalancer mellem de forskellige del-personligheder. 

De skjulte dele er en del af vores skygge og er dele, som ikke er blevet brugt eller rost, da vi var børn. Når de ligger i skyggen kan de have en skjult magt over os eller vise sig i negativ adfærd eller vaner, som kan være svært at se hvor kommer fra.

Vores skyggesider er de sider af os, som vi er ubevidste om. Skyggen kommer op i projektioner vi har på andre. 

Alle del-personligheder har en positiv intention/hensigt, som de udfører for os. Det er en slags job, de udfører for at passe på os og få vores behov dækket. De har arbejdet for os siden vi var børn, hvor opbygningen af personligheden og delene af den, hjalp os til at overleve i vores livssituation. Jobbet som bliver udført har en positiv intention bag, men kan være kommet ud af balance eller være blevet negativt. Dette ses i dårlige eller destruktive vaner eller adfærd.

Del-personlighederne kan dels op i 2 kategorier: 

Tænkende (kontrollerende)

Dommeren/kritikeren

Guruen/præsten/nonnen/munken

Kynikeren/skeptikeren/videnskabsmanden

Hr. Eller Fru ’har tjek på det hele’

Klovnen/komiker

Kongen/dronningen

Beskytteren

Skubberen/den kontrollerende/den militante

Analytikeren/psykoanalytikeren/fornuften

Den rationelle

Den bedrevidende

Følende (instinktive)

Det indre barn

Prinsen/prinsessen

Oprøreren

Eskapisten

Eventyreren

Krigeren

Romantikeren

Far/mor

Kunstneren

Redderen/hjælperen

Offer/martyr

Pleaseren/behageren

Den sensuelle/seksuelle

Performeren

Mægleren

Den bekymrede

Den naive/godtroende

Gnieren/von And

Den fraværende/distræte

Den usynlige

De intellektuelle dele af personligheden

Dommeren/kritiker

Superego, som er forældrenes, samfundets og moralens indre stemme. Står for disciplin, retfærdighed, kritisk tænkning, moralsk adfærd, ansvar som samfundsborger. Ansporer os til at klare os, søge status og give tilbage til samfundet. Men kan være hård og dømmende og nedtrykke os, så vi ender i depression, fordi det aldrig er godt nok og vi føler os utilstrækkelige. Kan være meget straffende, dømmende, kritisk og finde fejl i alting.

Optræder ofte i det ubevidste som en stor, sort person eller som en dommer, eller døden selv. 

Overbevisning: ’du er aldrig god nok’, ’det kan altid gøres bedre’.

Den bekymrede

Tænker en masse over hvad, der kan gå galt. Tænker for at finde løsninger, men bliver mere urolig af at tænke. Kan have en følelse af stress og angst uden at vide helt hvorfor. Katastrofetænkning. Leder efter problemer eller symptomer.

Overbevisning:  ’verden er farlig’, ’man skal være på vagt’ er typiske 

Den kontrollerende

Forsøger at styre sine omgivelser og andre mennesker. Planlægger til mindste detalje. Angst for kaos eller det uforudsigelige. Svært ved at slappe af, give slip og overgive sig. Arbejder meget og er altid ’på’ og på vagt. Kan have svært ved at overgive sig i hypnose. 

Overbevisning: ’Der skal være styr på alting’

Præsten/guruen

Ønsker at komme tæt på gud og finde den sande vej i livet. Kan være empatisk og en ægte søgende.

Er en slags spirituel dommer, som minder os om at leve et spirituelt liv. Kan blive fanatisk, belærende og fordømmende overfor andre eller overfor det at være menneske. Slår os i hovedet med de 10 bud eller spirituelle leveregler eller truer med helvede og straf fra gud. Giver os skyldfølelse og kan være undertrykkende overfor vores behov og kroppen. Undertrykker følelser og bliver moralens vogter. 

Klovnen

Ønsker en god stemning og glade mennesker. Søger det positive og morsomme i livet. Er ikke højtidelig og kan grine af sig selv. Søger opmærksomhed fra andre og kan lide at være i centrum. Bruger humor som en flugt fra det, som er svært. Gemmer på lavt selvværd og sårbarhed. Kan virke overfladisk. 

Kynikeren/skeptikeren

’Giv mig beviset’. ’Den må du længere ud på landet med’. ’Jeg tror det når jeg ser det’. Er objektiv og videnskabelig og leder efter beviser. Har en god portion fornuft og sund skepsis. Er god til at samle viden og sammenligne data.

Er meget skeptisk overfor tro, hypnose, spiritualitet, hokus-pokus og religiøsitet. Er bange for at blive manipuleret, fx af hypnose eller terapeuter. Kan blive kynisk, over skeptisk og lukket overfor alt i livet, så alt bliver sort eller det grænser til paranoia. Tror ikke på det positive eller på kærligheden.  Kan føle at livet er meningsløst (depression). Kan være sarkastisk og pessimistisk. Kan virke meget lukket. 

Overbevisning: ’intet virker på mig’

Den belærende

Kan godt lide at dele sin viden eller informationer med andre, men har svært ved at vise sin egen uvidenhed. Søger elever frem for en ligeværdig relation. Kan derfor føle sig ensom. Skal være ovenpå og i kontrol. Virker arrogant. Skal vise sig. 

Den uafhængige/eneboer

Er ikke i kontakt med sit behov for nærhed og kan bedst lide at være alene og være single. Kan alt selv og har ikke brug for hjælp. Ønsker at klare sig selv, fordi relationer enten sårer, er komplicerede eller invaderende. Kan være meget nærig og sparsom. Lever meget enkelt og simpelt. 

Hr. Eller Fru ’Har tjek på det hele’

Er vores vilje til at opnå noget i livet. Har masser energi, gå på mod og optimisme. Elsker succes og at arbejde hårdt. Udretter og opnår en masse. Er til at stole på og har ofte succes i livet. Tendens til at arbejde for meget og lide af stress, at være overfladisk og gemme sig bag en hård facade. Ude af kontakt med sine følelser og behov. Meget bevidst om sit image af at have tjek på alt. Virker som en maskine. Tom indeni pga. for meget fokus på det ydre og på at opnå ydre resultater. 

Overbevisning: ’Jeg må hellere gøre det selv’

Perfektionisten

Enten eller holdning til livet. Svært at tage imod kritik. Ofte irritabel og frustreret. Føler sig altid usikker, fordi fejl skal undgås. Meget høje krav til sig selv og andre. Kan blive meget besat af detaljer eller kan give op på forhånd, fordi det aldrig er godt nok alligevel. 

Overbevisning :’Det er aldrig godt nok’. ’Det kan altid blive bedre’. ’At begå fejl er ikke ok’.

De følende

Oprøreren

Den hjælper os med at stå op mod autoriteter (teenage oprør) og korrupte systemer. Er god til at være spontan og tage en chance. Kan sætter grænser og sige fra. Kan stå op mod autoriteter og falskhed. Går imod strømmen og normerne. 

Men kan også have kriminelle tendenser og for leve vildt (typisk i misbrug af stoffer, alkohol og cigaretter). Kan være imod alting og have en anti-attitude til livet. Er ofte vred, konfronterende og destruktiv. Typisk teenager del-personlighed.

Soldaten

Disciplineret og hård. Styrer omgivelserne som et regiment i hæren. Følger reglerne uden at mærke sig selv. Kan være en god beskytter, disciplineret og målrettet i sin mission. Kan give og tage ordrer uden at følelserne kommer i vejen. Kan blive ond, hård, krigerisk og grænseoverskridende.

Romantikeren

Er optaget af sin søgen efter evig kærlighed og et forhold. Lytter empatisk og er givende. Er hengiven og tro mod sin partner. Intimitet er vigtigt, men kan blive besat af sin partner, være jaloux og have urealistiske forventninger til kærligheden. Vil reddes af en elsker og føler sig helt tom uden en partner. Angst for at blive forladt og være alene. Omklamrende og klyngende til sin partner. Kan miste sig selv og sit eget liv for den eneste ene. 

Den sensuelle/seksuelle

Er i kontakt med nydelse og kroppen. Kan lide at flirte og skabe kontakt med det modsatte køn. Er fuld af liv og erotik. Kan lide intimitet og er åben. Kan blive afhængig af sex eller bekræftelse og udnytte eller manipulere andre. Utroskab og angst for at binde sig til en person. 

Eventyreren/opdageren

Søger friheden og nye oplevelser. Kan godt lide at bruge sin krop og tage chancer. Kan blive utålmodig, overfladisk og rodløs. Kan være ensom og uden rødder og relationer. 

Kunstneren

Er et følsomt og intuitivt menneske med mange egenskaber og kreative evner. Har brug for at udtrykke sig og være unik. Er uafhængig og går sine egne veje. Passioneret og fokuseret i sit udtryk. Dragende og intens. Kan være ustabil og styret af sine følelser. Kan komme ud af kontakt med virkeligheden og andre mennesker. Besat af deres kunst og glemme sig selv.

 

Helten/heltinden

Idealistisk og villig til at ofre sig for en god sag. Kan handle når det er nødvendigt, er målrettet og trofast. Kan blive fanatisk og være ude af kontakt med virkeligheden. Behov for at blive beundret og kan tage ansvaret fra andre.

Redderen/hjælperen

Er kærlig og givende, til at stole på og empatisk. Moderlige egenskaber. Kan mærke hvad de andre har brug for. Vil gøre alt for andre, men glemmer sig selv og egne behov. Bliver helt udmattet af at give og forsøger at redde andre (med-afængig). Partneren bliver et projekt mere end en ligeværdig. Kan ikke mærke hvor grænsen går. Bliver udbrændt og stresset. 

Offeret

Har en evne til at kunne overgive sig og bede om hjælp. Kan mærke sine behov og er følsom. Er en overlever. Kan virke hjælpeløs, magtesløs, deprimeret og håbløs. Ofte svigtet i barndommen og har svært ved at tage ansvar, så andre bebrejdes og skal redde ham/hende. Bebrejder systemet, kæresten, barndommen, forældrene (alkoholikers undskyldning). Er passiv aggressiv i stedet for at udtrykke sin vrede direkte. Handlingslammet.

Strafferen/bøddelen/beskytteren

Beskytter andre og sig selv. Kan sætte grænser og sige fra. Men kan blive sadistisk og straffe andre. Voldelig, skælder ud og bebrejder andre. Søger hævn og slår til, når offeret er svagest. Kan retfærdiggøre sin straffende adfærd ved ’jeg gjorde det for din egen skyld’ eller ved at undskylde og love bedring i fremtiden. Manipulerende og utilregnelig. 

Pleaseren

Taler andre efter munden. Undgår konflikter. Smigrer andre mennesker eller mægler mellem dem. Er den pæne pige eller ordentlige dreng. Forsøger at indfri andres forventninger. Har en sød facade. Er høflig og nem. 

Martyren

’Efter alt, hvad jeg har gjort for dig’. Gode intentioner og sans for en højere sag. Ofrer sig selv for andre, men bruger det imod dem senere. Ofrer sig selv i stedet for at mærke sine egne behov. Bruger skyld og manipulerer for at kontrollere andre. Kan lide at andre er afhængige og føler sig vigtig. 

Vogteren

Beskytter barnet ved at undertrykke følelser, dissociere og lægge låg på ting. Kan virke som en mur eller modstand indeni. En følelse af ’hertil og ikke længere’. Bærer på en hemmelighed. Virker lukket og urokkelig. Fortrænger traumet. 

Konge/dronning

Er i kontakt med sine behov og rettigheder og er samtidig en god og fair leder. I kontakt med sin indre kraft. Ansvarlig. Kan blive narcissistisk, egoistisk, skal være i centrum og for styrende. Kan blive opmærksomhedskrævende og belærende. Svært ved at lade andre styre. 

Prins/prinsesse

I kontakt med sine behov og rettigheder. Føler sig som noget særligt og kan modtage livets gaver. Forventer at blive behandlet godt. Kan blive for forkælet og forvente for meget af andre, uden selv at skulle yde noget. Bliver afhængige af andre og forbliver umodne. Ikke i kontakt med livets realiteter.