Kærestesorg trin for trin guide

Han har forladt dig. Du føler dig fortvivlet og ved ikke hvad du skal gøre. Skal du prøve at ringe til ham og forsøge at få ham tilbage? Du har allerede ringet mange gange, men han nægter at tale med dig. Det føles som et slag i ansigtet hver gang og du græder dybt og længe bagefter. I har været sammen 2 år, men i de sidste mange måneder var han fjern og ikke til at snakke med. Du var usikker og vidste ikke om han havde fundet en anden. Endelig en dag fortalte han dig at han havde brug for en pause fordi forholdet ikke gav ham noget mere. Det føltes som om at verden faldt sammen. Nu kan du ikke forstå hvordan du alligevel kan fungere på arbejdet, men du bliver nød til at holde masken hele dagen. Om aftenen græder du og føler dig utrolig ensom og forladt. Hvad skal du gøre? De fleste af os har oplevet at have kærestesorg og kan sikkert genkende denne beskrivelse. Og vi alle kom videre på en eller anden måde, selvom det virkede uoverskueligt og umuligt.

Her er nogle ting som kan hjælpe dig gennem processen:

• Hvis forholdet definitivt er forbi, er det bedst ikke at ringe til ham, da dette kun sårer dig yderligere og gør det sværere for dig at give slip på ham.

• Fokuser på at gøre en masse ting for dig selv, som gør dig glad: vær sammen med veninderne, gå en tur, tag i spa, lyt til musik, læs en god bog.

• Husk på at det tager tid at komme videre, så skæld ikke dig selv ud hvis du stadig er ked af det og savner ham, selv efter flere måneder. Der er ingen opskrift på hvor lang tid det tager at komme videre.

• Skriv et brev til ham, hvor du fortæller hvad du var glad for og hvad du ikke var glad for i forholdet. Få det hele ud. Brænd eller riv brevet i stykker bagefter.

• Giv dig selv plads til at mærke alle følelserne, som kommer op når du tænker på ham og forholdet. Mærk både gode og dårlige følelser. Græd, skrig, dans, skriv følelserne ned. Det vigtigste er at få dem ud og få dem bearbejdet, ellers er det svært at komme videre.

• Hvis der er gået mange måneder og du stadig ikke kan give slip og stadig er meget ulykkelig, kan det være en god ide at opsøge en terapeut, som kan hjælpe dig med at komme videre. Det kan være at der er nogle følelser eller situationer fra forholdet eller fra din fortid, som du ikke kan bearbejde alene. En terapeut kan hjælpe dig til at finde ud af, hvor det er, du stadig hænger fast.

Hvad er narcissisme?

Narcissist er blevet et udtryk vi hører i medierne, men hvad er det egentlig? Man kan have narcissisme i forskellige grader. I den lette ender har man nogle narcissistiske træk og i den tunge ende har man narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Narcissisten føler sig selv som noget helt specielt, hævet over andre mennesker. Han/hun mener at have krav på at blive behandlet bedre end andre og at få alt hvad han/hun ønsker. Narcissisten er meget optaget af rigdom, status og berømmelse. Han/hun vil gøre meget for at komme frem i verden. Hvis nogen står i vejen, bliver narcissisten rasende og ondskabsfuld.

I sociale sammenhænge er narcissisten naturligt i centrum og har svært ved at lytte. Han/hun har svært ved at sætte sig ind i andres situation og mangler empati. Narcissisten lægger stor vægt på det ydre, og det er meget vigtigt hvilken titel man har, hvordan man bor, og hvilken bil man kører i.

Narcissisten kan virke stor i slaget og have store armbevægelser. Det man også kalder grandiositet. Han/hun viser aldrig svaghed og hvis du viser svaghed bliver du hånet. Sammen med narcissisten kan du ofte føle dig lille og ubetydelig, for narcissisten er optaget af sig selv og sine egne behov.

Bag narcissismen ligger en dyb usikkerhed og tomhedsfølelse skjult. Men dette er sjældent fremme i lyset. Hvis narcissisten kommer i stor krise og hans/hendes verden krakelerer, kan der opstå en depression, men ofte vil narcissisten komme ind i et misbrug eller finde en anden udvej end at skulle konfronteres med de dybere følelser.

Årsageren til narcissistisme kan være flere og der er flere teorier. Grundlæggende har narcissisten i den tidlige barndom ikke oplevet at blive elsket for den han/hun var. Barnet er blevet set som en forlængelse af forældrene i stedet som et individ. Barnet er blevet beundret og forkælet til tider og til andre tider blevet skældt ud og afvist. Barnets dybere behov er ikke blevet set eller hørt. Derfor søger narcissisten som voksen bestandigt at få opfyldt sine behov og søger beundring og opmærksomhed.

 

 

Tilknytningsmønstre formes i barndommen

Som mennesker er vores tilknytning og vores bånd til andre med til at sikre vores overlevelse i verden. Allerede som spæd knytter barnet sig til de vokse, især moderen. Dette bånd, som knyttes er af stor betydning for barnets udvikling og for de forhold barnet vil knytte til andre i fremtiden. Måden moderen behandler barnet på vil danne et mønster, der vil blive en model for andre forhold, som barnet vil have. Fordi moderen (eller omsorgspersonen) har sin egen historie, udfordringer, traumer og personlige stil, vil dette præge hendes evne til at knytte sig til og drage omsorg for sit barn. Man kan inddele vores tilknytningsmønstre i 4 kategorier (disse er også til stede hos voksne): Den sikre tilknyttede. Dette barn græder og er stresset, når omsorgspersonen ikke er til stede og bliver glad, når hun er til stede. Barnet oplever moderen som en sikker og tryg base/person, som barnet kan stole på og regne med. Omsorgspersonen er stabil og kærlig, derfor kan barnet søge hjælp og omsorg, når det er stresset eller ked af det. Som voksen betyder dette, at man kan slappe af i nære relationer og har en tillid til andre mennesker.

Den ambivalent eller usikre tilknyttede. Dette barn bliver utrøstelig ked af det, når moderen er væk. Det stoler ikke på, at moderen er til at regne med. Derfor er der en stor fokus på moderen, som barnet hele tiden skal aflæse eller klynge sig til. Som voksen kan man have svært ved at mærke sig selv i en relation og har tendens til at ville behage andre. Det er svært at være alene, fordi man er overbevist om, at den anden vil forlade en. Den undvigende tilknyttede. Dette barn undgår omsorgspersonen, fordi disse ofte er farlige eller meget ustabile. Barnet har lige meget tillid til en fremmed som til moderen. Barnet stoler ikke på, at kontakt er positivt og lærer at klare sig selv. Som voksen betyder dette at man holder afstand til andre og klarer alt selv. Nærhed og relationer føles uattraktivt.

Den uorganiseret tilknyttede. Dette barn oplever ikke omsorgspersonen som kun tryg eller utryg, men en blanding af de to. Det er umuligt at forudsige hvad, barnet kan forvente sig. Moderen svinger i humør og er både kærlig og hadefuld. Barnet skal lære at blive meget opmærksom på signaler for at vide hvordan moderen har det. Som voksen føler man sig utryg i relationer. Man søger nærhed, men undgår det også.

Ondt i livet – Stress

Ondt i livet

Flere og flere danskere har svært ved at følge med i en stresset hverdag med alt for mange krav og valg. Der er ikke timer nok på døgnet til at nå alt det vi vil og samtidig holde fast i os selv. Vi har ikke overskud til det hele, men forsøger at løbe stærkere og stærkere indtil vi en dag knækker under presset.

Presset kan være stress på arbejdspladsen: lange dage, alt for meget at lave, højt tempo og en dårlig chef.

Men det kan i høj grad også være familiemæssige problemer: skilsmisser, dårlige parforhold, skænderier, uoverenstemmelser, dele børn, sygdom, dødsfald og alkoholiserede forældre.

De første symptomer på stress er ofte søvn problemer og tristhed. Senere kommer negative tanker, angst, diffuse fysiske smerter, bekymringer, gråd, koncentrationsbesvær, tankemylder og nedtrykthed. Der er så mange stress symptomer, at listen er meget lang og inkluderer både fysiske og psykiske symptomer. Alle er tegn på mistrivsel og at noget er ude af balance.

Hvis dette står på over længere tid uden at blive behandlet med ro og med at se nærmere på hvor, stressen og symptomerne kommer fra, vil tilstanden forværres.

Til sidst kommer udbrændtheden og udmattelse, som kan ende med, at du ikke kan komme ud af døren eller ud af sengen. Der er intet overskud tilbage og det er som kroppens batteri er helt tør for strøm. Dette er en slags sammenbrud fysisk og psykisk.

Som stressramt har det været en lang process, hvor du ikke helt har lyttet til dine egne behov. Du har levet mere i en form for overlevelsestilstand, hvor du løber fra det ene til det andet. Kroppen er der heller ikke blevet lyttet til trods dens råb om hjælp.

En sygemelding kan være den eneste løsning, når alt ramler. Den eneste måde at skrue ned for tempoet og få ro på. Den eneste måde langsomt at komme tilbage til dig selv på, at mærke dig selv igen. Det er en stor beslutning og ikke let, for meget af vores identitet ligger i vores job og i det hele taget i alle de ting vi løber rundt og laver. At ikke gå på arbejde kan føles som et nederlag og uvidenheden om, du mister jobbet eller kolleger ser skævt til dig, kan være svær.

Tidshorisonten kan være usikker, fra uger til måneder og det kan være svært at gå med den usikkerhed. Samtidig er det vigtigt, at få ro og hvile.

Vejen til helbredelse findes netop gennem at få ro på nervesystemet, som jo har være oppe og køre i lang tid. Og det tager tid at komme ned i gear og for nervesystemet at komme i balance igen, lang tid. Længere end du tror. Der kan være tilbagefald, hvor symptomerne kommer tilbage og du har lyst til at give op. Men der er kun en vej til at komme i balance, det er at lære at mærke din krop og dine behov. Og at få løsnet op for gamle følelser og spændinger. Få smidt gammel baggage, som stresser oveni al stress og pres af nyere dato. Vejen ned i kroppen kan være gennem meditation, mindfulness eller yoga. Eller måske gå ture i naturen, have arbejde eller bare at ligge og se op i loftet.

Senfølger at stress kan være følsomhed overfor selv de mindste stress belastinger eller pres. Det kan være et middagsselskab eller et møde med en ven. Selv hyggelige og rare ting kan opleves som et pres, hvor du skal præstere over evne. Når du er startet på arbejde igen, kommer en periode, hvor du stadig er sårbar og skal passe på dig selv. Du har mere energi og overskud, men kan hurtigt blive flad eller angst igen. Så det er vigtigt at fortsætte med at finde ro og skåne dig selv for unødige belastinger. Denne periode kan tage op til flere år, hvis du har haft meget slem stress. Men en dag vil du mærke, at du er dig selv igen og du har måske lavet ændringer i dit liv, som nu føles positive og som du godt vil beholde. Forhåbentlig har du lært noget om dig selv i stress processen. Noget du kan tage med dig resten af livet omkring hvem du er, hvad du føler, dine grænser og om at lytte til dig selv og følge dine drømme.

Stress påvirker dit nervesystem og er et resultat af, at du over en længere periode ikke har kunnet slappe nok af og dit nervesystem ikke har kunnet få lov til at ‘aflade’. Derfor oplever du stress symptomer og udmattelse. Dine batterier er flade. Derfor er det vigtigt du fokuserer på aktiviteter, som lader dit system/din krop op igen. Det er bedst i begyndelsen at undgå stressende situation eller aktiviteter, hvor du skal bruge dit hoved/mentale muskler. 

  • Masser af hvile og søvn
  • Gå ture i naturen
  • Tid sammen med dyr
  • Meditation/mindfulness
  • Blid yoga (yin yoga)
  • Selv hypnose
  • Sauna
  • Massage
  • Havearbejde
  • Tid alene
  • Varmt bad
  • Træk vejret dybt
  • Hold pauser
  • Sig fra overfor pres, ansvar og ekstra opgaver mens du er sygemeldt eller meget stresset

Ærlighed og hvordan du taler giraf

Ærlighed og kommunikation

Mange af os kender til, at det kan være svært at sige det vi føler helt ærligt og uden filter. Derfor går vi og gemmer en masse ting, som vi egentlig har brug for at sige til vores venner, kolleger og familie. Når tilstrækkeligt mange ting har hobet sig op kan det ende med at vi eksploderer eller bebrejder den anden. Dette skaber skænderier og dårlig stemning, men løser ikke noget. Eller også bygger vi en mur og holder op med at kontakte den anden. Vi fryser dem ude af vores liv. Hvorfor er det så svært, at sige helt ærligt hvad vi føler? Svaret er måske, at vi aldrig har lært at tale om vores følelser eller være helt ærlige. Mange mennesker kommer fra familier, hvor følelser aldrig blev talt om og ingen kendte rigtig hinandens inderste. At være ærlig og vise sine følelser kræver mod, fordi vi blotter os selv og viser, at vi er sårbare. Vi risikerer at blive afvist eller ikke forstået af den anden.

Når vi i stedet for at være sårbare skælder ud på eller bebrejder andre, er fokus ikke på os selv. Vi skyder på den anden og det er en måde vi skjuler os selv på. Mange mennesker har svært ved at skelne mellem følelser og tanker, hvilket gør det svært, at kommunikere om sine følelser. For eksempel er dette ikke følelser: ’jeg føler mig dum’ eller ’jeg føler du er ligeglad med mig’. Dette er vurderinger og de foregår på et tankeplan. Følelser er for eksempel: ked af det, vred, glad, skuffet, frustreret, sur, lykkelig og bange. Når vi tør tale om vores følelser ærligt uden at bebrejde eller kritisere andre, kan det være en stor lettelse. Vi  føler os meget tættere på vores nærmeste og der er mere intimitet. Marshal Rosenberg har i bogen Nonviolent Communication (på dansk Girafsprog) beskrevet hvordan konflikter opstår og hvordan man kan undgå dem. Han taler om hvordan du kan dele dine observationer, dine følelser og behov og samtidig bede andre om det, du har brug for. Uden at den anden bliver defensiv eller føler sig kritiseret.

Han bruger følgende kommunikations model:

1. Observation. For eksempel: Når du kommer for sent.

2. Følelse. Føler jeg mig irriteret.

3. Behov. Fordi jeg har brug for, at du kommer til tiden.

4. Ønske. Ville det være ok for dig at forsøge at være til tiden næste gang vi ses?

Med denne model kan vi lære at udtrykke os selv mere klart og tydeligt, og der er større chance for, at vi får vores ønsker opfyldt af andre. Samtidig vil andre bedre kunne føle hvem vi er og hvad vi egentlig føler. Dette fører ofte til en større følelse af samhørighed og harmoni mellem os selv og vore nærmeste.

Kontakt til dit indre barn er selvkærlighed

Hvem og hvad er det indre barn?

Det indre barn er en betegnelse for den del af os, der stadig lever i fortiden. Selvom vi er voksne har vi ‘barnlige’ træk og adfærdsmønstre. Vi opfører os barnligt, føler os hjælpeløse eller små i visse situationer. Eller vi reagerer ude af proportioner med situationen og bliver meget vrede eller kede af det.  Vi har en barnetro på det gode ligesom en 5-årig. Vi bliver sure eller indelukkede som en 7-årig, når vi taber i et spil. Vi overreagerer i situationer fordi følelser fra fortiden kommer op i os pludseligt, fordi en situation minder om noget fra tidligere.

Alle mennesker har sår og smerte fra barndomme. Følelser vi har undertrykt og har lagt låg på. Når vi møder vores indre barn gennem visualisering eller ved at se på et foto af os selv fra vi var barn, kan vi komme i kontakt med følelser og behov fra vores barndom. Det er en måde at opleve minder fra vores barndom igen, så de kan blive helet. I begyndelsen eller før vi er bevidste om det indre barn, behandler vi os selv dårligt. Vi kritiserer og skælder os selv ud. Vi føler os ensomme og forladte. Vi søger efter anerkendelse og kærlighed fra andre, fordi vi ikke kan mærke den i os selv. 

Når vi får en dybere kontakt med dette barn og får helet vores sår, er der en lettelse. Vores selvværd bliver bedre. Vi ændrer vores selvopfattelse og vi får et sundere forhold til os selv. Vi føler mere selvkærlighed og accept.

Der findes flere slags indre børn:

1. Det magiske/guddommelige barn – Dette barn er en guide. Sjov, glad, klog, positiv, lever i nuet, morsom, spontan og fuld af forundring.

2. Det kreative barn – Dette barn er kontakten til vores intuition og ’mavefornemmelse’ og en kilde til inspiration og nye ideer.

3. Det hjælpeløse barn/baby – Dette barn har brug for vores omsorg og beskyttelse

4. Det tilpassede barn – Dette barn har tilpasset sig barndommens udfordringer og familiens samspil. For at overleve er vi ’den gode pige eller dreng’. Vi søger kærlighed gennem den rolle, vi spiller. Vi er høflige og dygtige og søger anerkendelse fra andre. Dette er personligheden eller forsvaret, som bygges op i barndommen, for at ’hjælpe’ det sårede barn.

5. Det sårede/følsomme barn – Dette barn har de følelser og minder fra barndommen, som ikke er blevet helet og ’barnet’ lever i vores ubevidste, hvor det venter på omsorg og kærlighed. Kan føle sig som et offer, ensom, ked af det, sårbar, alene, og forladt. Vi ser det sårede barn når vi surmuler eller taler barnesprog.

Hypnose er vejen til dit ubevidste

Hvad oplever du under en hypnose?

Hypnoterapi sessionen starter med det som kaldes induktion. Dette er nogle afslapningsøvelser som minder om afspænding. Du mærker kroppen og jeg (terapeuten) siger du slapper mere og mere af. Efter ca. 15 minutter af dette, begynder du at føle dig afslappet og får nogle fornemmelser i din krop, som er anderledes end i normal vågen tilstand. Kroppen kan føles let, tung, lille, stor eller svævende. Du kan blive rundtosset eller få lidt kvalme, men det holder hurtigt op. Under selve sessionen, hvor vi arbejder på det tema, du ønsker at se nærmere på, oplever du det som at gå ind i en drøm. Du går ind i din ’indre verden’ eller din fantasi og mange billeder og fornemmelser kan komme op. Følelser er tættere på overfladen i denne hypnotiske tilstand, hvilket gør det nemmere at få kontakt til det, som du har fortrængt fra fortiden. I denne tilstand kan du nemt gå tilbage i tiden til barndommen og genopleve situationer fra dengang.

Du kan møde mennesker, som du har noget uforløst med og gennem processen, som jeg (terapeuten) guider dig igennem, kan du finde forløsning og komme af med gamle følelser samt komme i kontakt med positive sider af dig selv. Under denne proces ændrer man på det indre plan noget negativt til noget positiv. Så det er ikke kun en genoplevelse af noget ubehageligt, det er en genforhandling eller omskrivning af fortidens oplevelser. Når du vender tilbage fra denne hypnotiske tilstand, kan du godt føle det som om du har sovet og du er lidt tåget. Det kan føles som om der er gået rigtig lang tid eller meget kort tid. Efter et stykke tid kommer du tilbage til din normale tilstand og vil føle dig let. I tiden efter hypnosen lægger du mærke til store eller små ændringer i følelser eller i dit liv. Det kan godt være nødvendigt at skulle arbejde flere gange på samme emne, da det ubevidste er uendeligt stort og rummer meget mere end vi tror.

Er du særlig sensitiv?

Hvis du er særlig sensitiv kender du sikkert til disse reaktioner:

• Du føler dig meget overvældet af indtryk udefra

• Du er genert

• Du tager ting meget nært

• Du har empati for andre

Hvis du er særlig sensitiv har du et særligt følsomt sanse- og nervesystem. Derfor er du særlig følsom overfor følelser, energi og indtryk udefra, lyde, lys, andre mennesker og stress. På grund af dette kan du ofte føle dig overvældet og ude af stand til at handle. Det kan virke som om du er den eneste, som mærker disse ting.

Man mener at 15-20 % af den danske befolkning er særligt sensitive.

Du påvirkes dybt og intenst af ting i dit liv. Du mærker andre menneskers følelser og har stor empati for dem. Du har tendens til at ’miste’ dig selv. Du er meget intuitiv. Du observerer og fornemmer mange subtile ting i dine omgivelser. Du bliver nemt overstimuleret af for mange indtryk og informationer udefra. Dette kan få dig til at føle dig ’anderledes’ end andre. Andre opfatter dig som tilbageholdende eller genert. Du er meget ansvarsfuld, men har brug for at arbejde roligt og uden for meget pres. Du nyder kunst, skønhed og æstetik. Du holder af at skabe skønhed og kunstneriske omgivelser og kan få det fysisk og psykisk dårligt, hvis noget føles grimt eller uharmonisk. Din indre liv er en inspirationskilde og du har et rigt indre fantasiliv og det spirituelle betyder meget for dig. Den virkelige verden kan virke udfordrende og skræmmende. Du ofte har brug for at være alene for at lade op, uden stimuli udefra.

Det er en gave og en udfordring at være særlig sensitiv og du kan have brug for støtte i form af terapi eller psykoterapi, så du kan lære at navigere i din hverdag og forstå dine følelser. Jo mere i balance du er, jo bedre trives du som særlig sensitiv.

Karrierevejledning og karrieretest

Står du overfor en fyring, afsluttet uddannelse, utilfredshed med dit nuværende job eller vender du tilbage til arbejdsmarkedet efter en pause.

At vælge den rigtige karriere kan være svært i en kompleks verden, hvor mange forskellige faktorer spiller ind. I mange tilfælde betyder det, at vi ikke bevidst vælger vores karriere, men i stedet lader tilfældigheder eller andre mennesker bestemme, hvilken vej, vi bevæger os i vores arbejdsliv.
At kunne vælge den rigtige karriere afhænger af, om du har undersøgt dine værdier, din personlighedstype, dine evner og interesser.

At finde frem til den rette karriere, kan hjælpe dig til at finde retning i dit liv samt muligheden for større tilfredshed. Hvis du er utilfreds med dit karrierevalg, kan det føre til stress og meningsløshed.

Alle mennesker har naturlige styrker og svagheder og har ting de naturligt interesserer sig for.

Hvis du ikke har et arbejde som matcher dine interesser og evner, vil du føle dig utilfreds og utilstrækkelig.

I karrierevejledningen vil du blive testet i forhold til dine interesser og evner og du vil få en ’kode’, der beskriver fordelingen af dine interesseområder og giver forslag til jobs og uddannelser, som passer til dig.

Interesseområderne for karriere deles op i: realistisk, kreativ, undersøgende, social, konventionel og iværksætter.

Det kan også være nødvendigt at arbejde på selvværd og selvtillid, da dette kan spille ind i forhold til dine muligheder både for at finde den rette karriere og for at finde job tilfredshed.

Anbefalet litteratur:

What Color Is Your Parachute? 2012: A Practical Manual for Job-Hunters and Career-Changers. Richard Nelson Bolles, 2011