Tinder afhængig – dating er et fix

/0 Kommentarer/i /af

Kærlighedsafhængig og datingafhængig.

Tinder er det nye fix.

Kærlighedsafhængighed er den skjulte epidemi i vores samfund. Flere og flere mennesker søger kærligheden og mulighederne for at finde kærligheden via moderne teknologi er eksploderet. Det er blevet mainstream at være på Tinder og andre dating platforme. Tinder er blevet en af de mest populære apps indenfor de seneste år. Her kan du stryge til højre eller venstre på rekord tid i din søgning efter en date eller partner. 

Undersøgelser af Tinder brugere indikerer at platformen bruges i søgningen efter kærlighed og sex, men også for at få bekræftelse og spænding. Kærligheden og længselen efter den er blevet en vare, der sælges. Vi søger i den grad kærligheden, bekræftelse, intimitet, forelskelse, de gode følelser og drømmen om den perfekte og ideelle partner. 

Tanken om at finde den eneste ene eller den næste date kan komme til at fylde så meget i hverdagen, at dating bliver en slags hobby. Søgningen og jagten bliver det centrale i brugen af Tinder og det at finde et parforhold bliver mindre vigtigt. Da dating kræver tid og er hårdt arbejde, kan brugen af Tinder blive en afhængighed. At vente på det næste svar fra en mulig og potentiel kæreste eller den næste date bliver et ‘fix’. Det skaber spænding at få ‘likes’ og blive matchet med potentielle partnere. Den uro og den tomhed vi mærker omkring dating  og kærlighed bliver dulmet med en besked eller svar fra nogen og et håb om kærligheden. 

Usikkerheden vi føler omkring dating og kærlighed bliver som den spilleafhængige der håber på den næste gevinst. Vinder jeg mon denne gang? Usikkerheden, tilfældigheden og tanken om hurtig tilfredsstillelse stimulerer belønningssystemet (dopamin) i hjernen og fungerer derfor som et ‘fix’. På linie med en enarmet tyveknægt. 

Hvis du begynder at forsømme vigtige dele af dit liv på grund af brugen af Tinder, kan der være tale om en afhængighed. Hvis du bruger Tinder for at flygte fra følelser, søge bekræftelse, eller komme dig efter et brud eller en skilsmisse, skal du være opmærksom på, at brugen af Tinder kan være vanedannende. 

Det bedste råd er at bruge Tinder forsigtigt og bevidst. Ikke for at få bekræftelse udefra eller som flugt fra ubehagelige følelser. Begræns den tid du bruger på Tinder og på dating og brug i stedet tid på, at gøre gode og sunde ting for dig selv.

Et knust hjerte gør ondt

/0 Kommentarer/i /af

Et knust hjerte, ulykkelig kærlighed, et brud med din kæreste eller partner gør ondt. Meget ondt. Du føler dig ked af det, har ondt i maven, fortvivlet, panisk, forvirret og slået i gulvet. 

Du prøver at finde ud af hvad der er sket.

Uanset om du selv har ønsket bruddet, føles det som om dit hjerte er knust. 

For dit hjerte og din hjerne føles et brud som en kold tyrker. Kærligheden og det er være forbundet med et andet menneske har været trygt og godt. Nu længes din hjerne og hjerte efter trygheden og det gode og kan ikke vænne sig til, at det er væk. Tabet af din partner og af kærlighedsforholdet kan gøre så ondt, at du ikke tror du kan bære det. 

Du længes så meget, at du forsøger at få ham eller hende tilbage mod al fornuft. Du vil være venner eller du har et håb om at I kan finde sammen igen. Alt for at undgå smerten.

Når vi er midt i en skilsmisse, et brud eller er blevet forladt reagerer vores hjerne som om vi er truet. Vi går i flugt eller kamp hvilket får os til at overreagere, tænke i ekstremer og føle der ikke er nogen udvej. Vi tror ikke på at vi nogensinde igen vil finde kærligheden. 

Vi idealiserer vores ex og glemmer alt det, der var dårligt i forholdet. Eller vi er vrede og sårede og har intet til overs for vores ex. Men under vreden ligger smerten ved tabet. 

Vi gennemgår handlingsforløbet igen og igen. Vi taler med alle omkring os og prøver at forstå, hvad der er sket. 

Vi føler os depressive, fortabte eller over følsomme. En meget kraftig reaktion på et brud kan skyldes, at gamle traumer eller tab fra fortiden bliver reaktiveret. 

Over tid, hvis vi ikke kommer os, kan bruddet føre til stress og angst. Dette er din krops respons på det chok bruddet har været for dig. Du kan opleve symptomer som søvn besvær, bekymringer, tankemylder, hovedpine eller ondt i kroppen.  

I sjældne tilfælde kan kærestesorg føre til et knust hjerte. Dette kaldes ‘broken heart syndrome’. Her svigter hjertets funktion på grund af et akut tab. 

Vejen gennem kærestesorg, ulykkelig kærlighed eller et tab af et forhold er selvomsorg, at finde støtte fra andre, stress reduktions teknikker og psykoterapi. 

Ensomhed – et savn af dybere kontakt

/0 Kommentarer/i /af

Vi lever i en tid, hvor flere og flere mennesker føler sig ensomme og alene. Mange oplever ikke at have venner i det virkelige liv. Men de bruger tid på computer eller sociale medier. Kontakten til andre mennesker i dagligdagen fylder mindre og mindre, fordi vi kan undgå face to face kontakt. 

Andre oplever at de kender en masse mennesker overfladisk, men ikkehar nogen tæt på at betro sig til eller bede om hjælp hos. Vi lærer tidligt at skulle klare alt selv og være selvstændige. 

Hvordan finder du venner? Svarene er mange: køb en hund, bliv medlem af en klub, bliv frivillig osv. Men hjælper det på ensomheden?

Siden ensomhed forekommer både hos folk som er alene og ikke har mange venner, men også hos folk, der har venner og kontakter, er det ikke sikkert alle de gode råd hjælper. 

Så hvad er ensomhed og hvem lider af det?

Hvis du har social fobi har du tendens til at undgå andre mennesker. 

Du frygter deres kritik eller afvisning. Du føler dig akavet i sociale situationer, så du undgår dem. Du skaber et liv med meget få kontakter og bliver med tiden mere og mere isoleret og ensom.

Hvis du lider af depression, kan du have tendens til at isolere dig, fordi du har det skidt. Du orker ikke at forholde dig til andre mennesker. Du mangler overskud til at være social. Bare det at ringe til nogen føles uoverskueligt. 

Hvis du mange gange i dit liv har oplevet at andre har svigtet eller skuffet dig, kan det være svært at skabe kontakt til andre. Du vil hellere ikke betro dig til nogen eller åbne op igen, for så frygter du konsekvensen. 

Hvis du har oplevet at miste nogen: du har flyttet mange gange i dit liv, er blevet forladt eller har oplevet et dødsfald. Det kan virke nemmere at være alene, så du ikke mister nogen, bliver forladt eller skal opleve den smerte igen. 

Hvis du har lavt selvværd og megen selv kritik, kan det være svært at skabe kontakter. Du føler dig ikke noget værd og tvivler på, at nogen har lyst at være sammen med dig. Overfor dine venner er du passiv og venter på, at de kontakter dig. Derfor kan venskaber glide ud og det bekræfter din overbevisning om, at ingen vil være sammen med dig og du altid vil ende med at være alene. 

Hvis du er en af dem, som har mange venner, men alligevel føler dig ensom, kan det skyldes at du ikke åbner op overfor andre. Du holder facaden og ingen kender dig på et dybere plan. Kontakten forbliver overfladisk og tom. Du er måske som barn opvokset i en familie, hvor alt kørte på overfladen og ingen rigtig snakkede sammen. Følelser var gemt væk

Det er naturligt for alle mennesker at søge kontakt med andre. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for at mærke hinanden face to face. At mødes online er ikke det samme, for som mennesker har vi brug for fysisk at mærke hinanden tæt på. Vi savner intimitet med andre, hvor vi ikke skal bære en maske. Vi vil kunne være os selv og være til stede med andre. 

Føler du dig ensom er det en god ide, at se på hvad der holder dig tilbage fra at skabe kontakter eller fra at åbne dig mere overfor de venner du har. 

Dødsangst – døden er det ultimative farvel

/0 Kommentarer/i /af

Dødsangst 

Døden –  det ultimative farvel til det vi kender

Angsten for livet – angsten for døden

Medierne er optagede af kendte mennesker, der dør. Ofte for ‘tidligt’ og vi vil gerne have en forklaring på det. Vi er chokerede og kede af det når vi hører nyheden. 

Vi kommer i kontakt med den realitet at vi alle skal dø en dag. Det er uvirkeligt og vi vil helst ikke tænke på det. På en måde tror vi, at vi er udødelige, men når nogen dør kan vi ikke længere skubbe tanken om døden fra os.

Dødsangst er en naturlig konsekvens af bevidstheden om vores egen død, fordi det er et menneskeligt overlevelses drive, at ville opretholde livet så længe som muligt. 

Døden er det store ukendte for os mennesker og vi er instinktivt bange for det ukendte. Det ukendte er noget vi ikke kan styre eller forstå. 

Nogle mennesker finder svar omkring døden gennem en religion eller tro. Dette giver en form for ro, men i det moderne materialistiske samfund lever mange uden en tro. Dette skaber et tomrum. Der er ingen trøst eller svar at finde omkring døden eller hvad der sker efter døden. Det forstærker angsten og sætter gang i en masse forestillinger. Vi forestiller os døden som sort, ensom, smertefuld og som et stort sort hul vi falder ned i. At blive udslettet og at skulle sige farvel til dem, vi elsker vækker ubehagelige følelser i de fleste af os. Det giver ikke mening. 

Når dødsangsten tager over kan vi ligge vågne om natten og bekymre os. Tankerne kører i ring. Vi har angst og panik og vi forsøger samtidig at skubbe de følelser væk. Vi prøver at undgå at tænke på døden og vi distraherer os. Vi kaster os over et nyt projekt eller bliver forelskede. Jo mere energi vi bruger på ikke at mærke angsten, jo mere vokser den. Angsten for døden går ikke væk, men i stedet gemmer den sig i det ubevidste et sted. Her kan angsten dukke op på andre måder, gennem andre former for angst og fobier. Det kan være flyskræk, slangefobi eller angst for små lukkede rum. Angsten overfører vi på mere håndgribelige og konkrete ting og vi er ikke i kontakt med selve dødsangsten, der ligger bag. Disse mere konkrete fokuspunkter virker nemmere at kontrollere og styre end selve døden. 

Kierkegaard talte om at dødenangst eksistentielt set er angsten for intetheden. Når vi tror at vi forsvinder helt både fysisk og psykisk når vi dør, vækker det angst. For vi ønsker ikke at forsvinde og blive til intet. 

Lægevidenskaben forsøger at holde folk i live til det sidste, for at udsætte døden. Døden er et tabu vi aldrig taler om og vi tilbeder ungdommen. Ældre mennesker undgår vi og de køres ud på et sidespor. De har ingen værdi i vores samfund. 

Mange mennesker frygte ikke kun døden, men selve aldringsprocessen, kroppens forfald, sygdom og dødsprocessen. Vi forbinder det med smerte og skam. At gå fra at have styr på os selv og vores liv, til en dag at skulle række ud efter hjælp. Tanken om at vi bliver hjælpeløse og syge vækker angst hos de fleste mennesker. 

Døden vækker tanker om meningen med livet. Hvis livet alligevel slutter med døden og intetheden, hvad er så meningen? Når vi tror døden er den ultimative afslutning forstærker dødsangsten. Når vi ikke kan læne os op ad en tro på det evige liv eller paradises sidder vi tilbage med at døden er helt ukendt og det gør os bange.

Dødsangst kan også forstærkes hvis vi ikke lever livet fuldt ud og har mål og drømme, som vi ikke tør forfølge. Når vi ikke kan mærke livet og at vi er intenst i live, tager kontrol og angst over. Når vi lever i vores tanker, går vi glip af et helt niveau af følelser, sansninger og dybde af oplevelser.

 

Indenfor nogle religioner som for eksempel buddhisme og hinduisme opfordres man til at tænke på og visualisere døden og ens egen død. Dette kan formindske dødsangst, fordi vi tillader at mærke angsten. At konfrontere vores død kan også hjælpe i forhold til at lære at leve livet mere fuldt ud og finde en dybere mening med livet. At virkelig mærke angsten i stedet for at skubbe den væk eller at spekulere og bekymre sig, kan være en stor hjælp. Når angsten får lov at være der og vi konfronterer døden, kan en tillid og accept af det naturlige i den menneskelige oplevelse vokse. Det bliver en mulighed for selvudvikling og selvindsigt, der kan berige vores liv. Uanset om vi konfronterer vores dødsangst tidligere i livet, vil døden indhente os en dag.

Anbefalet litteratur:

Irvin Yalom. Som at se på solen-at leve med døden 

 

Tilknytning og kærlighed

/0 Kommentarer/i /af

Tilknytning og kærlighed

Tilknytning handler om hvordan vi knytter os til andre mennesker og former relationer.

Som mennesker er vores tilknytning og vores bånd til andre med til at sikre vores overlevelse i verden. Allerede som spæd knytter barnet sig til de vokse, især moderen. Dette bånd, som knyttes er af stor betydning for barnets udvikling og for de forhold barnet vil knytte til andre i fremtiden, især kærlighedsforhold. 

Måden moderen behandler barnet på vil danne et mønster, der vil blive en model/skabelon for andre forhold, som barnet vil have i fremtiden. Fordi moderen (eller omsorgspersonen) har sin egen historie, udfordringer, traumer og personlige stil, vil dette præge hendes evne til at knytte sig til og drage omsorg for sit barn. Hendes adfærd og egne mønster vil præge relationen til hendes barn. Hvor moderen for eksempel er deprimeret, kan dette påvirke barnet negativt. 

Tilknytningsmønstrene grundlægges i barndommen og følger os ind i voksenlivet. Mønstrene kan ændres ved hjælp af psykoterapi eller selvhjælp.

Tilknytningsmønstre deles i 4 kategorier 

Den sikre tilknyttede. Dette barn græder og er stresset, når omsorgspersonen ikke er til stede og bliver glad, når hun er til stede. Barnet oplever moderen som en sikker og tryg base, som barnet kan stole på og regne med. Omsorgspersonen er stabil og kærlig, derfor kan barnet søge hjælp og omsorg, når det er stresset eller ked af det. Som voksen betyder dette, at man kan slappe af i nære relationer og har en basal tillid til andre mennesker. Den sikre tilknyttede har nemt til relationer og bliver ikke utryg, hvis de er adskilt fra deres partner.

Den ambivalent eller usikre tilknyttede. Dette barn bliver utrøstelig ked af det, når moderen er væk. Det stoler ikke på, at moderen er til at regne med. Derfor er der en stor fokus på moderen, som barnet hele tiden skal aflæse eller klynge sig til. Dette mønster ser man hvis moderen for eksempel er alkoholiker, arbejder meget eller ustabil i kontakten til barnet. 

Som voksen kan du have svært ved at mærke dig selv i en relation og har tendens til at ville behage andre. Du har mere fokus på den anden i relationen end på dig selv, dine følelser og dine behov.  Det er svært at være alene, fordi du er overbevist om, at den anden vil forlade dig. Du har tendens til jalousi og er meget opmærksom på, om du bliver afvist eller forladt af din partner. Du føler dig enten usikker på, om din kæreste er ‘den eneste ene’ eller nervøs for hvordan du vil klare dig uden ham/hende, hvis I går fra hinanden. Du har tendens til at møde partnere som er on/off og du er selv ofte i tvivl om forholdet.

Den undvigende tilknyttede. Dette barn undgår omsorgspersonen, fordi hun eller han ofte er farlige eller meget ustabile. Moderen eller faderen er voldelige, verbalt voldelige, skælder ud eller er psykisk syge. 

Barnet har lige meget tillid til en fremmed person som til moderen. Barnet ser frem til at komme i børnehave og i skole, fordi der er trygt og roligt. Barnet stoler ikke på, at kontakt til vigtige personer er noget positivt. Han/hun lærer tidligt at klare sig selv og at holde sine følelser for sig selv. Barnet er meget selvstændig og opfører sig som en ‘lille’ voksen. Som voksen betyder dette at man holder afstand til andre og klarer alt selv. Det er svært at bede om hjælp og du isolerer dig. Nærhed, intimitet og relationer føles uattraktivt. Du er ikke i kontakt med ønsket om at være i en tæt relation, du synes kærlighed er besværligt og kompliceret. 

Den uorganiseret tilknyttede. Dette barn oplever ikke omsorgspersonen eller moderen som kun tryg eller utryg, men en blanding af de to. Det er umuligt at forudsige hvad, barnet kan forvente sig. Moderen svinger i humør og er både kærlig nogengange og andre tider hadefuld og vred. Moderen lider måske af maniodepressivitet, er i et usundt parforhold eller er meget stresset. Barnet skal lære at blive meget opmærksom på signaler for at vide hvordan moderen har det. Det kan føles som at skulle navigere gennem kaos. Barnet ønsker at være tæt på moderen og det sker også, men barnet bliver også tit afvist og bange. Det er både utrygt og forvirrende for barnet.

Som voksen føler du dig som ofte utryg i relationer. Du ved ikke hvad der venter dig og du ved ikke hvordan du skal forberede dig på det, der sker. Du søger nærhed og kærlighed, men undgår det samtidig også. Du har svært ved at stole på kærligheden, men længes efter den. 

Er jalousi kærlighed?

/0 Kommentarer/i /af

Jalousi er en følelse vi alle kender og som mange forbinder med kærlighed. Vi forsøger at kontrollere den vi elsker. Vi tjekker mails og sms’er. Vi udspørger om hvor hun har været og hvem hun var sammen med. Vi ringer en masse gange for at tjekke op. For den anden er det ubehageligt at være overvåget og skulle forholde sig til en masse kritiske spørgsmål. I værste fald føler du dig spærret inde i et fængsel.

Den som er jaloux frygter at miste den elskede, men kan ende med at skræmme hende væk eller kvæle forholdet. Frygten for at miste kærligheden kan få den til at forsvinde. Når vi elsker lidenskabeligt følger jalousien og vi kan ikke kontrollere den, mener mange. Når vi tjekker vores partners sms’er, udspørger eller forsøger at forhindre hende i at gå til sociale arrangementer, er vi enten desparate eller vi synes vi ejer den vi elsker. Vi føler vi er berettiget til at kontrollere og hun føjer os måske, men dette løser ikke problemet eller gør forholdet velfungerende. For jalousien kommer til styre forholdet i stedet for kærligheden.

Jalousi opstår fordi vi er bange for at miste og ikke kan overskue at skulle leve uden den anden. En mand kan blive jaloux, fordi han mener, at den opmærksomhed, som hans kone giver andre, tilhører ham alene. Det kan være en anden mand, men det kan også være hendes forældre eller børnene. Ægtefæller kan føle jalousi over den andens arbejde eller fritidsinteresser. I mange kulturer accepteres det at man ejer hinanden i et parforhold eller ægteskab.

Vejen ud af jalousien er at se det som et usundt mønster. Istedet for at forsøge at kontrollere den anden, skal man begynde at tage ansvar for sine egne følelser af usikkerhed og angst for ikke at være elsket eller for at miste den anden. Hvis man har lavt selvværd eller har oplevet svigt tidligere, kan følelsen af jalousi forstærkes. Hvis du har oplevet din nuværende partner eller en tidligere partner være utro, kan du meget nemt føle mistro og ønske at kontrollere den anden. Her er det vigtigt at parterne har  tillid til hinanden og at de kan tale ærligt om deres følelser. De skal være enige om at overholde de aftaler de har om troskab og flirten med andre.

I stedet for at forsøge at kontrollere den anden eller blive vred og aggressiv, skal den jaloux tale om det og vise sin sårbarhed og sine følelser. Vi længes alle efter frihed, også i vores relationer. De fleste vil ikke i det lange løb bryde sig om at blive kontrolleret. Hvis man ikke på egen hånd er i stand til at tale om følelserne på en konstruktiv måde, kan parterapi være en mulighed. Individuel terapi kan også hjælpe den, som er jaloux med at komme til bunds i hvorfor jalousien er der.

 

Kærestesorg trin for trin guide

/0 Kommentarer/i /af

Han har forladt dig. Du føler dig fortvivlet og ved ikke hvad du skal gøre. Skal du prøve at ringe til ham og forsøge at få ham tilbage? Du har allerede ringet mange gange, men han nægter at tale med dig. Det føles som et slag i ansigtet hver gang og du græder dybt og længe bagefter. I har været sammen 2 år, men i de sidste mange måneder var han fjern og ikke til at snakke med. Du var usikker og vidste ikke om han havde fundet en anden. Endelig en dag fortalte han dig at han havde brug for en pause fordi forholdet ikke gav ham noget mere. Det føltes som om at verden faldt sammen. Nu kan du ikke forstå hvordan du alligevel kan fungere på arbejdet, men du bliver nød til at holde masken hele dagen. Om aftenen græder du og føler dig utrolig ensom og forladt. Hvad skal du gøre? De fleste af os har oplevet at have kærestesorg og kan sikkert genkende denne beskrivelse. Og vi alle kom videre på en eller anden måde, selvom det virkede uoverskueligt og umuligt.

Her er nogle ting som kan hjælpe dig gennem processen:

• Hvis forholdet definitivt er forbi, er det bedst ikke at ringe til ham, da dette kun sårer dig yderligere og gør det sværere for dig at give slip på ham.

• Fokuser på at gøre en masse ting for dig selv, som gør dig glad: vær sammen med veninderne, gå en tur, tag i spa, lyt til musik, læs en god bog.

• Husk på at det tager tid at komme videre, så skæld ikke dig selv ud hvis du stadig er ked af det og savner ham, selv efter flere måneder. Der er ingen opskrift på hvor lang tid det tager at komme videre.

• Skriv et brev til ham, hvor du fortæller hvad du var glad for og hvad du ikke var glad for i forholdet. Få det hele ud. Brænd eller riv brevet i stykker bagefter.

• Giv dig selv plads til at mærke alle følelserne, som kommer op når du tænker på ham og forholdet. Mærk både gode og dårlige følelser. Græd, skrig, dans, skriv følelserne ned. Det vigtigste er at få dem ud og få dem bearbejdet, ellers er det svært at komme videre.

• Hvis der er gået mange måneder og du stadig ikke kan give slip og stadig er meget ulykkelig, kan det være en god ide at opsøge en terapeut, som kan hjælpe dig med at komme videre. Det kan være at der er nogle følelser eller situationer fra forholdet eller fra din fortid, som du ikke kan bearbejde alene. En terapeut kan hjælpe dig til at finde ud af, hvor det er, du stadig hænger fast.

Hvad er narcissisme?

/0 Kommentarer/i /af

Narcissist er blevet et udtryk vi hører i medierne, men hvad er det egentlig? Man kan have narcissisme i forskellige grader. I den lette ender har man nogle narcissistiske træk og i den tunge ende har man narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Narcissisten føler sig selv som noget helt specielt, hævet over andre mennesker. Han/hun mener at have krav på at blive behandlet bedre end andre og at få alt hvad han/hun ønsker. Narcissisten er meget optaget af rigdom, status og berømmelse. Han/hun vil gøre meget for at komme frem i verden. Hvis nogen står i vejen, bliver narcissisten rasende og ondskabsfuld.

I sociale sammenhænge er narcissisten naturligt i centrum og har svært ved at lytte. Han/hun har svært ved at sætte sig ind i andres situation og mangler empati. Narcissisten lægger stor vægt på det ydre, og det er meget vigtigt hvilken titel man har, hvordan man bor, og hvilken bil man kører i.

Narcissisten kan virke stor i slaget og have store armbevægelser. Det man også kalder grandiositet. Han/hun viser aldrig svaghed og hvis du viser svaghed bliver du hånet. Sammen med narcissisten kan du ofte føle dig lille og ubetydelig, for narcissisten er optaget af sig selv og sine egne behov.

Bag narcissismen ligger en dyb usikkerhed og tomhedsfølelse skjult. Men dette er sjældent fremme i lyset. Hvis narcissisten kommer i stor krise og hans/hendes verden krakelerer, kan der opstå en depression, men ofte vil narcissisten komme ind i et misbrug eller finde en anden udvej end at skulle konfronteres med de dybere følelser.

Årsageren til narcissistisme kan være flere og der er flere teorier. Grundlæggende har narcissisten i den tidlige barndom ikke oplevet at blive elsket for den han/hun var. Barnet er blevet set som en forlængelse af forældrene i stedet som et individ. Barnet er blevet beundret og forkælet til tider og til andre tider blevet skældt ud og afvist. Barnets dybere behov er ikke blevet set eller hørt. Derfor søger narcissisten som voksen bestandigt at få opfyldt sine behov og søger beundring og opmærksomhed.

 

 

Ondt i livet – Stress

/0 Kommentarer/i /af

Ondt i livet

Flere og flere danskere har svært ved at følge med i en stresset hverdag med alt for mange krav og valg. Der er ikke timer nok på døgnet til at nå alt det vi vil og samtidig holde fast i os selv. Vi har ikke overskud til det hele, men forsøger at løbe stærkere og stærkere indtil vi en dag knækker under presset.

Presset kan være stress på arbejdspladsen: lange dage, alt for meget at lave, højt tempo og en dårlig chef.

Men det kan i høj grad også være familiemæssige problemer: skilsmisser, dårlige parforhold, skænderier, uoverenstemmelser, dele børn, sygdom, dødsfald og alkoholiserede forældre.

De første symptomer på stress er ofte søvn problemer og tristhed. Senere kommer negative tanker, angst, diffuse fysiske smerter, bekymringer, gråd, koncentrationsbesvær, tankemylder og nedtrykthed. Der er så mange stress symptomer, at listen er meget lang og inkluderer både fysiske og psykiske symptomer. Alle er tegn på mistrivsel og at noget er ude af balance.

Hvis dette står på over længere tid uden at blive behandlet med ro og med at se nærmere på hvor, stressen og symptomerne kommer fra, vil tilstanden forværres.

Til sidst kommer udbrændtheden og udmattelse, som kan ende med, at du ikke kan komme ud af døren eller ud af sengen. Der er intet overskud tilbage og det er som kroppens batteri er helt tør for strøm. Dette er en slags sammenbrud fysisk og psykisk.

Som stressramt har det været en lang process, hvor du ikke helt har lyttet til dine egne behov. Du har levet mere i en form for overlevelsestilstand, hvor du løber fra det ene til det andet. Kroppen er der heller ikke blevet lyttet til trods dens råb om hjælp.

En sygemelding kan være den eneste løsning, når alt ramler. Den eneste måde at skrue ned for tempoet og få ro på. Den eneste måde langsomt at komme tilbage til dig selv på, at mærke dig selv igen. Det er en stor beslutning og ikke let, for meget af vores identitet ligger i vores job og i det hele taget i alle de ting vi løber rundt og laver. At ikke gå på arbejde kan føles som et nederlag og uvidenheden om, du mister jobbet eller kolleger ser skævt til dig, kan være svær.

Tidshorisonten kan være usikker, fra uger til måneder og det kan være svært at gå med den usikkerhed. Samtidig er det vigtigt, at få ro og hvile.

Vejen til helbredelse findes netop gennem at få ro på nervesystemet, som jo har være oppe og køre i lang tid. Og det tager tid at komme ned i gear og for nervesystemet at komme i balance igen, lang tid. Længere end du tror. Der kan være tilbagefald, hvor symptomerne kommer tilbage og du har lyst til at give op. Men der er kun en vej til at komme i balance, det er at lære at mærke din krop og dine behov. Og at få løsnet op for gamle følelser og spændinger. Få smidt gammel baggage, som stresser oveni al stress og pres af nyere dato. Vejen ned i kroppen kan være gennem meditation, mindfulness eller yoga. Eller måske gå ture i naturen, have arbejde eller bare at ligge og se op i loftet.

Senfølger at stress kan være følsomhed overfor selv de mindste stress belastinger eller pres. Det kan være et middagsselskab eller et møde med en ven. Selv hyggelige og rare ting kan opleves som et pres, hvor du skal præstere over evne. Når du er startet på arbejde igen, kommer en periode, hvor du stadig er sårbar og skal passe på dig selv. Du har mere energi og overskud, men kan hurtigt blive flad eller angst igen. Så det er vigtigt at fortsætte med at finde ro og skåne dig selv for unødige belastinger. Denne periode kan tage op til flere år, hvis du har haft meget slem stress. Men en dag vil du mærke, at du er dig selv igen og du har måske lavet ændringer i dit liv, som nu føles positive og som du godt vil beholde. Forhåbentlig har du lært noget om dig selv i stress processen. Noget du kan tage med dig resten af livet omkring hvem du er, hvad du føler, dine grænser og om at lytte til dig selv og følge dine drømme.

Stress påvirker dit nervesystem og er et resultat af, at du over en længere periode ikke har kunnet slappe nok af og dit nervesystem ikke har kunnet få lov til at ‘aflade’. Derfor oplever du stress symptomer og udmattelse. Dine batterier er flade. Derfor er det vigtigt du fokuserer på aktiviteter, som lader dit system/din krop op igen. Det er bedst i begyndelsen at undgå stressende situation eller aktiviteter, hvor du skal bruge dit hoved/mentale muskler. 

  • Masser af hvile og søvn
  • Gå ture i naturen
  • Tid sammen med dyr
  • Meditation/mindfulness
  • Blid yoga (yin yoga)
  • Selv hypnose
  • Sauna
  • Massage
  • Havearbejde
  • Tid alene
  • Varmt bad
  • Træk vejret dybt
  • Hold pauser
  • Sig fra overfor pres, ansvar og ekstra opgaver mens du er sygemeldt eller meget stresset

Ærlighed og hvordan du taler giraf

/0 Kommentarer/i /af

Ærlighed og kommunikation

Mange af os kender til, at det kan være svært at sige det vi føler helt ærligt og uden filter. Derfor går vi og gemmer en masse ting, som vi egentlig har brug for at sige til vores venner, kolleger og familie. Når tilstrækkeligt mange ting har hobet sig op kan det ende med at vi eksploderer eller bebrejder den anden. Dette skaber skænderier og dårlig stemning, men løser ikke noget. Eller også bygger vi en mur og holder op med at kontakte den anden. Vi fryser dem ude af vores liv. Hvorfor er det så svært, at sige helt ærligt hvad vi føler? Svaret er måske, at vi aldrig har lært at tale om vores følelser eller være helt ærlige. Mange mennesker kommer fra familier, hvor følelser aldrig blev talt om og ingen kendte rigtig hinandens inderste. At være ærlig og vise sine følelser kræver mod, fordi vi blotter os selv og viser, at vi er sårbare. Vi risikerer at blive afvist eller ikke forstået af den anden.

Når vi i stedet for at være sårbare skælder ud på eller bebrejder andre, er fokus ikke på os selv. Vi skyder på den anden og det er en måde vi skjuler os selv på. Mange mennesker har svært ved at skelne mellem følelser og tanker, hvilket gør det svært, at kommunikere om sine følelser. For eksempel er dette ikke følelser: ’jeg føler mig dum’ eller ’jeg føler du er ligeglad med mig’. Dette er vurderinger og de foregår på et tankeplan. Følelser er for eksempel: ked af det, vred, glad, skuffet, frustreret, sur, lykkelig og bange. Når vi tør tale om vores følelser ærligt uden at bebrejde eller kritisere andre, kan det være en stor lettelse. Vi  føler os meget tættere på vores nærmeste og der er mere intimitet. Marshal Rosenberg har i bogen Nonviolent Communication (på dansk Girafsprog) beskrevet hvordan konflikter opstår og hvordan man kan undgå dem. Han taler om hvordan du kan dele dine observationer, dine følelser og behov og samtidig bede andre om det, du har brug for. Uden at den anden bliver defensiv eller føler sig kritiseret.

Han bruger følgende kommunikations model:

1. Observation. For eksempel: Når du kommer for sent.

2. Følelse. Føler jeg mig irriteret.

3. Behov. Fordi jeg har brug for, at du kommer til tiden.

4. Ønske. Ville det være ok for dig at forsøge at være til tiden næste gang vi ses?

Med denne model kan vi lære at udtrykke os selv mere klart og tydeligt, og der er større chance for, at vi får vores ønsker opfyldt af andre. Samtidig vil andre bedre kunne føle hvem vi er og hvad vi egentlig føler. Dette fører ofte til en større følelse af samhørighed og harmoni mellem os selv og vore nærmeste.