Voksne adoptivbørn

Som adopteret har du oplevet da du var barn, at blive adskilt fra din oprindelige/biologiske familie. Dette er ofte sket i den tidlige barndom og derfor er det ikke sikkert du har nogen erindringer fra tiden før din ankomst til Danmark. Adoption kan ske af mange grunde: fattigdom, krig, familiemæssige problemer, barn udenfor ægteskab. Uanset årsagen til at dine forældre måtte vælge, at bortadoptere dig, er oplevelsen en vigtig del af din personlige historie og den du er som person. Hvordan du præcist er påvirket afhænger af mange faktorer omkring adoptionen, om du har været på børnehjem og hvordan din adoptivfamilie har været.

Følgende er typiske følelser for voksne adoptivbørn:

• Sorg, smerte eller vrede ved tanken om din biologiske familie
• Du har ubesvarede spørgsmål om din biologiske familie
• Du har ‘huller’ i din hukommelse omkring din tidlige barndom
• Du føler ikke du hører til
• Du skammer dig over det at være adopteret
• Du har lavt selvværd og føler dig ikke værd at elske
• Skyldfølelse overfor din adoptivfamilie hvis du ønsker kontakt til din biologiske familie
• Du har svært ved at knytte dig til andre mennesker
• Du er meget angst for at miste mennesker, du holder af

At miste sin biologiske mor regnes for, at være en afgørende traumatisk begivenhed. Uanset om du kan huske begivenheden eller ikke, vil du som lille barn have oplevet dette som et svigt og et tab. Din mor er den første person, som du knyttes til her i livet. Og tilknytningen sker allerede i fostertilstanden. Gennem dette nære forhold lærer du om, at være i en relation. Når denne tilknytning brydes, vil du som barn opleve, at selve livsgrundlaget forsvinder. Selvfølgelig er det også traumatisk og smertefuldt, at miste sin far og andre familiemedlemmer.

Fra dette første tab af kontakt, går der noget tid før, at en ny familie og mor findes. For nogle betyder dette ophold på børnehjem med svingende voksen kontakt. Dette er endnu et traume for barnet. På børnehjemmet kan barnet føle sig forladt og ensom. Fysiske og psykiske behov varetages ofte kun i svingende grad på børnehjemmet.

Når barnet modtages i den nye familie, er det ikke altid nemt for barnet at kunne knytte nye kontakter. Barnet har ikke tillid til andre mennesker. Dette kan skabe forskellige problemer for barnet og familien. Men hvis det går godt, kan de nye forældre reparere barnets tab og svigt fra tidligere. Hvis ikke, kan de ubearbejdede oplevelser og følelser skabe problemer som voksen. Især omkring relationer og tilknytning til andre mennesker, men også problemer med selvværd.

Som voksent adoptivbarn og mens du var barn oplever du at være anderledes og ikke passe ind. Du kan have en følelse af at være delt mellem to familier eller to verdener. Du kan også have følelsen af, at noget af din livshistorie mangler. Der er huller og  noget af din egen identitet mangler. Den følelse af samhørighed, som mange har med deres familie, er det ikke sikkert du føler. Du ved at din adoptivfamilie,  ikke er din biologiske familie. Hvis dit udseende er meget forskelligt fra din adoptivfamilie kan det forstærke oplevelsen af ikke at høre til. Hvis du ikke har følt, at du hørte til i din adoptivfamilie eller hvis du har været nysgerrig overfor at høre mere om/tage kontakt til din biologiske familie, har du måske oplevet skyldfølelse eller indre splittelse.

Da mange adopterede har en positiv fantasi om sine biologiske forældre, som giver en form for trøst, kan det for nogle være vigtigt, at tage kontakt til dem på et tidspunkt. Dette kan for nogle give en ro og afklaring. Selvfølgelig er det ikke et ønske eller en mulighed for alle adopterede.

I terapien arbejdes der med bearbejdelse af svigt og tab, samt at afklare spørgsmål omkring identitet og tilhørsforhold.

I den seneste tid har der i medierne været fokus på adopterede fra lande langt fra Danmark og de grundlag adoptionerne har fundet sted på. Mange af landene er fattige og ideen har været, at rige barnløse danskere har ‘reddet’ børn fra fattigdom og usikre vilkår i hjemlandet. Det viser sig desværre at mange af disse ‘adoptioner’ er uden forældrenes samtykke og at børnene er ofre for menneskehandel. Ikke nok med at de voksne adopterede skal forholde sig til at være langt fra det land, hvor de er født. Nu skal de forholde sig til at deres biologiske familier er blevet snydt og de mange løgne.

Hvis du oplever at historien omkring din adoption enten ikke er helt sand, der mangle basale oplysninger eller historier er direkte fabrikeret, kan dette forvolde både sorg, vrede, usikkerhed, forvirring og chok.

Desuden kan det er være adopteret fra et land, hvor man har en anden race end den typiske hvide dansker, give problemer. 

Spørgsmål omkring identitet

“Hvem er jeg egentlig?”: Du kæmper med at danne en sammenhængende identitet, især hvis du ikke har adgang til din fødselshistorie eller biologiske familie. Når historien eller den biologiske familie mangler, kan det føles tomt og grundlaget for identiteten føles skrøbelig. 

Internationale adopterede kan føle sig afskåret fra deres etniske eller kulturelle rødder. Du føler dig udenfor, fremmed og som en outsider. Du føler at du ikke hører til nogen steder, samtidig med at du prøver at passe ind både i adoptivfamilien og i samfundet. Mange oplever racisme og mobning. Forældrene er ofte ikke forberedt på dette og nedtoner eller negligerer oplevelserne. Dette kan føre til en følelse af isolation, ensomhed og depression. 

Navneændringer: Nogle adopterede kæmper med, at deres oprindelige navn blev ændret, eller med hvilket navn, der føles mest “autentisk”.

Navigering i to familier: Genforeninger med den biologiske familie kan komplicere loyalitetsdynamikken hos adoptivfamilier og bringe mange følsomme og svære følelser med sig. Du skal nu forholde dig til den biologiske familie og deres tab, traumer og nuværende situation. 

Manglende adgang til originale optegnelser. Mange steder er originale fødselsattester forseglet, selv i voksenalderen. Sygehistorien er ofte ukendt. Nogle voksne adopterede kæmper juridiske kampe for at få adgang til deres egne dokumenter.

Søgen efter tilhørsforhold

Søgen efter en sammenhængende identitet er ofte central for adopterede. De kan kæmpe med:

“Hvem er jeg egentlig?” i mangel af biologiske spejle eller kulturelt tilhørsforhold

Et ønske om at forbinde med fødselskultur eller første familie, nogle gange drevet af racemæssig opvågning

Blandede følelser omkring deres adoptividentitet vs. raceidentitet

Denne rejse intensiveres ofte i ungdomsårene eller voksenalderen – især efter oplevelser af racisme eller politiske begivenheder, der fremhæver racemæssig uretfærdighed.

 At genvinde din identitet

Mange adopterede begynder til sidst at genvinde deres racemæssige eller etniske identitet, ofte ved at:

At lære sproget eller historien om deres fødselskultur

Forbindelse med andre adopterede eller mennesker fra deres racemæssige baggrund

Udfordrende internaliseret racisme og samfundsmæssige fortællinger om adoption

Men denne proces kan være smertefuld og langsom, især hvis de er opdraget i farveblinde eller kulturelt ubevidste miljøer.

Anbefalet litteratur:

The Primal Wound: Understanding the adopted child. Nancy Verrier, 2009

Journey of the Adopted Self: A Search for Wholeness. Betty Jean Lifton, 1995