Symptomer på spiseforstyrrelser og overspisning:

 

• Vægtproblemer
• Konstante slankekure
• Utilfredshed med kroppen
• Overspisning
•Trøstespisning
• Brug af slankepiller
• For meget motion

75.000 mennesker i Danmark lider af en spiseforstyrrelse og det rammer mænd og kvinder i alle aldre.

Bulimi

Bulimi en spiseforstyrrelse, hvor man overspiser i store mænger, hvorefter man kaster op, motionerer eller bruger afføringsmidler, for at ’komme af med’ det, man har indtaget. Og for ikke at tage på i vægt. Bulimikeren er ofte ikke overvægtig og skjuler sit problem for andre. Overspisningen og opkastningen er forbundet med skyldfølelser og sker hemmeligt. Bulimikeren har svært ved at håndtere sine følelser, sin følelse af lavt selvværd og føler sig tyk. En stærk indre kritiker holder bulimikeren i en ond cirkel af kontrol og tab af kontrol, og belønning og afstraffelse.

Bulimi er en alvorlig sygdom, som på sigt kan skade kroppen, især tænderne.

Anoreksi

Anoreksi er en livstruende sygdom, som ofte kræver medicinsk og intensiv behandling, evt. indlæggelse. Anorektikeren er meget tynd og udmagret, fordi hun/han sulter sig selv, spiser minimalt og ofte dyrker meget motion. Mad og motion er forbundet med ritualer, som minder om OCD. Han/hun føler sig tyk, selvom hun er meget tynd, fordi han/hun har et forvrænget billede af sin krop og ser fedt, der hvor den ikke er. Anorektikeren er ofte meget perfektionistisk, især overfor sig selv og sin krop, og angst for at tabe kontrollen. Spiseforstyrrelsen kan ses som et forsøg på at opnå kontrol via kontrol af mad og vægten. Der kan også være følelser af angst og skam forbundet med det, at være voksen og skulle tage ansvar. En anorektikers krop kan sammenlignes med et barns krop. Man kan også se anoreksi som et forsøg på at ’forsvinde’ og bliver til ingenting. Der kan være følelser af skyld og skam forbundet med at blive ’set’ og ’tage plads’ i livet. Anorektikeren har meget svært ved at mærke sin krop og kroppens behov ignoreres.

Mange mennesker med anoreksi dør af sygdommen, fordi hjertet og andre organer til sidst siger stop.

Overspisning og trøstespisning

Misbrug af mad er udbredt i den vestlige verden og i rige lande, hvor vi har adgang til en overflod af mad 24 timer i døgnet. I takt med at der er mere og mere fokus på at være slank, er befolkningen paradoksalt nok blevet tykkere. I medierne står madopskrifter side om side med slankekurene.

I barndommen grundlægges vores mønstre omkring mad og kroppen. Måltiderne er der, hvor familien samles på godt og ondt. I nogle familier bruges mad og slik som en trøst, når man ikke ved hvordan man skal håndtere følelserne. Som voksne fortsætter vi dette mønster og overspiser som belønning, trøst eller for at skubbe følelser af vrede, sorg, skyldfølelse, ensomhed, kedsomhed og smerte væk.
Jo oftere vi overspiser jo mere tager vi på. Og dette forstærker de negative følelser, som da forstærker overspisningen.

Da det at være slank idealiseres i vores samfund og det at være tyk forbindes med skam og isolation, drømmer mange om at tabe sig og skammer sig over at spise. Mange har prøvet at være på slankekur, noget som desværre forstærker trangen til at overspise. Jo mere vi forsøger at begrænse det, vi spiser, jo mere bliver det spændende at spise. Når vi er på slankekur eller tænker os til det mad, vi skal spise, mister vi kontakt med kroppens signaler og behov. Mange mennesker kan hverken mærke mæthed eller sult, og spisning bliver en automatisk handling. Vi kan ikke mærke om vi er sultne, hvad vi er sultne efter eller om det er mad vi trænger til. Løsningen på et overspisningsproblem er sjældent at få mere kontrol eller at begynde hos vægtvogterne, da problemet er mere psykologisk og har med meget andet en mad at gøre. Det er også derfor, at det er bevist, at slankekure ikke virker, tværtimod tager man 1-2 kg. på efter hver slankekur.

Vægt problemer og overvægt

47% af den danske befolkning regnes for overvægtige og antallet vokser bla. pga. af samfundsmæssige faktorer.

Det er ikke alle, der føler sig overvægtige, som virkelig er overvægtige. Men angsten for at blive tyk kan føre til kontrolleret spisning.

For både overvægtige og for dem, som føler sig overvægtige er det at være ’tyk’ forbundet med skam og angst for at blive afvist. Mange kender følelsen af, aldrig at være tilfreds med sin krop og medierne forstærker denne følelse. Overvægtige mennesker bliver der set ned på og de er udsat for diskrimination. Mange mennesker ser ikke frem til en sommer, som nærmer sig, da dette betyder tøj, som er mere afslørende, de undgår at blive set i badetøj eller at købe nyt tøj, da dette vækker følelser af skam og utilpashed.

Lavt selvværd og et negativt selvbillede kan forårsage, at udseendet kommer til at fylde for meget på bekostning af andre kvaliteter. At føle sig ’tyk’ er et udtryk for en masse følelser, som er svære at håndtere.

At ønske sig slank kan for nogle mennesker kommer til at fylde så meget, at mange ting udskydes til engang i fremtiden. Eller slankekure og jagten på den perfekte krop kommer til at tage så meget tid, at der ikke er overskud til at føle ubehagelige følelser eller gøre andre ting i livet.

Nogle mennesker, som taber sig efter mange år som overvægtige, kan føle sig nøgne uden det beskyttende fedt eller udsatte for uønsket opmærksomhed. Efter mange års overvægt, kan det at være overvægtig være blevet en identitet. Selv efter et vægttab vil man stadig føle sig tyk eller kroppen vil føles fremmed. Derfor kan det være den nemmeste løsning, at tage på igen.

Mål for terapien:

  • Accept af kroppen
  • Komme i kontakt med kroppen
  • At håndtere selv kritik
  • At håndtere følelser
  • At mærke behov
  • Selvværd
  • At lytte til kroppens behov

Anbefalet litteratur:

When Women Stop Hating Their Bodies. Jane Hirschmann, 1998
When Food Is Love. Roth Geneen, 1993
Fat Is A Feminist Issue. Susie Orbach, 2006