Terapi til mennesker af anden baggrund end dansk, men som er født eller opvokset i Danmark.

Hvilke udfordringer kan du have hvis du er vokset op med indvandrebagrund fra et ikke vestligt land i Danmark. Fra Mellemøsten, Asien, Østeuropa, Nordafrika.

Dine forældre kom til Danmark fra et andet land, men du selv er født eller opvokset i Danmark. Du føler sig dansk og alligevel ikke. 

Du har oplevet at vokse op mellem to kulturer og skulle navigere nogle store forskelle i normer og regler. Det kræver meget af et barn, fordi oplevelsen i hjemmet kan være meget forskellige fra dem i det danske samfund. 

Ofte skal du som barn være tolk og oversætter for dine forældrene, som ikke taler dansk. I skolen vil du som barn forsøge at passe ind, men det er ikke altid nemt. Der kan være en oplevelse altid at være i udkanten og ikke helt kunne komme ind.

Forældrene forventer at du følger deres kultur og regler, hvilket kan være en svær balancegang, når man samtidig gerne vil passe ind i det danske samfund. Dette gælder både som barn og voksen. Du kan opleve at føle skyld, skam og indadvendt vrede, hvis der er konflikter i familien omkring frihed, religion og kønsroller.

Kulturer med en mere autoritær tilgang til børn og børneopdragelse kan lægge et stort pres på børnene i forhold til at skulle passe ind i normerne hjemme. Måske kender du til at leve et hemmeligt liv, hvor du udlever andre sider/dansk livsstil, som ikke er tilladte i kulturen hjemme. Du bliver nød til at skjule dine følelser eller kærlighedsliv af frygt for at blive dømt, straffet eller udstødt af familien.

Der kan være forskellige krav til piger og drenge. Pigerne skal være søde, rene, indordne sig og hjælpe til i hjemmet. Drengene har mere frihed og flere privilegier og status i familien. 

At finde sin egen identitet og være stolt af den kan være svært hvis du føler dig alene eller uden rollemodeller. Din identitet er mere kompleks end de mennesker, der kommer fra og bor i samme kultur. Du har mange flere modstridende forventninger, følelser og tanker at forholde dig til. 

Hvis du tilmed også er udsat for diskrimination, racisme eller bliver holdt udenfor i skolen og af grupper, lægger dette yderligere pres på og går udover selvværd og trivsel.

Racisme er mere udbredt i Danmark og ikke noget der tales særlig meget om. Det handler om uvidenhed, fordomme og frygt for det fremmede. Danskere som ikke har kontakt med eller kender til fremmede kulturer har flere fordomme. ‘Fremmede’ ses som nogen udenfor fællesskabet og som en trussel. Minoriteter ses på med mistillid. Racisme opleves som grimme ting, der bliver sagt, mobning i skolen eller udelukkelse fra fællesskaber. Mere indirekte opleves det som at blive behandlet anderledes, man får ikke et job pga. sit navn, man mødes med mistillid offentligt eller folk har negative forventninger af en.

Alt dette sammenlagt kan føre til depression, angst og lavt selvværd. 

Desuden i familier der er flygtet fra krig og traumer i hjemlandet, hvor forældrene er traumatiserede, kan disse traumer og ubalancer i nervesystemet påvirke børnene negativt (transgenerationel traumatisering).

De vestlige kulturer lægger vægt på individualitet, autonomi, flad struktur, ligevægt mellem kønnene og frihed. Hvorimod mange ikke vestlige kulturer lægger vægt på respekt for familien, autoriteter, storfamilien, ære, religion og gamle familie strukturer. 

Terapi tager ofte udgangspunkt i vestlige værdier og tankegang. Derfor er det vigtig i arbejdet med transkulturelle mennesker og problemstillinger, at terapien kan inkludere andre måder at se verden og individet på.

Mål for terapien kan være:

• At lære at navigere i flere identiteter på en gang uden at skulle vælge
• At finde en stolthed og accept af  hvem du er som unikt væsen
• Sætte grænser overfor familien
• Finde ligesindede og rollemodeller
• Håndterer diskrimination
• Finde balance mellem egne ønsker og familiens forventninger
• Hvornår man skal være ærlig overfor familien og hvad man skal holde for sig selv
• Adskille sig selv fra familiens historie, smerte og traumer

I terapien tages hensyn til den kultur og baggrund du kommer fra. Det tages ikke for givet at du lever efter eller identificerer dig med danske normer. Der lægges i stedet vægt på din unikke oplevelse af det, at være menneske og dine udfordringer. 

Fælles for tyrkisk, kurdisk, persisk, marokkansk, pakistansk, libanesisk kultur er:

Islam er den dominerende religion og præger mange traditioner. 

Familien og storfamilien spiller en vigtig rolle og ældre har høj status. Loyalitet overfor familien er vigtigere end individuel frihed. Beslutninger tages i fællesskab

Og familiens omdømme er vigtig. Ære og respekt er meget vigtigt og man skal opføre sig ordentligt.

Direkte kritik offentligt undgås for ikke at tabe ansigt. Der er en stor forskel på de store byer og landet i forhold til kvinders rolle. Traditionelt er det mænd som er forsørgere og kvinderne passer hjemmet og børnene.

Ægteskabet er vigtig og arrangeres med familiens hjælp. 

Fælles for kulturer på Balkan og Rumænien er:

Religionen er ortodoks kristne. Kirken har stor kulturel og symbolsk betydning, selvom om mange ikke er troende. Kulturen er en blanding af østlige og vestlige påvirkninger.

Familien betyder meget og man bor ofte flere generationer sammen. Der er respekt for de ældre og traditioner.

Kvinder har ofte en uddannelse og job, men varetager også husholdningen og hjemmet. Ægteskab og børn ses som vigtigt og naturligt. Solidaritet, humor, respekt for hieraki og hjælpsomhed er vigtige værdier

Under kommunismen oplevede mange undertrykkelse og har derfor til tider svært ved at stole på autoriteter eller institutioner. Korruption og overvågning var normalt under kommunismen, så man stoler mere på venner og familie end på systemet. Derfor er solidaritet og at hjælpe hinanden stærke værdier.

Indisk kultur

Indien er et meget religiøst og mangfoldigt samfund. 80% er hinduer og derudover der der muslinger, kriste, sikher, buddhister og jainer. Værdier som respekt, harmoni, tolerance og familiepligt er centrale. I hinduismen er ideer som karma (konsekvens), dharma (pligt) og ahimsa (ikke vold) centrale. Storfamilien og familien er central og der er tæt kontakt. Kulturen er kollektivistisk og familiens ære og ry betyder mere end individetes ønsker. Ældre familiemedlemmer har høj status. Ægteskabet ses som en forpligtelse. Kommunikation er indirekte og høflig og man undgår at sige nej. Kønsrollerne er under forandring. Samfundet er præget af sociale hierakiet og et kastesystem, der påvirker sociale relationer. 

Malaysisk kultur

60% af befolkingen er muslimsk og andre religioner er buddhisme, kristendom, hinduisme og danisme. Det er et multikulturelt samfund, hvor der er harmoni mellem forskellige grupper. Hieraki i familien er vigtig og ældre har høj status. Kulturen er kollektivistisk, det vil sige gruppens behov går forud for individets. Kommunikation er ofte indirekte og høflig og man ønsker ikke at såre andre eller udstille dem offentligt. Nej siges ikke direkte, men kommunikeres indirekte. Kønsroller afhænger af religion og tradition. Man udviser ikke kærlighed offentligt.