I kamp mod livet – depression
I kamp mod livet – depression
I livet for os mennesker er det vigtigt at vi får mulighed for at udtrykke os selv. Vores følelser, kreativitet, identitet og potentiale. Hvis dette bliver forhindret igennem livet gang på gang, udvikler vi en slags hjælpeløshed i respons til dette. På engelsk hedder det ‘learned helplessness’. Vi oplever det ikke nytter at vi har følelser eller behov, for vi bliver hele tiden lukket ned eller ignoreret. Vi bliver bremset i vores måde at udtrykke os på. Resultatet er at vi til sidst bliver mere og mere passive og opgivende.
Dette kan føre til en depressionslignende tilstand og vi får måske endda diagnoses depression. Alt oplever vi gennem en tåge af ligegyldighed eller tristhed.
Vi føler os triste, opgivende, håbløse og trætte, og samtidig kæmper vi imod. Vi nægter at acceptere hvordan vi har det og vores tilstand bliver værre og værre. Denne kamp mod vores ægte følelser og den manglende accept, fastholder os i en status quo af negativitet og utilfredshed.
Når vore følelser undertrykkes skaber det et indre pres, som vi kæmper imod og dette er både drænende og energikrævende. Når vores energi bliver drænet havner vi i en ond cirkel af manglende energi og depression.
Følelsen af opgivenhed kender vi måske fra vores barndom eller tidligere i livet, hvor vi var fangede i situationer, som vi ikke kunne flygte fra.
Det er ikke usædvanligt at børn undertrykker deres følelser og behov for at passe ind i familien.
Som voksen kan vi føle os fremmede overfor os selv fordi vi har skulle undertrykke os selv for at overleve. Vi har mistet vores frie vilje og følger normer og forventninger til os mere end vi lytter til vores indre stemme.
Mange mennesker oplever at føle sig ensomme, triste og forkerte. Vi sammenligner os med andre og de ser alle ud til at være lykkeligere, smukkere og mere ovenpå end os selv.
Vores forkerthedsfølelse driver os til at arbejde for meget eller blive i usunde relationer, for vi vender altid indad. Vi håber til det sidste, at vi kan lave os selv om og så bliver alting bedre. Men følelsen af at være forkert flytter sig hele tiden og nye udfordringer opstår, som vi skal kæmpe med.
I vores relationer føler vi os utilstrækkelige og tomme. Vi får ingen næring der og efter et møde med en ven føler vi os drænede og trætte.
Det er gennem at mærke de negative følelser, at du kommer ud på den anden side. Ikke ved at forsøge at tænke positivt eller tale til dig selv rationelt. Dette kan endda forstærke det negative. I vores samfund er der en tendens til, at vi gerne vil slippe for at mærke negativitet eller smerte. Vi tager medicin for at fjerne smerten, men så lever vi et liv i en bobbel af ligegyldighed.
Vejen ud af depression kan være lang, da der kan være lag på lag af følelser og magtesløshed. Alle disse lag skal føles og accepteres. Oplevelser, sorg, tab og andre følelser, skal fordøjes. Og gennem den fordøjelse kommer energien og de positive tanker tilbage.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!