Den skjulte sorg

Den Skjulte sorg vi lever med

Skjult eller ubevidst sorg kan påvirke os netop fordi vi ikke er klar over, at vi er i sorg. Vi har mistet noget eller nogen og hurtigt skyndt os videre til det næste. Vi har måske mistet et familiemedlem, en kæreste, et barn, en drøm, et job, en bolig, et hjemland eller haft en svær sygdom eller en abort. Men fordi vi fokuserer på at overleve kommer vi videre på trods af vores tab. 

Gennem et helt liv har vi alle mistet nogen eller noget mange gange. Mange små og store tab. Små og store sorger. At miste vil sige at vi er foruden noget eller nogen, som har haft betydning for os og som vi har været knyttet til. 

I vores kultur idealiserer vi det at være stærke, at være ovenpå, at ikke lade fortiden tynge os og at vi ikke lader vores følelser styre os. Derfor har vi lært at vi skal ikke dvæle ved de svære følelser, der følger i kølvandet på et tab. 

Sorgen efter et dødsfald eller efter et brud med en kæreste kan være så skræmmende dyb og overvældende, at vi ikke aner hvad vi skal stille op. Vi føler os slået ud og slået i gulvet. Tårerne får ingen ende og minderne vælter ind over os på uventede tidspunkter. 

Den sorg og de følelser, som kommer i forbindelse med et større tab kan være voldsomme og omskiftelige. Vi føler vi mister kontrollen. Vi føler enorm smerte og ville ønske der fandtes en pille, der kunne fjerne den. Tiden efter et tab virker utrolig lang og uendelig.

Vi ønsker for alt i verden at komme videre, at være glade igen og at være tilbage til den vi var før vi mistede, før sorgen væltede os omkuld. Så vi forsøger at komme videre ved at distrahere os selv. Vi finder nye venner, interesser eller begynder at drikke lidt i smug. Hver gang følelserne af sorg vælter op, forsøger vi at skubbe dem væk. Vi tænder for fjernsynet, computeren eller skænker et glas vin. Vi arbejder alt for meget eller kaster os over en ny og tidskrævende hobby. 

Inderst inde føler vi os alene med sorgen, som vi selv forsøger at komme væk fra. Vi snakker ikke om den eller om vores tab. Som tiden går kan ingen forstå hvorfor vi stadig er kede af det. 

Vi sørger i ensomhed. Vores venner opfordrer os til at ‘komme videre, op med humøret, find en ny kæreste og lad være med at have medlidenhed med dig selv’. 

Det er som om vennerne og familien ikke kan forstå, at sorgen og følelserne bliver ved og ved i uendelighed. Ligesom vi tror nu er vi glade igen og tilbage til normalen, så kommer sorgen igen. En mærkedag, en sang i radioen, et foto, en kommentar eller en lugt kan vække minder om den eller det vi har mistet. 

Vores venner og familie, som ikke har mistet og ikke er i sorg, kan ikke forstå os og er for længst holdt op med at spørge ind til hvordan vi har det efter vores tab. Derfor føler vi os ensomme og isolerede i vores sorg. 

Hvis vi kæmper imod følelserne og skubber sorgen væk, lykkedes det måske til sidst at komme videre på trods af vores tunge humør, vores depression, vores selvbebrejdelse og vores vrede. Dagene og månederne går og sorgen kommer mere og mere på afstand. Sorgen er gået i dvale udenfor vores bevidsthed og selvom vi ikke er helt på toppen, så går det. Hverdagen fortsætter og vi følger med. 

Men indeni os er den skjulte eller gemte sorg. Alle de følelser vi har forsøgt at undertrykke, skubbe væk eller løbe fra er stadig indeni os et sted, dog udenfor vores opmærksomhed. Efterhånden og ofte over lang tid, begynder sorgen at manifestere sig som en tomhed, meningsløshed eller ensomhed lige under overfladen. Den er blevet en baggrundstone vi lever med. Den ikke helede sorg kan gøre, at vi føler os lukkede eller ikke helt nærværende i vores liv og relationer. 

Den skjulte sorg ligger ventende inde i os og kan bryde frem når vi oplever endnu et tab. Gamle tab kan blusse op når vi oplever et nyt tab. Dette kan være meget overvældende og samtidig en mulighed for at få helet fortidens sorg. 

For at hele sorgen både nu og fra fortiden kræver det at vi vover at føle smerten og at overgive os til den. Uden at forsøge at styre den eller fjerne den. Det kan føles som at gå direkte ind i Helvede eller ind i mørket. Det kan føles som en indre brand eller være uvirkeligt som en drøm. Så dyb kan vores smerte være efter et tab og endnu større hvis en gammel sorg fra tidligere tab kommer op til overfladen på samme tid. Vi mister orienteringen og kan til tider tro at vi ikke kan leve videre. 

Senere når smerten er mindre akut og vi har tilladt os selv at sørge og vi har tilladt alle følelser at komme op til overfladen, finder vi igen meningen. Sorgen over tabet forsvinder måske aldrig, men vi finder igen orienteringen og finder ud af at leve videre uden det eller den vi har mistet. På en måde kan dette opleves som en ny begyndelse, hvor noget inde i os er blevet omrokeret og det vi har mistet har fået en ny plads i vores indre. 

Til tider oplever vi et tab, som vi selv har haft indflydelse på eller valgt. En flytning, et brud på et forhold eller et job vi selv har sagt op fra. Når vi siger farvel til noget og goddag til nogen nyt og mere spændende, kan vi i farten glemme, at vi har mistet noget. Vi har mistet noget der på et tidspunkt havde betydning for os, men fordi vi har vores fokus vendt mod det nye i vores liv, kan dette tab og sorgen forbundet med det blive en glemt sorg. Denne glemte sorg som al anden sorg, lever i os et sted. 

Et tab kan have mange sider og mange lag af andre tab. Når vi mister en ting eller person mister vi meget andet samtidig. Efter en skilsmisse mister vi den person, vi var gift med, men samtidig mister vi måske vores bedste ven, vores partner, faderen til vores børn, vores bolig, drømmen om det perfekte forhold, vores håb for fremtiden.

Tvivlen på fremtiden. Finder vi nogensinde en ny partner, ny bolig, nyt job. Tabet har væltet os omkuld og vi vakler i vores tillid. Samtidig skal vi forholde os til en ny virkelighed og tilværelse efter tabet. Der er livet før og efter det vi mistede. 

Livet efter en bil ulykke er meget anderledes end før ulykken. Vi har mistet vores tillid til livet på en måde. Vi føler os utrygge når vi færdes i trafikken, men også generelt har vi en ny på vaghed, som vi ikke havde før. Vi føler os ubeskyttede og sårbare.  Vi genkender ikke os selv i denne nye version, hvor vi har oplevet noget, der rystede os i vores tro på det gode i livet. 

Hvis der er fysiske men af ulykken skal vi vænne os til, at leve i en ny krop med begrænsninger i vores udfoldelse. Der er ting og aktiviteter, som vi ikke kan mere og dette kan virker uretfærdigt og uvirkeligt. Med disse begrænsinger kommer et nyt forhold til os selv og vi skal genopfinde os selv. 

Ethvert tab kan kaste os ud i en identitetskrise, en håbløshed, en forvirring og modløshed. Denne krise kan vare måneder eller år. Her bliver vi nød til at finde ud af hvem vi er nu, hvor alt synes forandret. Hvad vil vi med livet nu og hvad er vores nye fokus. 

Tabet og sorgen over det vi har mistet går aldrig helt over, men smerten kan transformeres og forvandles til mere åbenhed og tillid overfor livet. 

Her er nogle redskaber til at håndtere den akutte sorg:

Tålmodighed

Selv omsorg

Villighed til at føle følelserne

Skriv følelserne ned i en dagbog

Til at arbejde med den skjulte sorg: 

Skriv en liste over alt/alle du har mistet i dit liv, både små og store ting

Undersøg dine reaktioner i hverdagen og se om noget fører tilbage i tiden til et tab eller en sorg

Hvis du føler dig hjælpeløs eller håbløs, skriv om disse følelser og om hvornår de startede

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *