Hvilke udfordringer kan du have hvis du er vokset op med indvandrebagrund fra et ikke vestligt land i Danmark. Fra Mellemøsten, Asien, Østeuropa, Nordafrika.

Dine forældre kom til Danmark fra et andet land, men du selv er født eller opvokset i Danmark. Du føler sig dansk og alligevel ikke. 

Du har oplevet at vokse op mellem to kulturer og skulle navigere nogle store forskelle i normer og regler. Det kræver meget af et barn, fordi oplevelsen i hjemmet kan være meget forskellige fra dem i det danske samfund. 

Ofte skal du som barn være tolk og oversætter for dine forældrene, som ikke taler dansk. I skolen vil du som barn forsøge at passe ind, men det er ikke altid nemt. Der kan være en oplevelse altid at være i udkanten og ikke helt kunne komme ind.

Forældrene forventer at du følger deres kultur og regler, hvilket kan være en svær balancegang, når man samtidig gerne vil passe ind i det danske samfund. Dette gælder både som barn og voksen. Du kan opleve at føle skyld, skam og indadvendt vrede, hvis der er konflikter i familien omkring frihed, religion og kønsroller.

Kulturer med en mere autoritær tilgang til børn og børneopdragelse kan lægge et stort pres på børnene i forhold til at skulle passe ind i normerne hjemme. Måske kender du til at leve et hemmeligt liv, hvor du udlever andre sider/dansk livsstil, som ikke er tilladte i kulturen hjemme. Du bliver nød til at skjule dine følelser eller kærlighedsliv af frygt for at blive dømt, straffet eller udstødt af familien.

Der kan være forskellige krav til piger og drenge. Pigerne skal være søde, rene, indordne sig og hjælpe til i hjemmet. Drengene har mere frihed og flere privilegier og status i familien. 

At finde sin egen identitet og være stolt af den kan være svært hvis du føler dig alene eller uden rollemodeller. Din identitet er mere kompleks end de mennesker, der kommer fra og bor i samme kultur. Du har mange flere modstridende forventninger, følelser og tanker at forholde dig til. 

Hvis du tilmed også er udsat for diskrimination, racisme eller bliver holdt udenfor i skolen og af grupper, lægger dette yderligere pres på og går udover selvværd og trivsel.

Racisme er mere udbredt i Danmark og ikke noget der tales særlig meget om. Det handler om uvidenhed, fordomme og frygt for det fremmede. Danskere som ikke har kontakt med eller kender til fremmede kulturer har flere fordomme. ‘Fremmede’ ses som nogen udenfor fællesskabet og som en trussel. Minoriteter ses på med mistillid. Racisme opleves som grimme ting, der bliver sagt, mobning i skolen eller udelukkelse fra fællesskaber. Mere indirekte opleves det som at blive behandlet anderledes, man får ikke et job pga. sit navn, man mødes med mistillid offentligt eller folk har negative forventninger af en.

Alt dette sammenlagt kan føre til depression, angst og lavt selvværd. 

Desuden i familier der er flygtet fra krig og traumer i hjemlandet, hvor forældrene er traumatiserede, kan disse traumer og ubalancer i nervesystemet påvirke børnene negativt (transgenerationel traumatisering).

De vestlige kulturer lægger vægt på individualitet, autonomi, flad struktur, ligevægt mellem kønnene og frihed. Hvorimod mange ikke vestlige kulturer lægger vægt på respekt for familien, autoriteter, storfamilien, ære, religion og gamle familie strukturer. 

Terapi tager ofte udgangspunkt i vestlige værdier og tankegang. Derfor er det vigtig i arbejdet med transkulturelle mennesker og problemstillinger, at terapien kan inkludere andre måder at se verden og individet på.

Mål for terapien kan være:

• At lære at navigere i flere identiteter på en gang uden at skulle vælge
• At finde en stolthed og accept af  hvem du er som unikt væsen
• Sætte grænser overfor familien
• Finde ligesindede og rollemodeller
• Håndterer diskrimination
• Finde balance mellem egne ønsker og familiens forventninger
• Hvornår man skal være ærlig overfor familien og hvad man skal holde for sig selv
• Adskille sig selv fra familiens historie, smerte og traumer

I terapien tages hensyn til den kultur og baggrund du kommer fra. Det tages ikke for givet at du lever efter eller identificerer dig med danske normer. Der lægges i stedet vægt på din unikke oplevelse af det, at være menneske og dine udfordringer. 

Fælles for tyrkisk, kurdisk, persisk, marokkansk, pakistansk, libanesisk kultur er:

Islam er den dominerende religion og præger mange traditioner. 

Familien og storfamilien spiller en vigtig rolle og ældre har høj status. Loyalitet overfor familien er vigtigere end individuel frihed. Beslutninger tages i fællesskab

Og familiens omdømme er vigtig. Ære og respekt er meget vigtigt og man skal opføre sig ordentligt.

Direkte kritik offentligt undgås for ikke at tabe ansigt. Der er en stor forskel på de store byer og landet i forhold til kvinders rolle. Traditionelt er det mænd som er forsørgere og kvinderne passer hjemmet og børnene.

Ægteskabet er vigtig og arrangeres med familiens hjælp. 

Fælles for kulturer på Balkan og Rumænien er:

Religionen er ortodoks kristne. Kirken har stor kulturel og symbolsk betydning, selvom om mange ikke er troende. Kulturen er en blanding af østlige og vestlige påvirkninger.

Familien betyder meget og man bor ofte flere generationer sammen. Der er respekt for de ældre og traditioner.

Kvinder har ofte en uddannelse og job, men varetager også husholdningen og hjemmet. Ægteskab og børn ses som vigtigt og naturligt. Solidaritet, humor, respekt for hieraki og hjælpsomhed er vigtige værdier

Under kommunismen oplevede mange undertrykkelse og har derfor til tider svært ved at stole på autoriteter eller institutioner. Korruption og overvågning var normalt under kommunismen, så man stoler mere på venner og familie end på systemet. Derfor er solidaritet og at hjælpe hinanden stærke værdier.

Indisk kultur

Indien er et meget religiøst og mangfoldigt samfund. 80% er hinduer og derudover der der muslinger, kriste, sikher, buddhister og jainer. Værdier som respekt, harmoni, tolerance og familiepligt er centrale. I hinduismen er ideer som karma (konsekvens), dharma (pligt) og ahimsa (ikke vold) centrale. Storfamilien og familien er central og der er tæt kontakt. Kulturen er kollektivistisk og familiens ære og ry betyder mere end individetes ønsker. Ældre familiemedlemmer har høj status. Ægteskabet ses som en forpligtelse. Kommunikation er indirekte og høflig og man undgår at sige nej. Kønsrollerne er under forandring. Samfundet er præget af sociale hierakiet og et kastesystem, der påvirker sociale relationer. 

Malaysisk kultur

60% af befolkingen er muslimsk og andre religioner er buddhisme, kristendom, hinduisme og danisme. Det er et multikulturelt samfund, hvor der er harmoni mellem forskellige grupper. Hieraki i familien er vigtig og ældre har høj status. Kulturen er kollektivistisk, det vil sige gruppens behov går forud for individets. Kommunikation er ofte indirekte og høflig og man ønsker ikke at såre andre eller udstille dem offentligt. Nej siges ikke direkte, men kommunikeres indirekte. Kønsroller afhænger af religion og tradition. Man udviser ikke kærlighed offentligt. 

Somatic Experiencing (SE) er en terapiform udviklet af Peter Levine, som fokuserer på at regulere nervesystemet og forløse traumer gennem kropslig opmærksomhed frem for udelukkende at tale om oplevelsen. Det er især effektivt til behandling af choktraumer og komplekse traumer (som f.eks. traumer fra barndom, ulykker, vold, mm.).

Metoden tilbyder et alternativ til almindelig samtale terapi og psykolog samtaler, der ofte har fokus på ord, fortælling, historier og kognitiv tilgang. 

Mange klienter savner at få kroppen og nervesystemet med, især hvis de allerede har været i samtale terapi. Derfor søger de et alternativ og mere helhedsorienteret system. 

Hvordan hjælper Somatic Experiencing med traumer?

1. Forståelse af traume som noget kropsligt:
   SE ser traume ikke kun som noget psykologisk, men som noget, der “sætter sig fast” i kroppen og nervesystemet. Når vi oplever noget overvældende, kan vores naturlige overlevelsesmekanismer (kæmp, flygt, frys) blive “fastlåst”. Denne fastlåsthed giver sig udtryk i forskellige symptomer, der kan være smertefulde. Og kan være til stede mange år efter traumerne. 
2. Regulering af nervesystemet:
   Terapeuten/psykologen guider klienten til at blive opmærksom på subtile kropsfornemmelser og langsomt bearbejde det, som kommer op. Det hjælper med at genskabe balancen i det autonome nervesystem og bringe kroppen ud af fastlåste traume responser.
3. Pendulering og titrering:
   I terapien arbejder vi i små bidder og meget langsomt (titrering), og veksler mellem ubehag/dårlige følelser og tryghed/ressourcer (pendulering), så klienten ikke bliver overvældet igen undervejs.
4. Integration af ressourcer:
   SE fokuserer også på at styrke de ressourcer, klienten allerede har – f.eks. kropslige, følelsesmæssige, positive oplevelser, positive følelser eller relationelle – som modvægt til traumet.

Hvad kan det hjælpe med?

• PTSD, kompleks PTSD og choktraumer
• Angst og stress
• Uro i kroppen, søvnproblemer
• Symptomer uden tydelig fysisk årsag (f.eks. spændinger, migræne, træthed)
• Følelsen af at være “afkoblet” eller dissocieret

Hvordan foregår en session?

Du sidder op og taler med terapeuten, men med fokus på kropslige fornemmelser og kropslige bevægelser, samt påvirkninger af nervesystemet. Det kan f.eks. være:

“Når du taler om det her, hvad lægger du mærke til i din mave?”

“Når du snakker om dette, ser det ud til, at din fod bevæger sig”

Vi undersøger langsomt kroppens reaktioner og giver dem plads – uden nødvendigvis at genfortælle hele traumet.

Kompleks posttraumatisk stresslidelse (kompleks PTSD eller C-PTSD) er en psykisk tilstand eller lidelse, der kan udvikle sig som følge af langvarige eller gentagne traumer, som oftest i barndommen. Det kan udvikle sig hvis barnet er udsat for fysisk vold, misbrug, omsorgssvigt, psykisk vold, vanrøgt, mobning eller andre former for vedvarende og gentagende psykiske eller fysiske belastninger eller skader. 

Denne lidelse adskiller sig fra den mere kendte PTSD (posttraumatisk stresslidelse), som bruges til enkeltsående traumer, for eksempel ulykker, krigstraumer eller overfald, ofte hændelser fra voksenalderen. 

Kompleks PTSD er mere omfattende da traumerne og belastningerne er sket i barndommen og derfor fletter sig ind i barnets udvikling, forsvarsmekanismer og personlighed. Derfor er der en bredere vifte af symptomer og et dybere påvirket følelsesliv end i PTSD.

De vigtigste symptomer på kompleks PTSD kan omfatte:

1. Problemer med relationer: Personer med kompleks PTSD kan have svært ved at opbygge og vedligeholde sunde relationer. De kan opleve følelsesmæssig afstand, problemer med at stole på andre, manglende intimitet, have mistillid til andre og føle sig isolerede.
2. Flashbacks og tankemylder: Som ved PTSD kan personer med kompleks PTSD have intense flashbacks, hvor de genoplever traumatiske hændelser i form af billeder, minder eller følelser. De kan også opleve uønskede og plagsomme tanker om deres traumer, som går igen og igen.
3. Selvværd og selvbillede: Mennesker med kompleks PTSD kan have en negativ opfattelse af sig selv. De føler ofte skyld, skam og følelse af værdiløshed. De kan føle sig defekte eller som om der er noget i vejen med dem på et dybere indre plan. 
4. Regulering af følelser: Der kan være problemer med at regulere følelser som vrede, angst og sorg. Mennesker med kompleks PTSD kan have svære udbrud af vrede eller føle sig konstant i alarmberedskab. Følelserne kan svinge meget uden personen ved hvorfor og følelserne kan være overvældende og stærke i forhold til situationen. 
5. Undgåelse af ting, der mindre om traumerne. Det kan være situationer, følelser, personer eller steder. 
6. Dissociering. Er en tilstand af ikke at være til stede i kroppen. Man oplever at være et andet sted, ofte i tankerne eller et ingenmandsland. Kroppen og sindet er lukket ned og er i en slags dvale tilstand. Der kan være hukommelsestab og følelserne er undertrykt. 
7. Fysiske symptomer: Der kan være kroniske smerter, hovedpine, kronisk træthed, stress, fordøjelsesproblemer, søvnproblemer og andre fysiske symptomer, som ikke nødvendigvis har en direkte fysisk årsag, men som er relateret til den psykiske lidelse.

Behandling af kompleks PTSD kræver en kombination af traumeterapi, Somatic Experiencing terapi, psykodynamisk, kropsorienteret, tilknytningsorienteret og metoder der inkluderer arbejde med barndommen, nervesystemet og personlighedsudvikling. Det er ofte en langvarig proces og den varer typisk mindst et års behandling. 

I de seneste år har der været mere og mere fokus på traumer. Ordet traume bliver brugt i mange og til tider forkerte sammenhænge. Vi er blevet bevidste om at vi bliver traumatiserede af voldsomme oplevelser så som uheld, overfald, ulykker og krig, i det hele taget oplevelser hvor vi er truede på livet. Situationer hvor vi er truede på livet er som regel enkeltstående oplevelser eller episoder. Sjældent noget vi oplever mange gange. 

En anden type traumer, som vi begynder at tale mere om, er truende og overvældende oplevelser vi har haft i barndommen. Disse oplevelser kan være så meget en del af hverdagen og det ‘normale’ at de næsten er usynlige. De sker mange gange, gennem mange år eller lange perioder i barnets liv.

Disse traumer er alt det, som truer barnets eksistens eller udvikling. Det kan også være livstruende oplevelser, hvor barnet oplever vold eller fysisk afstraffelse. Men når vi taler om udviklingstraumer handler det mere om barnet har de rette forudsætninger for en normal udvikling. Det vil sige barnets basale behov skal tages vare på, ikke kun de fysiske, men også psykiske. Der skal være stabilitet, rummelighed, spejling, omsorg, kærlighed og trygge rammer for at barnet kan trives og udvikle sig optimalt. 

Desværre oplever mange børn ikke de optimale rammer, fordi deres forældre er fraværende, misbrugere, depressive, har psykiske problemer, er stressede, skændes med hinanden, er skilt, er ustabile, arbejder meget eller har affærer. 

Mange af disse ting er helt almindelige i vores moderne samfund og vi ser det som uproblematisk. Desværre ser vi en enorm stigning i børn og unges trivsel, og der er nok en sammenhæng med vores livsstil og måden vi er forældre på. Mange forældre oplever et stort pres fra mange sider og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. At have børn, job, familie, venner og et liv i øvrigt er ikke nemt og dette gør at forældre svigter deres børn eller er fraværende, selvom de gør alt hvad de kan for ikke at gøre noget ‘galt’. 

Hvis mor og far er stressede, fraværende eller har problemer, føler barnet sig ikke tryg eller føler der er plads til at være. Forældrene kan overse hvordan barnet har det eller har ikke tid til at sætte sig ind i barnets indre verden, tanker og følelser.

Påvirkningen af barnets oplevelser er ikke altid nemme at få øje på, især fordi mange børn er gode til at ‘overleve’ og tilpasse sig, så tilsyneladene har det det godt. Udefra ser barnet og familien ud til at fungere fint. Men de små og gentagne svigt er traumatiske for barnet og har konsekvenser for barnets udvikling, relationer og selvopfattelse. 

Som voksen viser dette sig som lavt selvværd, stærke reaktioner på tilsyneladende små ting, problemer i relationer, angst, depression, eller som om der er ‘huller’ i udviklingen og man til tider opfører sig barnligt. 

For at læse mere om traumer, gå til traumeterapi siden på hjemmesiden

Anbefalet litteratur:

Udviklingstraumer, Larry Heller, 2016

Healing Developmental Trauma, Larry Heller, 2022

Traume Heling, Diane og Larry Heller, 2017

Helbredelse af traumer, Peter Levine, 2017

Smertegrænsen, Lars Sørensen, 2005

In an Unspoken Voice: How the Body Releases Trauma and Restores Goodness. Peter A. Levine, 2010

Selv og Sammen, Tor Wennerberg, 2015

Dissociering er et fænomen som mange mennsker oplever i mere eller mindre grad. Det betyder at du ikke er helt til stede, du kan ikke mærke din krop eller er ikke ved fuld bevidsthed. I værre tilfælde ved du ikke hvem du er  eller hvor du er. Du er desorienteret og forvirret. Du kan ikke […]