Forsvarsmekanismer – en forklaring

En forsvarsmekanisme er et forsvar mod verden og den smerte vi kan opleve i livet. Man kan også kalde det en overlevelsesstrategi, da forsvarsmekanismerne hjælper os til at begå os og klare os igennem livet. De er opstået og udviklet i barndommen og denne udvikling er helt normal og nødvendig for barnet. 

Forsvarsmekanismerne beskytter os mod at mærke ubehagelige og svære følelser og tanker. De hjælper os til at håndtere stressende eller traumatiske oplevelser og situationer på en måde, så vi ikke føler smerte eller ‘går i stykker’. De hjælper os til at navigere og balancere imellem krav, der kommer udefra og vores egne indre behov og følelser. 

Forsvarsmekanismerne er som regel ubevidste og vi er ikke klar over, at vi bruger dem. De opleves som en normal del af vores hverdag og måde at opleve os selv på. 

Når vi bliver voksne kan forsvarsmekanismerne blive problematiske, da de situationer, hvor de opstod ikke længere er aktuelle. Derfor kan de blive uhensigtsmæssige. Det vil sige, at de skaber flere problemer end de løser. De har måske en virkning kortvarigt, men på sigt kan de udvikle sig til neuroser, angst, stress, tvangstanker eller fobier. Eller

Derfor kan det være en god ide, at blive opmærksom på og finde ud af hvad, der ligger bag dem. Når du kommer i kontakt med de undertrykte ubevidste følelser, impulser og tanker, der ligger bag, har du mulighed for at give slip på de uhensigtsmæssige strategier. Dette kan opleves som en befrielse, da forsvarsmekanismerne kræver en del energi at opretholde. 

Her er en liste over de mest almindelige forsvarsmekanismer. 

  1. Fornægtelse. Du nægter at indse noget, der er smertefuldt, men sandt. For eksempel af nægte, at du drikker for meget og at det har konsekvenser for dit liv. 
  2. Undgåelse. Du udskyder det ubehagelige eller helt undgår det. Det er en måde at undgå ubehagelige følelser og angst på. Du melder dig syg, når du har et vigtigt møde.
  3. Regression. Du opfører dig barnligt for at undgå at stå til ansvar. For eksempel af lyve om noget du helst vil undgå at skulle forklare.
  4. Drama. Du spiller dine følelser ud i stedet for at tale om dem. Du smider med ting i stedet for at fortælle, at du er vred. Du råber af andre. Det kan føles som en lettelse at komme du med følelserne i første omgang, men løser ofte ikke problemet.
  5. Intellektualisering. Du rationaliserer og tænker dig frem til løsninger og forklaringer, der handler om følelser. Du ser på tingene oppefra og undgår at gå ind i følelserne omkring det. Du tænker at din chef havde en god grund til at være sur, istedet for at mærke hvor vred du er over, at blive behandlet dårligt. 
  6. Dissociering eller at ikke mærke sig selv. Du kan ikke mærke dig selv, din krop eller følelser. Du kan ikke huske ting, for eksempel fra din barndom. 
  7. Ønsketænkning. Du drømmer om, at tingene en dag bliver bedre, selvom det ser ud til, at det ikke er tilfældet. Dette er en måde at undgå skuffelse og følelser er sorg. Du lever i dine håb og drømme fremfor at tage stilling til virkeligheden som den er. Du drømmer om at din kæreste vil ændre sig, selvom der ikke er mange tegn på det. 
  8. Opdeling. Du opdeler følelser eller sider af dig selv, som er i konflikt med hinanden. Disse følelser og sider har deres eget liv uafhængigt af hinanden. For eksempel du ser dig selv som et ærligt menneske, men alligevel bagtaler du en kollega. 
  9. Projektion. I stedet for at være i kontakt med sider af dig selv, følelser og impulser, lægger du dem over på andre. Som regel negative aspekter, men det kan også være positive. Du ser i de andre de ting, du ikke kan lide ved dig selv. Du synes de andre er uhøflige, men i virkeligheden er det dig, der er det. 
  10. Passiv aggression. Du er ikke i kontakt med din vrede og aggression, men den kommer ud mellem sidebenene i form af sarkasme, humor eller uheld. Du er irriteret på din ven og kommer til at ødelægge hans jakke. 
  11. Reaktionsdannelse. Du viser det modsatte af det, du egentlig føler. Du smiler til den person du er vred på, fordi det er ubehageligt og forbudt at være vred. 
  12. Sort hvid tænkning. Du opdeler ting i enten eller uden gråzoner. Du ser ting som rigtig eller forkert, fordi kompleksitet er overvældende eller uvant.

Hvad er forskellen på kognitiv adfærdsterapi og traumeterapi?

Hvad er forskellen på kognitiv adfærdsterapi og traumeterapi?

Kognitiv terapi er inspireret af den græske filosofi, der antog at det er vores tanker, der styrer vores handlinger og følelser. Derfor er det logiske, at hvis du ændrer dine tanker, ændrer du din adfærd og oplever flere positive følelser. 

Ifølge Kognitiv terapi lever vi efter en slags ’regler’ og overbevisninger, der organiserer vores tanker, følelser, handlinger og relationer. Men vi er ikke bevidste om det. Vores antagelser og overbevisninger former vores liv i høj grad fordi vi ikke er klar over det og derfor ikke kan ændre det. 

Overbevisningerne opstår i vores opvæksten gennem de ting vi oplever og er udsat for.

 

Når vi har negative antagelser om verden, vil livet føles truende og negativt. Disse kaldes også for kognitive forvrængninger og kan beskrives således: 

  • sort/hvid tænkning
  • fokus på negative detaljer i stedet for helheden
  • overgeneralisering: en negativ oplevelse ses som ’altid’ eller ’aldrig’
  • tankelæsning: man gætter andres tanker uden at spørge om det forholder sig sådan
  • forudsigelse af noget negativt i fremtiden uden bevis for dette
  • ignorering af det positive, fordi det ikke ’gælder’
  • overdrivelse af det negative og minimering af det positive
  • rigide krav til sig selv: ’skulle’, ’burde’
  • katastrofetanker
  • selvkritik ’jeg er ikke god nok’
  • personalisering: man føler sig ansvarlig for situationer, som man ikke har kontrol over

De negative tankemønstre fører til forskellige symptomer og problemer, som kan være depression, angst, lavt selvværd, fobier, parforholdsproblemer og mere.

I Kognitiv terapi undersøger man de negative tanker og overbevisninger og erstatter dem med mere positive og sunde tanker. Adfærdsterapien kommer ind der, hvor overbevisningerne skal udfordres gennem nye handlinger. Det kan være at tage elevatoren, hvis du er bange for det og tænker ‘det går galt’. 

Kognitiv terapi er det man kalder en ‘top down’ metode. Det vil sige man arbejder med de kognitive og ‘nyere’ udviklede dele af hjernen. 

I min praksis integrerer jeg kognitiv terapi med det man kalder ‘bottom up’ teknikker. Disse teknikker arbejder med de dele af hjernen, som er mere primitive og ‘gamle’. Bottom Up teknikkern involverer kropsbevidsthed og et langsomt tempo. Her påvirkes og arbejdes med dybe ubevidste processer. 

Når disse teknikker kombineres med kognitive teknikker, kan vi arbejde på flere planer samtidig. Flere dele af hjernen kommer med i terapien. 

Efter min mening er det ikke nok kun at arbejde med det bevidste og kognitive plan, fordi mange af vores følelser, tanker og problemer holdes i live på et ubevidst plan. I terapien bliver vi nød til at få fat i de dybere steder i os, hvis ændringer skal være varige. Nogle mener faktisk, at vores bevidsthed er 90% ubevidst. Derfor forsøger vi gennem traumeterapi, hypnoterapi og kropsorienteret terapi at få adgang til det ubevidste plan.

Terapien bliver mest effektiv hvis vi kan arbejde med tanker, følelser, det ubevidste sind, emotioner, oplevelser, traumer og kropssansning på samme tid. 

Hvis du har negative tanker, kan det hjælpe at blive bevidst om dem, men de forsvinder som regel ikke fordi du forsøger at tænke mere positivt. 

Men når du får bearbejdet de følelser og ubevidste mønstre og oplevelser, der ligger bag tankerne, kan du opleve at tankerne ændrer sig. Andre gange forsvinder de helt af sig selv. Tankemylder og negative gentagne tanker erstattes af indre ro. Tankerne skal vi ikke kæmpe imod eller forsøge at ændre. Så snart vi finder roden og arbejder med den, vil tankerne fylde meget mindre. 

Når vi arbejder helhedsorienteret kan vi se, at alt hænger sammen. Tankerne hænger sammen med følelser og oplevelser. Negative tanker er et symptom på en ubalance og noget uforløst.  Så det er ikke kun tankerne der styrer vores handlinger og følelser, men hele det, der ligger bag ved. Derfor kan vi ikke symptombehandle ved at ændre tankerne i et forsøg på at få det bedre. Først når helheden er behandlet vil vores symptomer grundlæggende ændre sig. 

Den indre kritiker ven eller fjende?

Kender du den stemme, der fortæller dig, at du burde have været til fitness idag? Eller du skulle ikke have sagt det ved middagsbordet igår? Hvad mon de andre tænker om dig?

En indre stemme i dig skælder ud og irettesættelser dagligt. Du får at vide hvad du burde gøre og ikke gøre. Du bliver kritiseret for dit udseende, for at du ikke ringer til dine forældre ofte nok, for din arbejdsindsats, for dit alkoholforbrug og for dit valg af venner. 

Lige som du tror, at nu er der fred, så kommer der en ny situation og nye kritikpunkter kommer i fokus. 

Efterhånden føler du dig træt, uoplagt, deprimeret, angst og håbløs. Intet du gør er godt nok. Du føler dig dum, grim, uintelligent, langsom, tyk og kedelig. Kritikken kører rundt i dit hoved og får dig ned med nakken. Nu føler du dig trist og nedtrykt.

Måske kender du denne stemme, som dine forældres, lærers eller store søskendes stemme. Nu bor den inde i dig og kritikken ruller afsted. 

Denne indre kritiker er en funktion vi alle har brug for til en vis grad. Den fortæller os hvad der er rigtigt og forkert, så vi kan begå os i samfundet og sammen med andre mennesker. Den lærer os at tage hensyn til andre og tilsidesætte vores egne behov. 

Men når den indre kritiker overtager og dømmer alt i dit liv ender den med at gøre livet surt for dig. Du mister orienteringen og bliver forvirret når du skal tage en beslutning. Eller du føler dig ikke god nok til at møde nye mennesker eller tage en uddannelse. 

Hvis selv kritikken har varet længe nok kan det være svært at mærke sine egne følelser, fordi hensynet til andre eller angsten for kritik udefra overskygger. 

I stedet for at mærke dig selv, mærker du tydligere hvad andre forventer af dig og hvad der kræves udefra. Du oplever at bruge meget tid og energi på at ‘please’ andre. 

Hvis du en sjælden gang gør noget ‘forbudt’ og ikke følger reglerne, føler du stor skyldfølelse og angst. Dette overbeviser dig om, at det er bedre at forsøge at være ‘sød’ og ‘venlig’. 

Når den indre kritiker har ordet kan den finde fejl ved alt det du står for, gør, føler, oplever og tænker. Dette giver dig en dyb følelse af skam og at du ikke er god nok. 

Hvor kommer den indre kritiker fra?

Den udvikles i barndommen, fordi barnet skal lære at tilpasse sig omgivelserne. Barnet lærer hvordan det undgår straf og opnår belønning fra forældrene. Når han/hun er sød og stille er mor og far glade, når barnet er tvær og sur, er mor og far utilfredse. 

For barnet er overlevelse lig med tilpasning, så det er bedst at forsøge at ‘please’ og overtage forældrenes værdier og måder at så verden på. 

Barnet lærer at undertrykke ‘forbudte’ følelser og ideer og der opstår en slags indre ‘politihund’, der vogter over barnet. Den holder barnet indenfor visse rammer, hæmmer nogle af de naturlige impulser og agerer forældrenes (samfundets) stemmer.

Denne politihund kaldes for den indre kritiker eller overjeget. Den fungerer som en straffende, kritisk og korrigerende indre stemme. 

Hvis forældrene har været meget kritiske eller dømmende, lærer barnet at kritiserer sig selv. Samtidig hvis forældrene har været fraværende, kan den indre kritiker opstå i det tomrum forældrene har efterladt og den bliver en slags forældre substitut. Desværre ofte meget kritisk, da barnet fortolker forældrenes fravær som at barnet ikke er god nok eller værd at elske. 

Nogle børn opgiver så meget af dem selv, at de på et tidspunkt ikke kan mærke forskel på deres egne værdier og følelser og forældrenes og omgivelserne.

Den indre kritiker lever videre i det voksne menneske og kan fremkalde både angst, depression, håbløshed, uro og magtesløshed. Det kan være svært at mærke sine egne behov, følelser og holdninger. Og det er svært at tage beslutninger, sige fra, og du kan føle du lever som en robot.

Alligevel kan det være angstprovokerende at skulle gøre op med kritikken og reglerne. For det giver en slags sikkerhed og tryghed, at kende rammerne, selvom de gør ondt eller er meget begrænsende. 

At gøre op med selvkritikken og den indre kritiker er en god ide, hvis du ønsker selvudvikling, bedre livskvalitet og bedre selvværd. 

Værktøjer til at arbejde med den indre kritiker:

Skriv selv kritikken ned

Forestil dig du siger fra overfor kritikeren

Lav noget du er glad for der ikke har et bestemt mål

Praktiser meditation og mindfulness

Soul without Shame – Byron Brown

Bliv ven med din indre kritiker – Stone

Voksne børn af umodne eller narcissistiske forældre

Er du et voksent barn af umodne eller narcissistiske forældre?

Forældre har stor betydning for deres børn. Børn er hundrede procent afhængige af deres forældre (eller andre omsorgspersoner) i forhold til deres overlevelse. Tilknytningen, oplevelserne sammen med og relationen til forældrene er med til at forme barnets personlighed og måde at forholde sig til verden på. Personligheden følger os hele livet igennem. 

Barnet har brug for omsorg, spejling, tryghed og kærlighed. Det er ikke nok for at barn at kun de fysiske og materielle behov er opfyldt. Mange mennesker har som børn oplevet, at de fysiske rammer var helt fine. De havde stabile forældre, nok mad og tøj og manglede ikke noget. Ikke ‘andet’ end kærlighed, accept og at forældrene kunne ‘se’ dem. At blive set og spejlet vil sige, at forældrene kan forstå og sætte sig ind i barnets følelser, behov og indre verden. At forældrene er nysgerrige på barnets indre liv, hvordan barnet har det og trives på et følelsesmæssigt plan. 

Desværre oplevede mange mennesker som børn, at deres forældre ikke snakkede om følelser eller kunne beskrive deres egne indre oplevelser. Al fokus var på ydre ting. De kunne ikke snakke med deres børn om følelser og børnene lærte ikke at udtrykke eller beskrive deres følelser. En typisk oplevelse i sådan en familie er ensomhed, isolation og at du står alene med problemer i skolen og hjemme. 

Når ingen i hjemmet taler om følelser eller hvordan man har det, kan det føles utrygt og kaotisk på det indre plan. Følelseslivet bliver ikke udviklet og barnet udvikler ikke et sprog for følelser, behov og indre oplevelser. Dette kan føre til isolation, ensomhed, angst, depression og andre lidelser i voksenlivet. 

Når følelser ikke ikke anses for vigtige og fokus generelt er på det ydre plan, kan dette være udtryk for en følelsesmæssig umodenhed hos forældrene. Forældrene er ikke selv været i kontakt med følelser eller har udviklet et sprog for dem. Dette går ofte tilbage til generationen før, hvor mange mennesker var fattigere og samfundet havde mere fokus på overlevelse vigtigere end på følelseslivet og menneskets indre oplevelser. 

Umodenhed hos forældre kan findes i forskellige grader og have forskellige årsager. Det kan skabe udfordringer både for børn, men også for voksne børn af de forældre. De voksne børn kan ofte opleve, at de er vokset fra forældrene og er mere modne end forældrene. 

Nogle personlighedstræk hos umodne forældre kan være:

  • Rigide eller fastlåste tankemønstre (sort-hvid tænkning)
  • Har ikke kontakt til deres følelser og er bange for dem
  • Har fokus på det ydre fremfor det indre
  • Stressfølsomhed. Tendens til at reagere på følelser fremfor at forstå dem.
  • Tænker mest på egne behov
  • Har svært ved at forstå andres følelser og holdninger
  • Vil gerne have opmærksomhed og beundring
  • Tendens til at bytte roller med deres børn. Det vil sige børnene skal være de voksne og tage sig af forældrenes behov
  • Deres børn skal adlyde
  • Konkurrerer med deres børn
  • Børnene er delt op i favoritter og de usynlige

Som voksen kan du opleve, at din relation til dine umodne forældre er anstrengende og krævende, fordi du er mere moden og velovervejet følelsemæssigt. Dine forældre forlanger eller forventer, at du opfylder deres behov og forventninger. De har svært ved at sætte sig ind i dit liv og dine behov, men forventer, at du skal være der for dem når de har brug for det. 

Nogle umodne forældre forventer at du ringer til dem og de ringer aldrig til dig. Du skal være den ansvarlige. Andre forældre ringer hele tiden og overskrider dine grænser. Nogle forældre skal have hjælp og vejledning til en masse ting. Hvis dine forældre er ensomme og alene, kan der være stort pres på deres børn til at opfylde pladsen der, hvor der mangle relationer til andre mennesker. Forældrene kan have tendens til at indtage en offer rolle og appelerer til børnenes medfølelse og omsorgsinstinkt.

Som voksent barn af umodne forældre har du måske et ønske eller en drøm om, at kunne snakke om følelser, kunne sætte grænser og have en fælles forståelse for relationen. Du overvejer måske at snakke med dem eller har allerede gjort det, uden det store held. Problemet er, at hvis dine forældre er umodne og mangle selvindsigt, kan de ikke se deres egne mønstre eller del i hvordan relationen er. Hvis de bliver konfronteret med det, kan det virke truende for deres selvbillede. Efter  og under en snak kan de i værste fald lægge afstand eller blive aggressive. Så den bedste strategi er, at være forsigtig og meget tydelig i kommunikationen. I nogle tilfælde kan det være umuligt at opnå forståelse og da må du forsøge at navigere så godt du kan. Her bliver grænser i relationen vigtige. Og du må se realistisk på, hvad du kan forvente fra deres side. 

At finde ud af dine egne grænser overfor dine forældre er vigtigt, så du ikke bliver ‘brugt’ af dine forældre. Dine forældre vil spille på, at du er forpligtet overfor dem og at du skylder dem omsorg og opmærksomhed. Men det er vigtigt at du selv mærker efter hvad du har brug for i forhold til dem og ikke kun handler på ‘skulle’ og ‘burde’. 

Hvis dine forældre ikke kan acceptere eller forstå dine valg og prioriteter og i stedet forsøger at vække skyldfølelse i dig, så er det manipulation. 

Skylder du dine forældre at passe dem, når de bliver gamle og svage?

Et spørgsmål der for mange er unødvendigt, fordi der er en naturlig impuls til, at ville tage sig af sine forældre når de bliver gamle. Men hvis du har haft umodne eller narcissistiske forældre, har dine behov ikke  været i fokus. 

Dine forældre har manipuleret eller svigtet dig. Dette fortsætter når du bliver voksen og når dine forældre bliver gamle. 

Skyldfølelsen kender du og den udnytter de. Du har siden barndommen navigeret efter deres ønsker og behov. Derfor har du svært ved at mærke dine egne følelser og behov som voksen. 

Som barn af umodne eller narcissistiske forældre har du været en lille voksen og har følt dig ansvarlig for dine forældre fra en tidlig alder. Som voksen kan du stadig været fanget af et pres og forventning om, at skulle gøre dine forældre glade og tilfredse. Når de er utilfredse eller ulykkelige, føler du at det er din skyld og at du har gjort noget forkert.

Her er strategier til relationen:

  • Lyt til dine egne følelser og behov
  • Sæt grænser
  • Kommuniker i enkelt og tydeligt sprog
  • Læg afstand
  • Husk alle har ansvar for sig selv
  • Lev dit eget liv og lad dine forældre leve deres

Hvordan genkender du et modent menneske? 

Her er en liste over typiske karaktertræk hos modne mennesker:

  • Du kan stole på dem og d holder hvad de lover
  • De er givende og lyttende
  • De er fleksible
  • Deres humør går ikke hele tiden op og ned
  • De er ærlige
  • De kan sige undskyld og mene det
  • De tager ansvar for deres handlinger og er i stand til at ændre sig
  • De forholder sig til virkeligheden selv hvis noget er ubehageligt
  • De kan tænke og føle samtidig
  • De tager ikke alt personligt
  • De respekterer dig og dine grænser
  • Du føler dig ikke drænet eller har skyldfølelse i deres selvskab

Familie traumer – vores families uforløste traumer lever i os

Igennem de seneste år har forskerer undersøgt hvordan traumer bliver overbragt fra generation til generation. Denne forskning kaldes for 

‘epigenetics’. De mener at kunne bevise, at traumer som ikke er blevet forløst og bearbejdet gives videre til den næste generation. Og dette kan spores tilbage mindst 3 generationer, muligvis længere tilbage. 

De fleste familier har oplevet traumer og voldsomme hændelser, men det er måden disse bliver håndteret på, som enten forløser dem eller giver dem videre til næste generation. 

Hvis de ubehagelige hændelser og traumer gemmes væk eller undertrykkes, kan familie medlemmer i efterfølgende generationer komme til at lide under dem. 

Familie medlemmer i senere generationer kan opleve symptomer som angst, depression eller panikangst uden en egentlig logisk årsag kan findes. Det kan også komme til udtryk i parforholdsmønstre, økonomi eller forskellige valg i livet, der gentager sig uden en klar årsag kan findes. 

For eksempel hvis der har været et dødsfald i familien generationer tilbage, som ingen har talt om eller sørget over, kan et familie medlem i en senere generation føle en uforklarlig sorg. Eller hvis et familiemedlem for mange år siden er blevet psykisk syg og familien har ‘gemt’ den person væk, kan et familie medlem fra en efterfølgende generation have en uforklarlig angst for at blive psykisk syg, gemt og glemt. 

Forskningen forsøger at finde en forklaring på, hvordan denne overførsel af traumer finder sted fra generation til generation. En måde er gennem vores DNA. Det er blevet påvist at børn af Holocost overlevere og krigs veteraner har samme type DNA sårbarhed overfor stress, som ses i mennesker, der har været udsat for ekstrem stress. Stress sårbarheden overføres altså fra den ene generation til den næste. Det vil sige, at en person, som ikke har været udsat for noget traumatisk alligevel kan have den sammen DNA kodning, som en person der har oplevet noget traumatisk. Dette vil også sige, at vi kan have samme symptomer på traumer eller stress, uden en egentlig konkret hændelse har fundet sted i vores eget liv. Hjernen vil altså reagere på en belastning, der har fundet sted i et familiemedlem fra tidligere.

En anden forklaring på dette fænomen er, at vi gentager de mønstre, som vi selv udsættes for. For eksempel mønstre i børneopdragelsen og interaktionen mellem mor og barn. Dette kan være stærkt påvirket af generationen før. Det vil sige din mors måde at forholde sig til dig på, da du var barn, er stærkt påvirket af hvordan hendes mor var overfor hende. Fordi hun har lært et mønster, som hun gentager ubevidst. 

Mønstre i vores familie går igen ubevidst og præger os uden vi er klar over det og vi kan ubevidst udleve mønstre og uforløste traumer fra et tidligere familiemedlem.

Konklusionen fra forskningen og studierne omkring familietraumer og deres overførsel er, at nogle mennesker sandsynligvis påvirkes af uforløste traumer i deres familie og fra tidligere generationer. Så hvis du lider af symptomer, der trods psykoterapi ikke er blevet afhjulpet eller som ikke kan forklares gennem oplevelser, du har haft i dit liv, kan det være en god ide, at se på din families historie. 

Har der været dødsfald, sygdom, traumatiske flytninger, psykiske sygdom, ulykker, fattigdom, krig, sult eller skilsmisser i tidligere generationer? Og er disse oplevelser og traumer blevet skubbet væk, forsøgt glemt, undertrykt eller ignoreret i familien? 

Der findes nu særlige psykoterapeutiske metoder og redskaber til at arbejde med familietraumer. Disse gør det muligt at slippe og frigøre sig fra fortidens oplevelser og mønstre, også selvom disse er sket for flere generationer siden eller er traumer, som du ikke selv har oplevet direkte.

Anbefalet litteratur: It didn’t start with you. Mark Wolynn

Dissociering: at være ude af kroppen

Dissociering er et fænomen som mange mennsker oplever i mere eller mindre grad. Det betyder at du ikke er helt til stede, du kan ikke mærke din krop eller er ikke ved fuld bevidsthed. I værre tilfælde ved du ikke hvem du er  eller hvor du er. Du er desorienteret og forvirret. Du kan ikke mærke jorden under dine fødder og føler dig fraværende i forhold til det, der sker nu og her. 

Dissociering er en overlevelses mekanisme, som gør, at vi ikke mærker det der gør ondt eller er ubehageligt. Vi er ikke til stede med vores krop og følelser og er derfor i en bedøvet tilstand. Når oplevelser bliver for voldsomme eller smertefulde, lukker kroppen og nervesystemet ned. Det er ligesom at gå på pause. Det gør at vi ikke mærker det, der gør ondt lige så kraftigt. Dissociering sker automatisk og uden at vi kan styre det. Det er kroppen, der forsøger at beskytte os. 

Hvis vi har haft mange voldsomme, traumatiske eller smertefulde oplevelser i barndommen, kan vi have udviklet en tendens til at dissociere i forskellige situationer. Dette kan forfølge os som voksne: at vi ikke altid er til stede, selv når vi gerne vil være det. Der kan også være en tendens til at bruge stoffer eller handlinger, hvor vi enten forsøger at mærke os selv eller lukke ned. 

Symptomer på dissociering kan være: 

  • Det er svært at huske fortiden eller din barndom
  • Dine tanker flyver
  • Du er glemsom
  • Dit humør skifter
  • Du glemmer hvor du har lagt ting
  • Du har til tider en ‘uvirkelighedsfølelse’
  • Du føler dig fjern eller langt fra virkeligheden
  • Du føler dig ‘tåget’
  • Du lider af depression eller angst
  • Du kan ikke mærke dig selv 
  • Du ved ikke hvem du er
  • Du ser dig selv udefra

Dissociering behandling og psykoterapi

Traditionel psykoterapi med samtale terapi kan forstærke følelsen og oplevelsen af dissociering, fordi en samtale kan foregå uden at du mærker dig selv eller din krop. At leve i tankerne er meget almindeligt hvis du er dissocieret. Det er en måde at koble kroppen fra og gå op i tankerne. Det kan opleves som en tryghed, at fungere på det mentale plan, men det er svært at være helt til stede, hvis du kun lever i hovedet.

Da psykoterapi handler om at bearbejde og forløse negative oplevelser, traumer og i det hele taget vække hele dig til live, skal dissociering behandles og tages vare på psykoterapien. 

Psykoterapi der inkluderer kroppen og sansningerne gør, at du kan komme til stede i nuet med hele dig. Dette vil bringe mere tilfredshed, glæde og frihed ind i dit liv.

Voksne adoptivbørn

Som adopteret har du oplevet da du var barn, at blive adskilt fra din oprindelige/biologiske familie. Dette er ofte sket i den tidlige barndom og derfor er det ikke sikkert du har nogen erindringer fra tiden før din ankomst til Danmark. Adoption kan ske af mange grunde: fattigdom, krig, familiemæssige problemer, barn udenfor ægteskab. Uanset årsagen til at dine forældre måtte vælge, at bortadoptere dig, er oplevelsen en vigtig del af din personlige historie og den du er som person. Hvordan du præcist er påvirket afhænger af mange faktorer omkring adoptionen, om du har været på børnehjem og hvordan din adoptivfamilie har været.

Følgende er typiske følelser for voksne adoptivbørn:

  • Sorg, smerte eller vrede ved tanken om din biologiske familie
  • Du har ubesvarede spørgsmål om din biologiske familie
  • Du har ‘huller’ i din hukommelse omkring din tidlige barndom
  • Du føler ikke du hører til
  • Du skammer dig over det at være adopteret
  • Du har lavt selvværd og føler dig ikke værd at elske
  • Skyldfølelse overfor din adoptivfamilie hvis du ønsker kontakt til din biologiske familie
  • Du har svært ved at knytte dig til andre mennesker
  • Du er meget angst for at miste mennesker, du holder af

At miste sin biologiske mor regnes for, at være en afgørende traumatisk begivenhed. Uanset om du kan huske begivenheden eller ikke, vil du som lille barn have oplevet dette som et svigt og et tab. Din mor er den første person, som du knyttes til her i livet. Og tilknytningen sker allerede i fostertilstanden. Gennem dette nære forhold lærer du om, at være i en relation. Når denne tilknytning brydes, vil du som barn opleve, at selve livsgrundlaget forsvinder. Selvfølgelig er det også traumatisk og smertefuldt, at miste sin far og andre familiemedlemmer.

Fra dette første tab af kontakt, går der noget tid før, at en ny familie og mor findes. For nogle betyder dette ophold på børnehjem med svingende voksen kontakt. Dette er endnu et traume for barnet. På børnehjemmet kan barnet føle sig forladt og ensom. Fysiske og psykiske behov varetages ofte kun i svingende grad på børnehjemmet.

Når barnet modtages i den nye familie, er det ikke altid nemt for barnet at kunne knytte nye kontakter. Barnet har ikke tillid til andre mennesker. Dette kan skabe forskellige problemer for barnet og familien. Men hvis det går godt, kan de nye forældre reparere barnets tab og svigt fra tidligere. Hvis ikke, kan de ubearbejdede oplevelser og følelser skabe problemer som voksen. Især omkring relationer og tilknytning til andre mennesker, men også problemer med selvværd.

Som voksent adoptivbarn og mens du var barn oplever du at være anderledes og ikke passe ind. Du kan have en følelse af at være delt mellem to familier eller to verdener. Du kan også have følelsen af, at noget af din livshistorie mangler. Der er huller og  noget af din egen identitet mangler. Den følelse af samhørighed, som mange har med deres familie, er det ikke sikkert du føler. Du ved at din adoptivfamilie,  ikke er din biologiske familie. Hvis dit udseende er meget forskelligt fra din adoptivfamilie kan det forstærke oplevelsen af ikke at høre til. Hvis du ikke har følt, at du hørte til i din adoptivfamilie eller hvis du har været nysgerrig overfor at høre mere om/tage kontakt til din biologiske familie, har du måske oplevet skyldfølelse eller indre splittelse.

Da mange adopterede har en positiv fantasi om sine biologiske forældre, som giver en form for trøst, kan det for nogle være vigtigt, at tage kontakt til dem på et tidspunkt. Dette kan for nogle give en ro og afklaring. Selvfølgelig er det ikke et ønske eller en mulighed for alle adopterede.

I terapien arbejdes der med bearbejdelse af svigt og tab, samt at afklare spørgsmål omkring identitet og tilhørsforhold.

Anbefalet litteratur:

The Primal Wound: Understanding the adopted child. Nancy Verrier, 2009

Journey of the Adopted Self: A Search for Wholeness. Betty Jean Lifton, 1995

Skyld og Skam

Skyld defineres som noget vi har gjort, som vi fortryder. Det er en handling, som vi godt ved er forkert. I mange sammenhænge er skyld er en vigtig del af det, at leve og fungere i et samfund. Vi bliver nød til at kende gældende rammer og regler for at leve i fælleskabet. Fornemmelsen og oplevelsen af skyld siges at opstå når barnet er mellem 3 og 6 år. Her lærer barnet at fungere i samfundet, rette ind og blive accepteret.
Skyld følelsen giver os en indikation på, at vi har gjort noget ‘forkert’. Vi har brudt nogle usynlige eller synlige regler. Hvis vi har såret nogen, har vi mulighed for at rette op på skaden eller gøre det godt igen. På den måde kan vi reparere relationen.
Men for nogle af os er det svært at skelne mellem den berettigede skyld, hvor man faktisk har gjort noget ‘forkert’ og den neurotiske skyld. I neurotisk skyld er vi plaget af tanker om, at vi har gjort noget galt. Uden at kunne sætte fingeren på noget bestemt. Noget nager hele tiden og der er en tvivl om, om vi faktisk har gjort noget ‘forkert’ eller ej.
Det kan også være fordi vi har høje standarder og forventninger til os selv. Derfor kommer vi ofte til kort og føler os skyldige.
Samvittigheden og skyldfølelsen kan for nogle af os være så fremtrædende i vores tanker og følelser, at selv små ting vi har gjort ‘forkert’ kan virke meget store.
Dette kan være meget trættende og opslidende, og kan skabe en masse bekymringer og tanker.
Mange kender følelsen af skyld efter en fest eller et socialt arrangement, hvor tankerne kredser omkring noget vi har gjort og hvad de andre tænkte om os. Eller har vi sagt noget forkert eller har vi fornærmet nogen?
Både skam og skyld følelser handler om relationer og hvordan vi har det i forhold til andre mennesker. Vores selv billede og selvværd. Den sunde skam handler ligesom skyld om hvordan vi agerer i samfundet og hjælper os til at justere i forhold til vores omgivelser.
Den usunde skam er en følelse, der ikke knytter sig direkte til en handling eller noget konkret vi har gjort. Men det er en følelse af, at den vi er som menneske er forkert. Vi er ikke værd at elske, vi er ikke gode nok. Skam følelsen får os til at ville gemme os væk fra andre. Isolere os og være alene. Det kan være en plagsom følelse, som sidder dybt i os og håber at ingen kan se. Vi kan være bange for at komme helt tæt på andre, af frygt for at de vil opdage, at vi ikke er noget værd. At vi er tomme indeni eller værdiløse.

Indenfor psykologien erkender vi og mener, at oplevelsen af den usunde skam og lavt selvværd opstår, fordi forældre og andre voksne ikke har kunnet bekræfte og elske barnet nok. Forældrene har på en eller anden måde svigtet barnet og ikke været nok til stede pga. travlhed, arbejde, skænderier, psykiske problemer eller feks. alkoholmisbrug.
Det kan også ske, at forældrene skælder barnet ud for noget, det har gjort. Men ikke skelner mellem en forkert handling og at barnet er ‘forkert’. Barnet får da følelsen af at være forkert som menneske. Usund skam kan også opstå fordi barnet tager ubalancer i familien personligt. Barnet fortolker ubalancerne som, at det har gjort noget forkert. For eksempel hvis mor eller far er i dårligt humør, skændes eller kommer hjem og skælder barnet ud.

Hvad er løsningen på den usunde skyld og skam? At bearbejde følelser og oplevelser fra barndommen, samt forstå hvilke tanker forstærker følelserne og lære at adskille negative tanker og følelser, og finde ind til kernen og det sunde selvværd.

Hvad er borderline personlighedsforstyrrelse?

BORDERLINE

(Emotionelt ustabil personlighedsstruktur)

Symptomer:

•Følelsesudsving

• Impulsive handlinger

• Indre tomhed

• Depression

• Angst for at være alene

• Sort/hvid tankegang

• Ustabile forhold

• Vrede

Hvis du har borderline personlighedsforstyrrelse vil du ofte føle dig overvældet af livet og ikke fungere så godt som mange andre mennesker. Dine forhold til andre er ofte præget af usikkerhed og ustabilitet. Mennesker kommer og går og du bliver nemt vred eller føler dig afvist. I kærlighed kan du være omklamrende og ringe til din kæreste mange gange når i ikke er sammen.

Dit humør svinger meget og det er svært at håndtere stress, derfor er det svært for dig at gennemføre en uddannelse eller beholde et job. Følelserne kan til tider helt kan tage over.

Du har perioder hvor du føler dig meget trist, håbløs og nedtrykt. Hvor livet ikke giver mening og du er plaget af negative tanker om dig selv.

Årsagen til denne lidelse menes at kunne findes i barndommen, som har været præget af svigt og ustabilitet. Eller forældrene har haft svært ved at se barnet, som et separat væsen med sine egne behov. Derfor udvikler barnet ikke sin egen selvstændighed eller personlighed. Dette skaber stor indre usikkerhed og en tom følelse indeni.

Terapi for borderline personlighedsforstyrrelse har fokus på, at lære sociale færdigheder, lære at kunne mærke sig selv og sine behov og følelser. Der arbejdes med ’mentalisering’, som er evnen til at kunne reflektere, vurdere situationer, sig selv og andre mere obejektivt.

Terapien er ofte langvarig, da det tager tid at opbygge personligheden på ny og det fundament, som giver de færdigheder der skal til, for at have et liv i balance.

Personlighedsforstyrrelse betyder en forstyrrelse eller ubalance i personligheden og karakteriseres som en psykisk sygdom. Sygdommen er af mere permanent karakter end for eksempel stress, angst eller depression. Personligheden, som er et menneskes personlige karaktertræk og adfærdsmønstre er her forstyrret i sådan en grad, at den afviger fra normen og forårsager store sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer.

For mere information og andre ressourcer besøg: www.borderlineforeningen.dk

Anbefalet litteratur:

The Borderline Personality Disorder Survival Guide: Everything You Need to Know About Living with BPD. Alex Chapman and Kim Gratz, 2008

Kroppen husker det du har oplevet gennem livet

Kroppen husker det du har oplevet gennem livet

At få kroppen med i psykoterapien er essentielt

Du har siddet hos psykologen en time og er blevet meget klogere på dig selv. Du har haft flere aha oplevelser, hvor du ser sammenhængen mellem dine handlinger og fortidens oplevelser. Så langt så godt. Du er opløftet og lettet, for det er altid en lettelse at komme af med noget hos en, der lytter. Det giver en følelse af håb, at forstå dine problemer. Der går noget tid og du forventer, at du får det bedre. At din forståelse af dig selv vil føre til dybere ændringer i dit liv. Men som tiden går oplever du, at dine indsigter ikke fører til konkrete ændringer eller bedre humør. Du oplever stadig angst, depression og lavt selvværd. 

Her står du ved en skillevej. For måske har du brug for en måde at arbejde med psyken på, der ikke kun er samtale eller kognitiv terapi.

En metode er Somatic Experiencing, der er udviklet af Dr. Peter Levine. Det er en terapiform, hvor psykoterapeuten bruger kroppen som redskab til forløsning af traumer og andre oplevelser, der er lagret i din krop. I terapien er der ikke kun fokus på ‘fortællingen’ eller tankerne omkring din historie eller oplevelser. Men i høj grad inkluderes alt det, du oplever i kroppen, samt dine følelser, fornemmelser og visuelle billeder og minder. Hele spektret af dine oplevelser kommer med i terapien. Dette kan godt føles lidt uvant, hvis du før udelukkende har været i psykoterapi med fokus kun på samtale og tanker. 

Somatic Experiencing og kropsorienteret psykoterapi adskiller sig fra samtale terapi desuden på et andet væsentligt punkt. Nemlig at metoden er oplevelsesorienteret. Det vil sige, at der lægges vægt på det, du oplever i terapitimen her og nu. Så i stedet for kun at tale om noget, der skete i fortiden eller dagen før, inkluderes det du oplever nu. På den måde væver terapien sig ind og ud af fortiden og nutiden, fra historien til oplevelser i kroppen og sanserne her og nu. 

Vores traumer og gamle ubearbejdede oplevelser er lagret i nervesystemet eller i den ‘gamle’ del af vores hjerne. Kroppen husker alle disse oplevelser og vi bærer rundt på dem hver dag, ofte uden at vide det. 

Når disse oplevelser ikke er forløst og stadig ‘sidder’ et sted i vores system eller krop kan det føre til symptomer som angst, depression, lavt selvværd, stress, fobier etc. Så selvom du ikke er direkte i kontakt med tidligere oplevelser eller traumer, kan de stadig have en påvirkning på dig. Derfor handler kropsorienteret psykoterapi om at få adgang til dybere lag af din psyke og finde en forløsning og forløsning på alt det, der binder dig til fortiden. 

Første gang klienter oplever Somatic Experiencing og kropsorienteret psykoterapi kan det være lidt uvant, at skulle mærke kroppen og følelserne så meget i løbet af en terapi time. Efterhånden som timen skrider frem og gamle følelser forløses, minder kommer op og bliver afsluttet, og nervesystemet kommer mere i ro og balance, mærkes denne form for terapi som en dyb udrensning og en aha oplevelse på et kropsligt plan. Times afsluttes oftest i med en overraskende lettelse og befrielse på flere planer. 

Som Somatic Experiencing Practitioner har vi selv gennemgået vores egen traumeterapi gennem mange år. Vi har dybdegående træning i traumer og nervesystemet og vi bruger os selv i terapien på en helt særlig måde. Vi er trænet i at være nærværende, til stede, opmærksomme på vores egen krop og nervesystem mens vi arbejder. Vi bruger faktisk vores eget nervesystem aktiv til at hjælpe dit nervesystem komme i balance.