SE metoden til barndomstraumer og kompleks PTSD

At arbejde med barndomstraumer og kompleks PTSD gennem Somatic Experiencing (SE) kan være meget virkningsfuld, fordi SE går bagved historien om traumerne og ind i kroppen. Der hvor så meget af det tidlige traume faktisk lever. Når traumer sker, påvirkes nervesystemet, og det er derfor, traumet findes i kroppen og skal frigives gennem kroppen. 

Hvorfor SE er særligt velegnet til barndomstraumer:

Barndomstraumer – uanset om det kommer fra omsorgssvigt, følelsesmæssigt eller fysisk misbrug, mangel på afstemning i relationen til forældrene/omsorgspersonerne eller tidlige medicinske indgreb – påvirker disse oplevelser barnets ikke fuldt udviklede nervesystem. Hvilket er grunden til at traumer påvirker børn meget kraftigere end voksne. 

Da SE arbejder direkte med det autonome nervesystem (kamp/flugt/frys-reaktioner), er det særligt egnet til at komme ind i de bagvedliggende mønstre frem for kun symptomerne. Metoden går til roden af der, hvor traumet/påvirkningen startede.

Barndomstraumer er anderledes end enkelt traumer som for eksempel en ulykke, fordi de ofte sker mange gange i løbet af barndommen. Der er ikke et præcist start og sluttidspunkt.

Udviklingstraumer kan være omsorgssvigt, vold, skilsmisse, mobning, store skift, søskende vold, forældrenes egne problemer eller skænderier. 

Ofte er tilknytningen påvirket og derfor skal SE kombineres med andre tilgange indenfor tilknytning og udviklingspsykologien. 

I SE terapi som i mange andre metoder indenfor psykologien og psykoterapi. Skal klienten føle sig tryg i relationen til psykologen og i sig selv. Derfor starter vi med at sikre, at der er en tryg base i kroppen eller i rummet, inden vi går ind i det ubehagelige og smertefulde. 

Vi arbejder med interne og eksterne ressourcer (f.eks. en følelse af jordforbindelse, støtte fra en sikker person, et sted, der føles roligt).

Derefter bruger vi noget, der hedder titrering, hvor vi går ind i traumerne lidt ad gangen i små bidder. Og pendulering, hvor vi bevæger os mellem det svære og noget neutralt/positivt. 

Jeg spørger derefter ind til kropslige fornemmelser eller andre indre oplevelser (“interoception”)

I stedet for at fokusere på historien om, hvad der skete, spørger jeg måske:

“Hvad bemærker du i dit bryst, når du taler om det?”
“Kan du blive ved den fornemmelse – bare forsigtigt – og se, hvad der derefter sker?”

Over tid tillader dette frossen overlevelsesenergi (kamp-, flugt- eller frysningsreaktioner, der satte sig fast) at blive fuldført og bearbejdet.

Hvis du har oplevet traumer i barndommen er typiske reaktioner eller forsvar at gå i frys eller dissociere. Dette er en følelse og oplevelse af at tjekke ud, blive følelsesløs eller forlade kroppen for at overleve overvældende følelser eller situation. Som voksen kan dette give mange udfordringer i forhold til at kunne huske fortiden, mærke følelser, finde ind til dig selv, i relationer og at være til stede. 

Målet med SE for udviklingstraumer og kompleks PTSD er på en blid og nænsom måde at forbinde dig med kroppen igen, komme ud af fastlåste mønstre, så ny energi, få bedre følelsesregulering, bedre grænser, bedre kontakt til følelser og din indre oplevelse.