Forsvarsmekanismer – en forklaring

En forsvarsmekanisme er et forsvar mod verden og den smerte vi kan opleve i livet. Man kan også kalde det en overlevelsesstrategi, da forsvarsmekanismerne hjælper os til at begå os og klare os igennem livet. De er opstået og udviklet i barndommen og denne udvikling er helt normal og nødvendig for barnet. 

Forsvarsmekanismerne beskytter os mod at mærke ubehagelige og svære følelser og tanker. De hjælper os til at håndtere stressende eller traumatiske oplevelser og situationer på en måde, så vi ikke føler smerte eller ‘går i stykker’. De hjælper os til at navigere og balancere imellem krav, der kommer udefra og vores egne indre behov og følelser. 

Forsvarsmekanismerne er som regel ubevidste og vi er ikke klar over, at vi bruger dem. De opleves som en normal del af vores hverdag og måde at opleve os selv på. 

Når vi bliver voksne kan forsvarsmekanismerne blive problematiske, da de situationer, hvor de opstod ikke længere er aktuelle. Derfor kan de blive uhensigtsmæssige. Det vil sige, at de skaber flere problemer end de løser. De har måske en virkning kortvarigt, men på sigt kan de udvikle sig til neuroser, angst, stress, tvangstanker eller fobier. Eller

Derfor kan det være en god ide, at blive opmærksom på og finde ud af hvad, der ligger bag dem. Når du kommer i kontakt med de undertrykte ubevidste følelser, impulser og tanker, der ligger bag, har du mulighed for at give slip på de uhensigtsmæssige strategier. Dette kan opleves som en befrielse, da forsvarsmekanismerne kræver en del energi at opretholde. 

Her er en liste over de mest almindelige forsvarsmekanismer. 

  1. Fornægtelse. Du nægter at indse noget, der er smertefuldt, men sandt. For eksempel af nægte, at du drikker for meget og at det har konsekvenser for dit liv. 
  2. Undgåelse. Du udskyder det ubehagelige eller helt undgår det. Det er en måde at undgå ubehagelige følelser og angst på. Du melder dig syg, når du har et vigtigt møde.
  3. Regression. Du opfører dig barnligt for at undgå at stå til ansvar. For eksempel af lyve om noget du helst vil undgå at skulle forklare.
  4. Drama. Du spiller dine følelser ud i stedet for at tale om dem. Du smider med ting i stedet for at fortælle, at du er vred. Du råber af andre. Det kan føles som en lettelse at komme du med følelserne i første omgang, men løser ofte ikke problemet.
  5. Intellektualisering. Du rationaliserer og tænker dig frem til løsninger og forklaringer, der handler om følelser. Du ser på tingene oppefra og undgår at gå ind i følelserne omkring det. Du tænker at din chef havde en god grund til at være sur, istedet for at mærke hvor vred du er over, at blive behandlet dårligt. 
  6. Dissociering eller at ikke mærke sig selv. Du kan ikke mærke dig selv, din krop eller følelser. Du kan ikke huske ting, for eksempel fra din barndom. 
  7. Ønsketænkning. Du drømmer om, at tingene en dag bliver bedre, selvom det ser ud til, at det ikke er tilfældet. Dette er en måde at undgå skuffelse og følelser er sorg. Du lever i dine håb og drømme fremfor at tage stilling til virkeligheden som den er. Du drømmer om at din kæreste vil ændre sig, selvom der ikke er mange tegn på det. 
  8. Opdeling. Du opdeler følelser eller sider af dig selv, som er i konflikt med hinanden. Disse følelser og sider har deres eget liv uafhængigt af hinanden. For eksempel du ser dig selv som et ærligt menneske, men alligevel bagtaler du en kollega. 
  9. Projektion. I stedet for at være i kontakt med sider af dig selv, følelser og impulser, lægger du dem over på andre. Som regel negative aspekter, men det kan også være positive. Du ser i de andre de ting, du ikke kan lide ved dig selv. Du synes de andre er uhøflige, men i virkeligheden er det dig, der er det. 
  10. Passiv aggression. Du er ikke i kontakt med din vrede og aggression, men den kommer ud mellem sidebenene i form af sarkasme, humor eller uheld. Du er irriteret på din ven og kommer til at ødelægge hans jakke. 
  11. Reaktionsdannelse. Du viser det modsatte af det, du egentlig føler. Du smiler til den person du er vred på, fordi det er ubehageligt og forbudt at være vred. 
  12. Sort hvid tænkning. Du opdeler ting i enten eller uden gråzoner. Du ser ting som rigtig eller forkert, fordi kompleksitet er overvældende eller uvant.

Den indre kritiker ven eller fjende?

Kender du den stemme, der fortæller dig, at du burde have været til fitness idag? Eller du skulle ikke have sagt det ved middagsbordet igår? Hvad mon de andre tænker om dig?

En indre stemme i dig skælder ud og irettesættelser dagligt. Du får at vide hvad du burde gøre og ikke gøre. Du bliver kritiseret for dit udseende, for at du ikke ringer til dine forældre ofte nok, for din arbejdsindsats, for dit alkoholforbrug og for dit valg af venner. 

Lige som du tror, at nu er der fred, så kommer der en ny situation og nye kritikpunkter kommer i fokus. 

Efterhånden føler du dig træt, uoplagt, deprimeret, angst og håbløs. Intet du gør er godt nok. Du føler dig dum, grim, uintelligent, langsom, tyk og kedelig. Kritikken kører rundt i dit hoved og får dig ned med nakken. Nu føler du dig trist og nedtrykt.

Måske kender du denne stemme, som dine forældres, lærers eller store søskendes stemme. Nu bor den inde i dig og kritikken ruller afsted. 

Denne indre kritiker er en funktion vi alle har brug for til en vis grad. Den fortæller os hvad der er rigtigt og forkert, så vi kan begå os i samfundet og sammen med andre mennesker. Den lærer os at tage hensyn til andre og tilsidesætte vores egne behov. 

Men når den indre kritiker overtager og dømmer alt i dit liv ender den med at gøre livet surt for dig. Du mister orienteringen og bliver forvirret når du skal tage en beslutning. Eller du føler dig ikke god nok til at møde nye mennesker eller tage en uddannelse. 

Hvis selv kritikken har varet længe nok kan det være svært at mærke sine egne følelser, fordi hensynet til andre eller angsten for kritik udefra overskygger. 

I stedet for at mærke dig selv, mærker du tydligere hvad andre forventer af dig og hvad der kræves udefra. Du oplever at bruge meget tid og energi på at ‘please’ andre. 

Hvis du en sjælden gang gør noget ‘forbudt’ og ikke følger reglerne, føler du stor skyldfølelse og angst. Dette overbeviser dig om, at det er bedre at forsøge at være ‘sød’ og ‘venlig’. 

Når den indre kritiker har ordet kan den finde fejl ved alt det du står for, gør, føler, oplever og tænker. Dette giver dig en dyb følelse af skam og at du ikke er god nok. 

Hvor kommer den indre kritiker fra?

Den udvikles i barndommen, fordi barnet skal lære at tilpasse sig omgivelserne. Barnet lærer hvordan det undgår straf og opnår belønning fra forældrene. Når han/hun er sød og stille er mor og far glade, når barnet er tvær og sur, er mor og far utilfredse. 

For barnet er overlevelse lig med tilpasning, så det er bedst at forsøge at ‘please’ og overtage forældrenes værdier og måder at så verden på. 

Barnet lærer at undertrykke ‘forbudte’ følelser og ideer og der opstår en slags indre ‘politihund’, der vogter over barnet. Den holder barnet indenfor visse rammer, hæmmer nogle af de naturlige impulser og agerer forældrenes (samfundets) stemmer.

Denne politihund kaldes for den indre kritiker eller overjeget. Den fungerer som en straffende, kritisk og korrigerende indre stemme. 

Hvis forældrene har været meget kritiske eller dømmende, lærer barnet at kritiserer sig selv. Samtidig hvis forældrene har været fraværende, kan den indre kritiker opstå i det tomrum forældrene har efterladt og den bliver en slags forældre substitut. Desværre ofte meget kritisk, da barnet fortolker forældrenes fravær som at barnet ikke er god nok eller værd at elske. 

Nogle børn opgiver så meget af dem selv, at de på et tidspunkt ikke kan mærke forskel på deres egne værdier og følelser og forældrenes og omgivelserne.

Den indre kritiker lever videre i det voksne menneske og kan fremkalde både angst, depression, håbløshed, uro og magtesløshed. Det kan være svært at mærke sine egne behov, følelser og holdninger. Og det er svært at tage beslutninger, sige fra, og du kan føle du lever som en robot.

Alligevel kan det være angstprovokerende at skulle gøre op med kritikken og reglerne. For det giver en slags sikkerhed og tryghed, at kende rammerne, selvom de gør ondt eller er meget begrænsende. 

At gøre op med selvkritikken og den indre kritiker er en god ide, hvis du ønsker selvudvikling, bedre livskvalitet og bedre selvværd. 

Værktøjer til at arbejde med den indre kritiker:

Skriv selv kritikken ned

Forestil dig du siger fra overfor kritikeren

Lav noget du er glad for der ikke har et bestemt mål

Praktiser meditation og mindfulness

Soul without Shame – Byron Brown

Bliv ven med din indre kritiker – Stone

Barndommens udviklingsfaser

Udviklingspsykologien har set på menneskets udvikling gennem barndommen og inddelt den i forskellige faser. I de faser lærer barnet nye mestringsstrategier, der hjælper barnet til at udvikle sig. Det ene trin fører til det næste i udviklingen.

Tema 0-18 måneder:

Tillid/mistillid

Fokus er på moderens kærlighed og berøring af barnet. Vi lærer at stole på verden eller hvis vores basale behov ikke dækkes, lærer vi at have mistillid til verden og vi får en følelse af ikke at være noget værd.

Tema 18 måneder-3 år:

Uafhængighed/skam.

Vi lærer at gøre ting selv og får selvtillid. Vi føler cartier replica en følelse af kontrol og forskel på rigtigt og forkert. Det er også her vi lærer at sætte grænser og sige nej. Hvis forældrene ikke er støttende oplever vi skam og tvivl på os selv.

Tema 3-5 år:

Initiativ/skyldfølelse Vi begynder at kopiere de voksne og leger med at forestille os virkelige situationer. Barnet har ofte mange spørgsmål og er ved at finde sin rolle i familien. Hvis barnet ikke støttes, kan det føle skyld over sine drifter og ønsker. Tema 5-12 år: handlekraft/mindreværd Kompetence, færdigheder og nye evner udvikles.

Vi opnår ny viden og skal samarbejde med andre. Barnet gør op med forældre og begynder at bruge mere tid sammen med andre. Usikkerhed og mindreværd kan optræde her. Konkurrence og utryghed i grupper.

Tema 12-18 år:

Identitet/rolle forvirring

Livet er mere komplekst og vi udvikler en personlig identitet i en social verden. Vi tager mere afstand fra familie og identificerer os mere med jævnaldrene. Forskellige roller prøves af. Vi har tendens til at idealisere og filosofere for at kompensere for vores manglende erfaring i livet. I værste fald føler vi os forvirrede, retningsløse og uden selv-disciplin.

Tema 18 år-ældre:

Intimitet/isolation Fokus er på etablering af karriere, af familie og finde et mål med livet. Ikke dækkede behov fra andre stadier dukker op. Følelse af at være fanget, følelsesmæssig umoden.

Udvikling er forskellig fra menneske til menneske og kan ikke stilles helt perfekt op. Men generelt vil udviklingen og udviklingsfaserne blive udfordret og til tider hæmmet i barndommen, hvis vi kommer fra en familie med problemer. Eller hvis vi har oplevet traumer, mobning, skilsmisse, vold osv.

I psykoterapi er det muligt at gå ind og reparere hjernen og psyken, så hullerne i udviklingen fra din barndom bliver helet. Dette kan sammenlignes med en modningsprocess, der finder sted som voksen, men som handler om færdigheder fra barndommen.

Bekymringer katastrofetanker tankemylder

Bekymringer er noget vi alle kender til i stressede situationer, når vi føler os usikre eller når livet gør ondt. Til en vis grad er bekymringer normalt og kan hjælpe med at finde løsninger på problemer og kan give os noget konkret at fokusere på. 

Men hvis bekymringerne kommer til at fylde for meget i vores tanker, kan de skabe uro og negativitet, endda depression. Vi føler vi lever i en sort sky af bekymringer og har svært ved at nyde livet eller være i nuet. 

Bekymringerne kredser om alle mulige ting, både små og store og vi kan ikke længere nyde livet eller slappe af. For hvad nu hvis…..Hvad nu hvis du blev fyret? Hvad nu hvis et familiemedlem blev ramt af en ulykke? Hvad nu hvis du har kræft?

Tankerne bevæger sig fra dine børn, til dit job, til verdenssituationen, til indkøb, til at komme for sent, til økonomi, til familiemedlemmer, til dit helbred, til sygdomme osv. osv.

Det er de samme tanker, der kører rundt igen og igen. Det er en gentagelse af noget du har tænkt mange gange før. Du oplever et vist ubehag ved at tænke på de ting, men kan ikke lade være. For hvad nu hvis du ikke havde tænkt det hele igennem på forhånd og du var uforberedt på noget slemt, der skete?

Vores bekymringer handler som oftest er om noget i fremtiden, der ikke er sket endnu. Det er noget forfærdeligt, ubehageligt eller frygteligt, der kunne ske. Faktisk ved vi ikke om det nogensinde kommer til at ske, men vi tror vi kan forberede os på det værste. Og det gør at vi tror, det ikke vil være så slemt, når det sker. 

De negative konsekvenser ved konstante bekymringer er:

1.Det ikke er let, at forudsige fremtiden eller vide helt hvordan vi vil reagere i situationen. Derfor forbereder vores bekymringer os sjældent på en konkret situation.

2.Når du bekymrer dig, er det svært at være til stede i nuet i den situation du faktisk befinder dig i. Bekymringerne fylder mere og de fjerner dig fra nuet. Når du ikke er i nuet, går du glip af store dele af det liv, du lever nu. Inklusive det du mærker og føler, fordi bekymringer er tanker. At nyde livet og opleve situationer kan være svært, når bekymringerne kører. Det kan være som at leve i et parallelt univers eller i en osteklokke.

3. Når vi tænker negativt eller bekymrer os skaber vi en stress tilstand i kroppen. Vi oplever spændinger, hovedpine eller ondt i ryggen. Dette kan blive en ond cirkel hvor stress tilstanden skaber flere bekymringer. 

Hvad er formålet med bekymringer?

Til en vis grad kan bekymringer hjælpe os gennem svære situationer. De kan give os en følelse af kontrol, hvis vi føler vi ikke har kontrol. De hjælper os til at undgå farlige situationer og sikrer vores overlevelse. Når vi bekymrer os kan det til dels dulme vores angst og uro eller følelsemæssige udsving. Den konstante bekymring giver os en følelse af kontrol og lægger låg på stærke eller intense følelser. 

På kort sigt kan bekymringer hjælpe, men i længden ‘virker’ disse strategier ikke og istedet fastholdes vi i bekymringerne, de bliver værre og vores stress forstærkes. 

Årsagen til bekymringer ligger i et stresset nervesystem, der reagerer med kamp/flugt impulser. Hvis dit nervesystem er stresset på grund af tidligere eller nuværende belastninger eller traumer, kan bekymringer og negative tanker være en reaktion på dette. Dit nervesystem forsøger at finde en ‘løsning’ på ubalancen ved at tænke og ved at forsøge at finde den trussel eller fare, der må være et sted. Men fordi den trussel eller fare ofte ligger i fortiden, som et uforløst traume eller en ikke bearbejdet belastning, kan løsningen ikke findes gennem at søge efter en ny trussel eller fare.

De fleste af os frygter det ukendte og det at miste kontrol. At vi ikke har fuld kontrol over livet og at livet til dels bringer os ansigt til ansigt med det ukendte, usikkerhed, med smerte, med tab og med magtesløshed, er alment menneskeligt. Men når vi forsøger at undgå at mærke disse svære følelser, kan bekymringer være en måde forsøge at undgå dem på. 

Løsningen på bekymring?

at finde indre ro

lave yoga og meditation

øve på at slippe tanker

kom ned i kroppen

få bearbejdet tidligere traumer

lad dig selv mærke frygten for det ukendte 

Mærk dine følelser

Undgå ikke de situationer der bekymrer dig. 

Uden personlige grænser bliver vi stressede og mister orienteringen i livet

Grænser er det der definerer og beskytter os fysisk og psykisk. Vi håber på at holde det negative ude og lade det positive passere frit. Fysisk er huden vores ydre grænse og det gør ondt, hvis noget skraber eller river os. Grænser er der hvor vi slutter og noget andet begynder. Vi definerer os selv i de valg vi træffer, det vi vælger fra og det vi vælger til. Grænserne værner om det vil holder af og sætter pris på.

Som mennesker kan vi ikke eksistere uden grænser. Grænser er vores principper og leve regler udadtil. Hvis vi ikke kan sige fra eller sige nej, når nogen overkrider vores grænser, kan det føre til stress og ubehag. 

Vi oplever på forskellige tidspunkter i vores liv, at andre kræver for meget af os, kontrollerer os, kritiserer os, invaderer vores liv eller kvæler os med deres kærlighed. Mange situationer dagligt kræver at vi mærker og markerer vores grænser. Både overfor andre, overfor situationer og overfor os selv.

Vi sætter en grænse når vi går i seng til tiden, siger nej til en invitation, siger nej til et stykke kage til, skruer ned for volumen, tager tidligt fri eller ringer med cykelklokken på cykelstien.

Hvis vi forsøger at ‘please’ andre for at få anerkendelse eller for ikke at miste et venskab, så er vores grænser ‘svage’. 

Hvis vi til gengæld ikke kan høre andres meninger uden at modargumentere, hvis vi ikke tør møde nye mennesker eller hvis vi ikke vil prøve noget nyt, har vi rigide grænser.

Der findes forskellige typer grænser:

Fysiske grænser: Hvor tæt vil du være på andre fysisk? Hvordan har du har det med knus, kys eller høj musik?

Materielle grænser: Vil du låne din bil, penge, tøj, bøger eller tandbørste ud?

Mentale grænser: Skifter du hurtigt mening når andre mener noget andet end dig? Er du fleksibel eller er du stædig? Holder du fast i argumenter eller bliver defensiv overfor andre?

Følelsesmæssige grænser: Kan du kende forskel på dine og andres følelser? Får du skyldfølelse hvis andre har det dårligt? Tager du andre menneskers problemer på dig gennem at give dem gode råd eller hjælpe uden at de har bedt om din hjælp? Eller bebrejder du andre for dine følelser? 

Seksuelle grænser: Hvordan opfører du dig på en date? Er det ok at kysse eller have sex på første date? Er det ok hvis din chef krammer dig? Er det ok at flirte med din vens kæreste?

Interne grænser: handler om forholdet til dig selv. Hvordan vi overholder aftaler med os selv. Hvordan vi bruger vores  tid. Hvor meget vi efterlever vores værdier og hvordan vi passer på os selv.

Hvis vi bekymrer os for meget om andre og glemmer os selv, har vi usunde grænser. Vi lytter til vores følelser og lade dem guide os til at sætte grænser der, hvor det er nødvendigt. Når vi forstår vores grænser kan vi have balance i livet og vi forstår at skelne mellem os selv og andre mennesker. 

Dine grænser kan overskrides på mange forskellige måder:

  • Nogen spørger dig om noget personligt og det føles ubehageligt
  • Du deler dine følelser med en ven og han gør grin med dig
  • Du bliver mobbet eller drillet
  • En af dine venner bliver meget fuld i dit hjem
  • Din nabo brokker sig eller taler for længe
  • En du har været på date med ringer til dig 20 gange om dagen
  • Du arbejder i larm og kan ikke koncentrere dig

I situationer hvor dine grænser overskrides er det vigtigt at markere dig og sige fra. At der er brug for en grænse kan ofte mærkes ved at du føler ubehag, vrede eller irritation. Du kan mærke noget føles forkert. 

De fleste af os kender til, at det at sige fra, sige nej og sætter grænser ikke altid er nemt. Vi har ikke lært at det er i orden at sige fra. Hvis vores grænser ikke blev respekteret da vi var børn. De voksne bestemte over os og lyttede ikke til vores behov. De invaderede os når det passede dem. De drillede os, kom ind på vores værelse uden at banke på eller kritiserede vores tøj stil. Derfor kan det at sætte en grænse føles akavet, farligt, pinligt eller uvant. 

Du kan som regel mærke, hvis dine grænser overskrides, men at sætte dem er ikke altid let. Det kan være svært fordi de kan true vores relationer. Vi er bange for konsekvensen hvis vi siger fra overfor vores nærmeste eller overfor vores arbejdsplads. Vil det føre til en konflikt eller et brud? Vil det gøre situationen værre? Vil du ende med at være helt alene?

Alligevel er det sundt at kunne sige fra også selvom det kan være ubehageligt. Men i sidste ende gavner det vores relationer, da der kommer mere klarhed og tydelighed. 

Er psykoterapi symptombehandling eller selvudvikling?

Er psykoterapi symptombehandling eller selvudvikling?

I løbet af de senere år er psykologien og psykoterapien blevet stærkt påvirket af den kognitive adfærdsterapi, som for det meste behandler symptomer. Kognitiv terapi er inspireret af en medicinsk model, der opfatter den menneskelige psyke lidt mekanisk. Der fokuseres på at fjerne symptomer. Roden til problemerne bliver næsten aldrig behandlet og din selvforståelse bliver som regel ikke meget dybere. 

Dybde psykologien anerkender at vi er komplekse og har en masse potential for selvudviking. Men vores selvforståelse er ikke altid særlig udviklet. Store dele af vores bevidsthed er ubevidste og vi er ofte styret af og motiveret af ukendte indre impulser.

Dybde psykologien handler om menneskets udvikling hen imod større bevidsthed, individuation og realisation. Det betyder, at vi kan opnå mere frihed, lykke og glæde i livet genne større selvforståelse. 

Det er en lang rejse der kan tage hele livet og det handler ikke om at fjerne symptomer. Men at se de udfordringer livet bringer os, som muligheder for at lære noget om os selv. 

Mange af livets udfordringer og svære erkendelser er almenmenneskelige og hører med til det at være i livet som menneske. Derfor skal udfordringerne ikke symptom behandles. Vi møder alle sammen tab, håbløshed, sorg, døden, modgang, forelskelse og store skift. Disse oplevelser kan ses som en overgang til noget nyt, også selvom det er svært. Det er en tærskel vi træder over til noget på den anden side. Et udviklingstrin vi er gået igennem. Når vi er gået igennem vil vi ofte føle os mere glade, rolige, frie og modne. 

Så når vi møder modgang og problemer i vores liv, kan det i sidste ende give os noget værdifuld. Vi gennemgår en indre forvandling i takt med, at vi bearbejder og fordøjer livets udfordringer, traumer og svære oplevelser. Når vi arbejder igennem de ting, vi møder i livet, får vi en dybere kontakt med os selv. I stedet for at flygte fra udfordringer, kan vi forsøge at møde dem åbent og rumme dem. 

Efterhånden vil vi modnes som mennesker og lære af vores erfaringer.. Vi kan træffe mere bevidste valg i livet, der er mere velovervejede. 

At søge efter mening med livet er almenmenneskeligt. Alle mennesker søger efter mening bevidst eller ubevidst. Vi søger meningen gennem materialistiske ting, status, karriere, familie, penge, kærligheden, kunst eller spiritualitet. 

At finde meningen i vores udfordringer, smerte og problemer kan gøre det lettere at komme igennem. Livet får en ny dimension og vi finder vejen gennem alt det, som er svært og vi opnår dybere kontakt med os selv. Vi går fra at føle os som offer for svære udfordringer til at finde en mening, en sammenhæng og en udvikling som menneske.

Dette kan dybde psykologien tilbyde!

Hvad er egoet?

Egoet er en konstruktion der hjælper os overleve i verden. Et ego opbygges hos alle menenesker gennem de tidlige barndomsår og udvikler sig til en personlighed. Egoet og vores personlighed er vores identitet, den vi oplever som os selv. 

Egoet formes gennem vores oplevelser og bliver til et sæt handlemønstre og overbevisninger, der hjælper os overleve og agerer igennem livets mange situationer. Som tiden går bliver disse mønstre og overbevisninger mere automatiske og urokkelige. Det kan føles som at sidde fast i fortiden eller som en gammel plade, der spiller. 

Når egoet fastlåses i bestemte mønstre kan det føles trygt og sikkert. Vi har overlevet gennem disse mønstre og strategier, men når vi bliver voksne kan disse mønstre blive uhensigtsmæssige. For eksempel hvis du reagerer med at trække dig væk fra konflikter, bliver sur hvis du fornemmer en afvisning, spiser slik for at finde trøst, er jaloux og bange for at miste dit parforhold eller farer op når små ting generer dig. Disse reaktioner har hjulpet dig da du var barn, men nu som voksen løser de ikke noget. Istedet kan de forværre situationer. 

De fleste mennesker oplever deres ego som den de er. De identificerer sig med egoets funktioner, overbevisninger og mønstre. Men hvad hvis egoet ikke er det eneste vi er?

Dette spørgsmål har optaget mange filosoffer og spirituelt interesserede mennesker igennem menneskets historie. Fra et spirituelt synspunkt er vi meget mere end vores ego. Vores sande jeg kan opfattes som en tilstedeværelse i nuet, som går ud over eller transcenderer vores opfattelse af os selv og vores personlighed.

Hvis du er nysgerrig på at udforske det, som ligger udenfor eller hinsides dit ego, kan du prøve mindfulness eller meditation. Men du kan også opleve denne tilstand, når du er intenst til stede i en begivenhed, i en forelskelse eller gennem fysisk udfoldelse. Her kan du have en oplevelse af at ‘forsvinde’ og at dine fysiske grænser udviskes. Det kan virke både befriende og skræmmende på en gang. Men hvis du er vedholdende kan du opleve dig selv på en helt ny måde.

Tinder afhængig – dating er et fix

Kærlighedsafhængig og datingafhængig.

Tinder er det nye fix.

Kærlighedsafhængighed er den skjulte epidemi i vores samfund. Flere og flere mennesker søger kærligheden og mulighederne for at finde kærligheden via moderne teknologi er eksploderet. Det er blevet mainstream at være på Tinder og andre dating platforme. Tinder er blevet en af de mest populære apps indenfor de seneste år. Her kan du stryge til højre eller venstre på rekord tid i din søgning efter en date eller partner. 

Undersøgelser af Tinder brugere indikerer at platformen bruges i søgningen efter kærlighed og sex, men også for at få bekræftelse og spænding. Kærligheden og længselen efter den er blevet en vare, der sælges. Vi søger i den grad kærligheden, bekræftelse, intimitet, forelskelse, de gode følelser og drømmen om den perfekte og ideelle partner. 

Tanken om at finde den eneste ene eller den næste date kan komme til at fylde så meget i hverdagen, at dating bliver en slags hobby. Søgningen og jagten bliver det centrale i brugen af Tinder og det at finde et parforhold bliver mindre vigtigt. Da dating kræver tid og er hårdt arbejde, kan brugen af Tinder blive en afhængighed. At vente på det næste svar fra en mulig og potentiel kæreste eller den næste date bliver et ‘fix’. Det skaber spænding at få ‘likes’ og blive matchet med potentielle partnere. Den uro og den tomhed vi mærker omkring dating  og kærlighed bliver dulmet med en besked eller svar fra nogen og et håb om kærligheden. 

Usikkerheden vi føler omkring dating og kærlighed bliver som den spilleafhængige der håber på den næste gevinst. Vinder jeg mon denne gang? Usikkerheden, tilfældigheden og tanken om hurtig tilfredsstillelse stimulerer belønningssystemet (dopamin) i hjernen og fungerer derfor som et ‘fix’. På linie med en enarmet tyveknægt. 

Hvis du begynder at forsømme vigtige dele af dit liv på grund af brugen af Tinder, kan der være tale om en afhængighed. Hvis du bruger Tinder for at flygte fra følelser, søge bekræftelse, eller komme dig efter et brud eller en skilsmisse, skal du være opmærksom på, at brugen af Tinder kan være vanedannende. 

Det bedste råd er at bruge Tinder forsigtigt og bevidst. Ikke for at få bekræftelse udefra eller som flugt fra ubehagelige følelser. Begræns den tid du bruger på Tinder og på dating og brug i stedet tid på, at gøre gode og sunde ting for dig selv.

Et knust hjerte gør ondt

Et knust hjerte, ulykkelig kærlighed, et brud med din kæreste eller partner gør ondt. Meget ondt. Du føler dig ked af det, har ondt i maven, fortvivlet, panisk, forvirret og slået i gulvet. 

Du prøver at finde ud af hvad der er sket.

Uanset om du selv har ønsket bruddet, føles det som om dit hjerte er knust. 

For dit hjerte og din hjerne føles et brud som en kold tyrker. Kærligheden og det er være forbundet med et andet menneske har været trygt og godt. Nu længes din hjerne og hjerte efter trygheden og det gode og kan ikke vænne sig til, at det er væk. Tabet af din partner og af kærlighedsforholdet kan gøre så ondt, at du ikke tror du kan bære det. 

Du længes så meget, at du forsøger at få ham eller hende tilbage mod al fornuft. Du vil være venner eller du har et håb om at I kan finde sammen igen. Alt for at undgå smerten.

Når vi er midt i en skilsmisse, et brud eller er blevet forladt reagerer vores hjerne som om vi er truet. Vi går i flugt eller kamp hvilket får os til at overreagere, tænke i ekstremer og føle der ikke er nogen udvej. Vi tror ikke på at vi nogensinde igen vil finde kærligheden. 

Vi idealiserer vores ex og glemmer alt det, der var dårligt i forholdet. Eller vi er vrede og sårede og har intet til overs for vores ex. Men under vreden ligger smerten ved tabet. 

Vi gennemgår handlingsforløbet igen og igen. Vi taler med alle omkring os og prøver at forstå, hvad der er sket. 

Vi føler os depressive, fortabte eller over følsomme. En meget kraftig reaktion på et brud kan skyldes, at gamle traumer eller tab fra fortiden bliver reaktiveret. 

Over tid, hvis vi ikke kommer os, kan bruddet føre til stress og angst. Dette er din krops respons på det chok bruddet har været for dig. Du kan opleve symptomer som søvn besvær, bekymringer, tankemylder, hovedpine eller ondt i kroppen.  

I sjældne tilfælde kan kærestesorg føre til et knust hjerte. Dette kaldes ‘broken heart syndrome’. Her svigter hjertets funktion på grund af et akut tab. 

Vejen gennem kærestesorg, ulykkelig kærlighed eller et tab af et forhold er selvomsorg, at finde støtte fra andre, stress reduktions teknikker og psykoterapi.