Bekymringer katastrofetanker tankemylder

Bekymringer er noget vi alle kender til i stressede situationer, når vi føler os usikre eller når livet gør ondt. Til en vis grad er bekymringer normalt og kan hjælpe med at finde løsninger på problemer og kan give os noget konkret at fokusere på. 

Men hvis bekymringerne kommer til at fylde for meget i vores tanker, kan de skabe uro og negativitet, endda depression. Vi føler vi lever i en sort sky af bekymringer og har svært ved at nyde livet eller være i nuet. 

Bekymringerne kredser om alle mulige ting, både små og store og vi kan ikke længere nyde livet eller slappe af. For hvad nu hvis…..Hvad nu hvis du blev fyret? Hvad nu hvis et familiemedlem blev ramt af en ulykke? Hvad nu hvis du har kræft?

Tankerne bevæger sig fra dine børn, til dit job, til verdenssituationen, til indkøb, til at komme for sent, til økonomi, til familiemedlemmer, til dit helbred, til sygdomme osv. osv.

Det er de samme tanker, der kører rundt igen og igen. Det er en gentagelse af noget du har tænkt mange gange før. Du oplever et vist ubehag ved at tænke på de ting, men kan ikke lade være. For hvad nu hvis du ikke havde tænkt det hele igennem på forhånd og du var uforberedt på noget slemt, der skete?

Vores bekymringer handler som oftest er om noget i fremtiden, der ikke er sket endnu. Det er noget forfærdeligt, ubehageligt eller frygteligt, der kunne ske. Faktisk ved vi ikke om det nogensinde kommer til at ske, men vi tror vi kan forberede os på det værste. Og det gør at vi tror, det ikke vil være så slemt, når det sker. 

De negative konsekvenser ved konstante bekymringer er:

1.Det ikke er let, at forudsige fremtiden eller vide helt hvordan vi vil reagere i situationen. Derfor forbereder vores bekymringer os sjældent på en konkret situation.

2.Når du bekymrer dig, er det svært at være til stede i nuet i den situation du faktisk befinder dig i. Bekymringerne fylder mere og de fjerner dig fra nuet. Når du ikke er i nuet, går du glip af store dele af det liv, du lever nu. Inklusive det du mærker og føler, fordi bekymringer er tanker. At nyde livet og opleve situationer kan være svært, når bekymringerne kører. Det kan være som at leve i et parallelt univers eller i en osteklokke.

3. Når vi tænker negativt eller bekymrer os skaber vi en stress tilstand i kroppen. Vi oplever spændinger, hovedpine eller ondt i ryggen. Dette kan blive en ond cirkel hvor stress tilstanden skaber flere bekymringer. 

Hvad er formålet med bekymringer?

Til en vis grad kan bekymringer hjælpe os gennem svære situationer. De kan give os en følelse af kontrol, hvis vi føler vi ikke har kontrol. De hjælper os til at undgå farlige situationer og sikrer vores overlevelse. Når vi bekymrer os kan det til dels dulme vores angst og uro eller følelsemæssige udsving. Den konstante bekymring giver os en følelse af kontrol og lægger låg på stærke eller intense følelser. 

På kort sigt kan bekymringer hjælpe, men i længden ‘virker’ disse strategier ikke og istedet fastholdes vi i bekymringerne, de bliver værre og vores stress forstærkes. 

Årsagen til bekymringer ligger i et stresset nervesystem, der reagerer med kamp/flugt impulser. Hvis dit nervesystem er stresset på grund af tidligere eller nuværende belastninger eller traumer, kan bekymringer og negative tanker være en reaktion på dette. Dit nervesystem forsøger at finde en ‘løsning’ på ubalancen ved at tænke og ved at forsøge at finde den trussel eller fare, der må være et sted. Men fordi den trussel eller fare ofte ligger i fortiden, som et uforløst traume eller en ikke bearbejdet belastning, kan løsningen ikke findes gennem at søge efter en ny trussel eller fare.

De fleste af os frygter det ukendte og det at miste kontrol. At vi ikke har fuld kontrol over livet og at livet til dels bringer os ansigt til ansigt med det ukendte, usikkerhed, med smerte, med tab og med magtesløshed, er alment menneskeligt. Men når vi forsøger at undgå at mærke disse svære følelser, kan bekymringer være en måde forsøge at undgå dem på. 

Løsningen på bekymring?

at finde indre ro

lave yoga og meditation

øve på at slippe tanker

kom ned i kroppen

få bearbejdet tidligere traumer

lad dig selv mærke frygten for det ukendte 

Mærk dine følelser

Undgå ikke de situationer der bekymrer dig. 

Uden personlige grænser bliver vi stressede og mister orienteringen i livet

Grænser er det der definerer og beskytter os fysisk og psykisk. Vi håber på at holde det negative ude og lade det positive passere frit. Fysisk er huden vores ydre grænse og det gør ondt, hvis noget skraber eller river os. Grænser er der hvor vi slutter og noget andet begynder. Vi definerer os selv i de valg vi træffer, det vi vælger fra og det vi vælger til. Grænserne værner om det vil holder af og sætter pris på.

Som mennesker kan vi ikke eksistere uden grænser. Grænser er vores principper og leve regler udadtil. Hvis vi ikke kan sige fra eller sige nej, når nogen overkrider vores grænser, kan det føre til stress og ubehag. 

Vi oplever på forskellige tidspunkter i vores liv, at andre kræver for meget af os, kontrollerer os, kritiserer os, invaderer vores liv eller kvæler os med deres kærlighed. Mange situationer dagligt kræver at vi mærker og markerer vores grænser. Både overfor andre, overfor situationer og overfor os selv.

Vi sætter en grænse når vi går i seng til tiden, siger nej til en invitation, siger nej til et stykke kage til, skruer ned for volumen, tager tidligt fri eller ringer med cykelklokken på cykelstien.

Hvis vi forsøger at ‘please’ andre for at få anerkendelse eller for ikke at miste et venskab, så er vores grænser ‘svage’. 

Hvis vi til gengæld ikke kan høre andres meninger uden at modargumentere, hvis vi ikke tør møde nye mennesker eller hvis vi ikke vil prøve noget nyt, har vi rigide grænser.

Der findes forskellige typer grænser:

Fysiske grænser: Hvor tæt vil du være på andre fysisk? Hvordan har du har det med knus, kys eller høj musik?

Materielle grænser: Vil du låne din bil, penge, tøj, bøger eller tandbørste ud?

Mentale grænser: Skifter du hurtigt mening når andre mener noget andet end dig? Er du fleksibel eller er du stædig? Holder du fast i argumenter eller bliver defensiv overfor andre?

Følelsesmæssige grænser: Kan du kende forskel på dine og andres følelser? Får du skyldfølelse hvis andre har det dårligt? Tager du andre menneskers problemer på dig gennem at give dem gode råd eller hjælpe uden at de har bedt om din hjælp? Eller bebrejder du andre for dine følelser? 

Seksuelle grænser: Hvordan opfører du dig på en date? Er det ok at kysse eller have sex på første date? Er det ok hvis din chef krammer dig? Er det ok at flirte med din vens kæreste?

Interne grænser: handler om forholdet til dig selv. Hvordan vi overholder aftaler med os selv. Hvordan vi bruger vores  tid. Hvor meget vi efterlever vores værdier og hvordan vi passer på os selv.

Hvis vi bekymrer os for meget om andre og glemmer os selv, har vi usunde grænser. Vi lytter til vores følelser og lade dem guide os til at sætte grænser der, hvor det er nødvendigt. Når vi forstår vores grænser kan vi have balance i livet og vi forstår at skelne mellem os selv og andre mennesker. 

Dine grænser kan overskrides på mange forskellige måder:

  • Nogen spørger dig om noget personligt og det føles ubehageligt
  • Du deler dine følelser med en ven og han gør grin med dig
  • Du bliver mobbet eller drillet
  • En af dine venner bliver meget fuld i dit hjem
  • Din nabo brokker sig eller taler for længe
  • En du har været på date med ringer til dig 20 gange om dagen
  • Du arbejder i larm og kan ikke koncentrere dig

I situationer hvor dine grænser overskrides er det vigtigt at markere dig og sige fra. At der er brug for en grænse kan ofte mærkes ved at du føler ubehag, vrede eller irritation. Du kan mærke noget føles forkert. 

De fleste af os kender til, at det at sige fra, sige nej og sætter grænser ikke altid er nemt. Vi har ikke lært at det er i orden at sige fra. Hvis vores grænser ikke blev respekteret da vi var børn. De voksne bestemte over os og lyttede ikke til vores behov. De invaderede os når det passede dem. De drillede os, kom ind på vores værelse uden at banke på eller kritiserede vores tøj stil. Derfor kan det at sætte en grænse føles akavet, farligt, pinligt eller uvant. 

Du kan som regel mærke, hvis dine grænser overskrides, men at sætte dem er ikke altid let. Det kan være svært fordi de kan true vores relationer. Vi er bange for konsekvensen hvis vi siger fra overfor vores nærmeste eller overfor vores arbejdsplads. Vil det føre til en konflikt eller et brud? Vil det gøre situationen værre? Vil du ende med at være helt alene?

Alligevel er det sundt at kunne sige fra også selvom det kan være ubehageligt. Men i sidste ende gavner det vores relationer, da der kommer mere klarhed og tydelighed. 

Er psykoterapi symptombehandling eller selvudvikling?

Er psykoterapi symptombehandling eller selvudvikling?

I løbet af de senere år er psykologien og psykoterapien blevet stærkt påvirket af den kognitive adfærdsterapi, som for det meste behandler symptomer. Kognitiv terapi er inspireret af en medicinsk model, der opfatter den menneskelige psyke lidt mekanisk. Der fokuseres på at fjerne symptomer. Roden til problemerne bliver næsten aldrig behandlet og din selvforståelse bliver som regel ikke meget dybere. 

Dybde psykologien anerkender at vi er komplekse og har en masse potential for selvudviking. Men vores selvforståelse er ikke altid særlig udviklet. Store dele af vores bevidsthed er ubevidste og vi er ofte styret af og motiveret af ukendte indre impulser.

Dybde psykologien handler om menneskets udvikling hen imod større bevidsthed, individuation og realisation. Det betyder, at vi kan opnå mere frihed, lykke og glæde i livet genne større selvforståelse. 

Det er en lang rejse der kan tage hele livet og det handler ikke om at fjerne symptomer. Men at se de udfordringer livet bringer os, som muligheder for at lære noget om os selv. 

Mange af livets udfordringer og svære erkendelser er almenmenneskelige og hører med til det at være i livet som menneske. Derfor skal udfordringerne ikke symptom behandles. Vi møder alle sammen tab, håbløshed, sorg, døden, modgang, forelskelse og store skift. Disse oplevelser kan ses som en overgang til noget nyt, også selvom det er svært. Det er en tærskel vi træder over til noget på den anden side. Et udviklingstrin vi er gået igennem. Når vi er gået igennem vil vi ofte føle os mere glade, rolige, frie og modne. 

Så når vi møder modgang og problemer i vores liv, kan det i sidste ende give os noget værdifuld. Vi gennemgår en indre forvandling i takt med, at vi bearbejder og fordøjer livets udfordringer, traumer og svære oplevelser. Når vi arbejder igennem de ting, vi møder i livet, får vi en dybere kontakt med os selv. I stedet for at flygte fra udfordringer, kan vi forsøge at møde dem åbent og rumme dem. 

Efterhånden vil vi modnes som mennesker og lære af vores erfaringer.. Vi kan træffe mere bevidste valg i livet, der er mere velovervejede. 

At søge efter mening med livet er almenmenneskeligt. Alle mennesker søger efter mening bevidst eller ubevidst. Vi søger meningen gennem materialistiske ting, status, karriere, familie, penge, kærligheden, kunst eller spiritualitet. 

At finde meningen i vores udfordringer, smerte og problemer kan gøre det lettere at komme igennem. Livet får en ny dimension og vi finder vejen gennem alt det, som er svært og vi opnår dybere kontakt med os selv. Vi går fra at føle os som offer for svære udfordringer til at finde en mening, en sammenhæng og en udvikling som menneske.

Dette kan dybde psykologien tilbyde!

Hvad er egoet?

Egoet er en konstruktion der hjælper os overleve i verden. Et ego opbygges hos alle menenesker gennem de tidlige barndomsår og udvikler sig til en personlighed. Egoet og vores personlighed er vores identitet, den vi oplever som os selv. 

Egoet formes gennem vores oplevelser og bliver til et sæt handlemønstre og overbevisninger, der hjælper os overleve og agerer igennem livets mange situationer. Som tiden går bliver disse mønstre og overbevisninger mere automatiske og urokkelige. Det kan føles som at sidde fast i fortiden eller som en gammel plade, der spiller. 

Når egoet fastlåses i bestemte mønstre kan det føles trygt og sikkert. Vi har overlevet gennem disse mønstre og strategier, men når vi bliver voksne kan disse mønstre blive uhensigtsmæssige. For eksempel hvis du reagerer med at trække dig væk fra konflikter, bliver sur hvis du fornemmer en afvisning, spiser slik for at finde trøst, er jaloux og bange for at miste dit parforhold eller farer op når små ting generer dig. Disse reaktioner har hjulpet dig da du var barn, men nu som voksen løser de ikke noget. Istedet kan de forværre situationer. 

De fleste mennesker oplever deres ego som den de er. De identificerer sig med egoets funktioner, overbevisninger og mønstre. Men hvad hvis egoet ikke er det eneste vi er?

Dette spørgsmål har optaget mange filosoffer og spirituelt interesserede mennesker igennem menneskets historie. Fra et spirituelt synspunkt er vi meget mere end vores ego. Vores sande jeg kan opfattes som en tilstedeværelse i nuet, som går ud over eller transcenderer vores opfattelse af os selv og vores personlighed.

Hvis du er nysgerrig på at udforske det, som ligger udenfor eller hinsides dit ego, kan du prøve mindfulness eller meditation. Men du kan også opleve denne tilstand, når du er intenst til stede i en begivenhed, i en forelskelse eller gennem fysisk udfoldelse. Her kan du have en oplevelse af at ‘forsvinde’ og at dine fysiske grænser udviskes. Det kan virke både befriende og skræmmende på en gang. Men hvis du er vedholdende kan du opleve dig selv på en helt ny måde.

Tinder afhængig – dating er et fix

Kærlighedsafhængig og datingafhængig.

Tinder er det nye fix.

Kærlighedsafhængighed er den skjulte epidemi i vores samfund. Flere og flere mennesker søger kærligheden og mulighederne for at finde kærligheden via moderne teknologi er eksploderet. Det er blevet mainstream at være på Tinder og andre dating platforme. Tinder er blevet en af de mest populære apps indenfor de seneste år. Her kan du stryge til højre eller venstre på rekord tid i din søgning efter en date eller partner. 

Undersøgelser af Tinder brugere indikerer at platformen bruges i søgningen efter kærlighed og sex, men også for at få bekræftelse og spænding. Kærligheden og længselen efter den er blevet en vare, der sælges. Vi søger i den grad kærligheden, bekræftelse, intimitet, forelskelse, de gode følelser og drømmen om den perfekte og ideelle partner. 

Tanken om at finde den eneste ene eller den næste date kan komme til at fylde så meget i hverdagen, at dating bliver en slags hobby. Søgningen og jagten bliver det centrale i brugen af Tinder og det at finde et parforhold bliver mindre vigtigt. Da dating kræver tid og er hårdt arbejde, kan brugen af Tinder blive en afhængighed. At vente på det næste svar fra en mulig og potentiel kæreste eller den næste date bliver et ‘fix’. Det skaber spænding at få ‘likes’ og blive matchet med potentielle partnere. Den uro og den tomhed vi mærker omkring dating  og kærlighed bliver dulmet med en besked eller svar fra nogen og et håb om kærligheden. 

Usikkerheden vi føler omkring dating og kærlighed bliver som den spilleafhængige der håber på den næste gevinst. Vinder jeg mon denne gang? Usikkerheden, tilfældigheden og tanken om hurtig tilfredsstillelse stimulerer belønningssystemet (dopamin) i hjernen og fungerer derfor som et ‘fix’. På linie med en enarmet tyveknægt. 

Hvis du begynder at forsømme vigtige dele af dit liv på grund af brugen af Tinder, kan der være tale om en afhængighed. Hvis du bruger Tinder for at flygte fra følelser, søge bekræftelse, eller komme dig efter et brud eller en skilsmisse, skal du være opmærksom på, at brugen af Tinder kan være vanedannende. 

Det bedste råd er at bruge Tinder forsigtigt og bevidst. Ikke for at få bekræftelse udefra eller som flugt fra ubehagelige følelser. Begræns den tid du bruger på Tinder og på dating og brug i stedet tid på, at gøre gode og sunde ting for dig selv.

Et knust hjerte gør ondt

Et knust hjerte, ulykkelig kærlighed, et brud med din kæreste eller partner gør ondt. Meget ondt. Du føler dig ked af det, har ondt i maven, fortvivlet, panisk, forvirret og slået i gulvet. 

Du prøver at finde ud af hvad der er sket.

Uanset om du selv har ønsket bruddet, føles det som om dit hjerte er knust. 

For dit hjerte og din hjerne føles et brud som en kold tyrker. Kærligheden og det er være forbundet med et andet menneske har været trygt og godt. Nu længes din hjerne og hjerte efter trygheden og det gode og kan ikke vænne sig til, at det er væk. Tabet af din partner og af kærlighedsforholdet kan gøre så ondt, at du ikke tror du kan bære det. 

Du længes så meget, at du forsøger at få ham eller hende tilbage mod al fornuft. Du vil være venner eller du har et håb om at I kan finde sammen igen. Alt for at undgå smerten.

Når vi er midt i en skilsmisse, et brud eller er blevet forladt reagerer vores hjerne som om vi er truet. Vi går i flugt eller kamp hvilket får os til at overreagere, tænke i ekstremer og føle der ikke er nogen udvej. Vi tror ikke på at vi nogensinde igen vil finde kærligheden. 

Vi idealiserer vores ex og glemmer alt det, der var dårligt i forholdet. Eller vi er vrede og sårede og har intet til overs for vores ex. Men under vreden ligger smerten ved tabet. 

Vi gennemgår handlingsforløbet igen og igen. Vi taler med alle omkring os og prøver at forstå, hvad der er sket. 

Vi føler os depressive, fortabte eller over følsomme. En meget kraftig reaktion på et brud kan skyldes, at gamle traumer eller tab fra fortiden bliver reaktiveret. 

Over tid, hvis vi ikke kommer os, kan bruddet føre til stress og angst. Dette er din krops respons på det chok bruddet har været for dig. Du kan opleve symptomer som søvn besvær, bekymringer, tankemylder, hovedpine eller ondt i kroppen.  

I sjældne tilfælde kan kærestesorg føre til et knust hjerte. Dette kaldes ‘broken heart syndrome’. Her svigter hjertets funktion på grund af et akut tab. 

Vejen gennem kærestesorg, ulykkelig kærlighed eller et tab af et forhold er selvomsorg, at finde støtte fra andre, stress reduktions teknikker og psykoterapi. 

Ensomhed – et savn af dybere kontakt

Vi lever i en tid, hvor flere og flere mennesker føler sig ensomme og alene. Mange oplever ikke at have venner i det virkelige liv. Men de bruger tid på computer eller sociale medier. Kontakten til andre mennesker i dagligdagen fylder mindre og mindre, fordi vi kan undgå face to face kontakt. 

Andre oplever at de kender en masse mennesker overfladisk, men ikkehar nogen tæt på at betro sig til eller bede om hjælp hos. Vi lærer tidligt at skulle klare alt selv og være selvstændige. 

Hvordan finder du venner? Svarene er mange: køb en hund, bliv medlem af en klub, bliv frivillig osv. Men hjælper det på ensomheden?

Siden ensomhed forekommer både hos folk som er alene og ikke har mange venner, men også hos folk, der har venner og kontakter, er det ikke sikkert alle de gode råd hjælper. 

Så hvad er ensomhed og hvem lider af det?

Hvis du har social fobi har du tendens til at undgå andre mennesker. 

Du frygter deres kritik eller afvisning. Du føler dig akavet i sociale situationer, så du undgår dem. Du skaber et liv med meget få kontakter og bliver med tiden mere og mere isoleret og ensom.

Hvis du lider af depression, kan du have tendens til at isolere dig, fordi du har det skidt. Du orker ikke at forholde dig til andre mennesker. Du mangler overskud til at være social. Bare det at ringe til nogen føles uoverskueligt. 

Hvis du mange gange i dit liv har oplevet at andre har svigtet eller skuffet dig, kan det være svært at skabe kontakt til andre. Du vil hellere ikke betro dig til nogen eller åbne op igen, for så frygter du konsekvensen. 

Hvis du har oplevet at miste nogen: du har flyttet mange gange i dit liv, er blevet forladt eller har oplevet et dødsfald. Det kan virke nemmere at være alene, så du ikke mister nogen, bliver forladt eller skal opleve den smerte igen. 

Hvis du har lavt selvværd og megen selv kritik, kan det være svært at skabe kontakter. Du føler dig ikke noget værd og tvivler på, at nogen har lyst at være sammen med dig. Overfor dine venner er du passiv og venter på, at de kontakter dig. Derfor kan venskaber glide ud og det bekræfter din overbevisning om, at ingen vil være sammen med dig og du altid vil ende med at være alene. 

Hvis du er en af dem, som har mange venner, men alligevel føler dig ensom, kan det skyldes at du ikke åbner op overfor andre. Du holder facaden og ingen kender dig på et dybere plan. Kontakten forbliver overfladisk og tom. Du er måske som barn opvokset i en familie, hvor alt kørte på overfladen og ingen rigtig snakkede sammen. Følelser var gemt væk

Det er naturligt for alle mennesker at søge kontakt med andre. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for at mærke hinanden face to face. At mødes online er ikke det samme, for som mennesker har vi brug for fysisk at mærke hinanden tæt på. Vi savner intimitet med andre, hvor vi ikke skal bære en maske. Vi vil kunne være os selv og være til stede med andre. 

Føler du dig ensom er det en god ide, at se på hvad der holder dig tilbage fra at skabe kontakter eller fra at åbne dig mere overfor de venner du har. 

Dødsangst – døden er det ultimative farvel

Dødsangst 

Døden –  det ultimative farvel til det vi kender

Angsten for livet – angsten for døden

Medierne er optagede af kendte mennesker, der dør. Ofte for ‘tidligt’ og vi vil gerne have en forklaring på det. Vi er chokerede og kede af det når vi hører nyheden. 

Vi kommer i kontakt med den realitet at vi alle skal dø en dag. Det er uvirkeligt og vi vil helst ikke tænke på det. På en måde tror vi, at vi er udødelige, men når nogen dør kan vi ikke længere skubbe tanken om døden fra os.

Dødsangst er en naturlig konsekvens af bevidstheden om vores egen død, fordi det er et menneskeligt overlevelses drive, at ville opretholde livet så længe som muligt. 

Døden er det store ukendte for os mennesker og vi er instinktivt bange for det ukendte. Det ukendte er noget vi ikke kan styre eller forstå. 

Nogle mennesker finder svar omkring døden gennem en religion eller tro. Dette giver en form for ro, men i det moderne materialistiske samfund lever mange uden en tro. Dette skaber et tomrum. Der er ingen trøst eller svar at finde omkring døden eller hvad der sker efter døden. Det forstærker angsten og sætter gang i en masse forestillinger. Vi forestiller os døden som sort, ensom, smertefuld og som et stort sort hul vi falder ned i. At blive udslettet og at skulle sige farvel til dem, vi elsker vækker ubehagelige følelser i de fleste af os. Det giver ikke mening. 

Når dødsangsten tager over kan vi ligge vågne om natten og bekymre os. Tankerne kører i ring. Vi har angst og panik og vi forsøger samtidig at skubbe de følelser væk. Vi prøver at undgå at tænke på døden og vi distraherer os. Vi kaster os over et nyt projekt eller bliver forelskede. Jo mere energi vi bruger på ikke at mærke angsten, jo mere vokser den. Angsten for døden går ikke væk, men i stedet gemmer den sig i det ubevidste et sted. Her kan angsten dukke op på andre måder, gennem andre former for angst og fobier. Det kan være flyskræk, slangefobi eller angst for små lukkede rum. Angsten overfører vi på mere håndgribelige og konkrete ting og vi er ikke i kontakt med selve dødsangsten, der ligger bag. Disse mere konkrete fokuspunkter virker nemmere at kontrollere og styre end selve døden. 

Kierkegaard talte om at dødenangst eksistentielt set er angsten for intetheden. Når vi tror at vi forsvinder helt både fysisk og psykisk når vi dør, vækker det angst. For vi ønsker ikke at forsvinde og blive til intet. 

Lægevidenskaben forsøger at holde folk i live til det sidste, for at udsætte døden. Døden er et tabu vi aldrig taler om og vi tilbeder ungdommen. Ældre mennesker undgår vi og de køres ud på et sidespor. De har ingen værdi i vores samfund. 

Mange mennesker frygte ikke kun døden, men selve aldringsprocessen, kroppens forfald, sygdom og dødsprocessen. Vi forbinder det med smerte og skam. At gå fra at have styr på os selv og vores liv, til en dag at skulle række ud efter hjælp. Tanken om at vi bliver hjælpeløse og syge vækker angst hos de fleste mennesker. 

Døden vækker tanker om meningen med livet. Hvis livet alligevel slutter med døden og intetheden, hvad er så meningen? Når vi tror døden er den ultimative afslutning forstærker dødsangsten. Når vi ikke kan læne os op ad en tro på det evige liv eller paradises sidder vi tilbage med at døden er helt ukendt og det gør os bange.

Dødsangst kan også forstærkes hvis vi ikke lever livet fuldt ud og har mål og drømme, som vi ikke tør forfølge. Når vi ikke kan mærke livet og at vi er intenst i live, tager kontrol og angst over. Når vi lever i vores tanker, går vi glip af et helt niveau af følelser, sansninger og dybde af oplevelser.

 

Indenfor nogle religioner som for eksempel buddhisme og hinduisme opfordres man til at tænke på og visualisere døden og ens egen død. Dette kan formindske dødsangst, fordi vi tillader at mærke angsten. At konfrontere vores død kan også hjælpe i forhold til at lære at leve livet mere fuldt ud og finde en dybere mening med livet. At virkelig mærke angsten i stedet for at skubbe den væk eller at spekulere og bekymre sig, kan være en stor hjælp. Når angsten får lov at være der og vi konfronterer døden, kan en tillid og accept af det naturlige i den menneskelige oplevelse vokse. Det bliver en mulighed for selvudvikling og selvindsigt, der kan berige vores liv. Uanset om vi konfronterer vores dødsangst tidligere i livet, vil døden indhente os en dag.

Anbefalet litteratur:

Irvin Yalom. Som at se på solen-at leve med døden 

 

Tilknytning og kærlighed

Tilknytning og kærlighed

Tilknytning handler om hvordan vi knytter os til andre mennesker og former relationer.

Som mennesker er vores tilknytning og vores bånd til andre med til at sikre vores overlevelse i verden. Allerede som spæd knytter barnet sig til de vokse, især moderen. Dette bånd, som knyttes er af stor betydning for barnets udvikling og for de forhold barnet vil knytte til andre i fremtiden, især kærlighedsforhold. 

Måden moderen behandler barnet på vil danne et mønster, der vil blive en model/skabelon for andre forhold, som barnet vil have i fremtiden. Fordi moderen (eller omsorgspersonen) har sin egen historie, udfordringer, traumer og personlige stil, vil dette præge hendes evne til at knytte sig til og drage omsorg for sit barn. Hendes adfærd og egne mønster vil præge relationen til hendes barn. Hvor moderen for eksempel er deprimeret, kan dette påvirke barnet negativt. 

Tilknytningsmønstrene grundlægges i barndommen og følger os ind i voksenlivet. Mønstrene kan ændres ved hjælp af psykoterapi eller selvhjælp.

Tilknytningsmønstre deles i 4 kategorier 

Den sikre tilknyttede. Dette barn græder og er stresset, når omsorgspersonen ikke er til stede og bliver glad, når hun er til stede. Barnet oplever moderen som en sikker og tryg base, som barnet kan stole på og regne med. Omsorgspersonen er stabil og kærlig, derfor kan barnet søge hjælp og omsorg, når det er stresset eller ked af det. Som voksen betyder dette, at man kan slappe af i nære relationer og har en basal tillid til andre mennesker. Den sikre tilknyttede har nemt til relationer og bliver ikke utryg, hvis de er adskilt fra deres partner.

Den ambivalent eller usikre tilknyttede. Dette barn bliver utrøstelig ked af det, når moderen er væk. Det stoler ikke på, at moderen er til at regne med. Derfor er der en stor fokus på moderen, som barnet hele tiden skal aflæse eller klynge sig til. Dette mønster ser man hvis moderen for eksempel er alkoholiker, arbejder meget eller ustabil i kontakten til barnet. 

Som voksen kan du have svært ved at mærke dig selv i en relation og har tendens til at ville behage andre. Du har mere fokus på den anden i relationen end på dig selv, dine følelser og dine behov.  Det er svært at være alene, fordi du er overbevist om, at den anden vil forlade dig. Du har tendens til jalousi og er meget opmærksom på, om du bliver afvist eller forladt af din partner. Du føler dig enten usikker på, om din kæreste er ‘den eneste ene’ eller nervøs for hvordan du vil klare dig uden ham/hende, hvis I går fra hinanden. Du har tendens til at møde partnere som er on/off og du er selv ofte i tvivl om forholdet.

Den undvigende tilknyttede. Dette barn undgår omsorgspersonen, fordi hun eller han ofte er farlige eller meget ustabile. Moderen eller faderen er voldelige, verbalt voldelige, skælder ud eller er psykisk syge. 

Barnet har lige meget tillid til en fremmed person som til moderen. Barnet ser frem til at komme i børnehave og i skole, fordi der er trygt og roligt. Barnet stoler ikke på, at kontakt til vigtige personer er noget positivt. Han/hun lærer tidligt at klare sig selv og at holde sine følelser for sig selv. Barnet er meget selvstændig og opfører sig som en ‘lille’ voksen. Som voksen betyder dette at man holder afstand til andre og klarer alt selv. Det er svært at bede om hjælp og du isolerer dig. Nærhed, intimitet og relationer føles uattraktivt. Du er ikke i kontakt med ønsket om at være i en tæt relation, du synes kærlighed er besværligt og kompliceret. 

Den uorganiseret tilknyttede. Dette barn oplever ikke omsorgspersonen eller moderen som kun tryg eller utryg, men en blanding af de to. Det er umuligt at forudsige hvad, barnet kan forvente sig. Moderen svinger i humør og er både kærlig nogengange og andre tider hadefuld og vred. Moderen lider måske af maniodepressivitet, er i et usundt parforhold eller er meget stresset. Barnet skal lære at blive meget opmærksom på signaler for at vide hvordan moderen har det. Det kan føles som at skulle navigere gennem kaos. Barnet ønsker at være tæt på moderen og det sker også, men barnet bliver også tit afvist og bange. Det er både utrygt og forvirrende for barnet.

Som voksen føler du dig som ofte utryg i relationer. Du ved ikke hvad der venter dig og du ved ikke hvordan du skal forberede dig på det, der sker. Du søger nærhed og kærlighed, men undgår det samtidig også. Du har svært ved at stole på kærligheden, men længes efter den. 

Er jalousi kærlighed?

Jalousi er en følelse vi alle kender og som mange forbinder med kærlighed. Vi forsøger at kontrollere den vi elsker. Vi tjekker mails og sms’er. Vi udspørger om hvor hun har været og hvem hun var sammen med. Vi ringer en masse gange for at tjekke op. For den anden er det ubehageligt at være overvåget og skulle forholde sig til en masse kritiske spørgsmål. I værste fald føler du dig spærret inde i et fængsel.

Den som er jaloux frygter at miste den elskede, men kan ende med at skræmme hende væk eller kvæle forholdet. Frygten for at miste kærligheden kan få den til at forsvinde. Når vi elsker lidenskabeligt følger jalousien og vi kan ikke kontrollere den, mener mange. Når vi tjekker vores partners sms’er, udspørger eller forsøger at forhindre hende i at gå til sociale arrangementer, er vi enten desparate eller vi synes vi ejer den vi elsker. Vi føler vi er berettiget til at kontrollere og hun føjer os måske, men dette løser ikke problemet eller gør forholdet velfungerende. For jalousien kommer til styre forholdet i stedet for kærligheden.

Jalousi opstår fordi vi er bange for at miste og ikke kan overskue at skulle leve uden den anden. En mand kan blive jaloux, fordi han mener, at den opmærksomhed, som hans kone giver andre, tilhører ham alene. Det kan være en anden mand, men det kan også være hendes forældre eller børnene. Ægtefæller kan føle jalousi over den andens arbejde eller fritidsinteresser. I mange kulturer accepteres det at man ejer hinanden i et parforhold eller ægteskab.

Vejen ud af jalousien er at se det som et usundt mønster. Istedet for at forsøge at kontrollere den anden, skal man begynde at tage ansvar for sine egne følelser af usikkerhed og angst for ikke at være elsket eller for at miste den anden. Hvis man har lavt selvværd eller har oplevet svigt tidligere, kan følelsen af jalousi forstærkes. Hvis du har oplevet din nuværende partner eller en tidligere partner være utro, kan du meget nemt føle mistro og ønske at kontrollere den anden. Her er det vigtigt at parterne har  tillid til hinanden og at de kan tale ærligt om deres følelser. De skal være enige om at overholde de aftaler de har om troskab og flirten med andre.

I stedet for at forsøge at kontrollere den anden eller blive vred og aggressiv, skal den jaloux tale om det og vise sin sårbarhed og sine følelser. Vi længes alle efter frihed, også i vores relationer. De fleste vil ikke i det lange løb bryde sig om at blive kontrolleret. Hvis man ikke på egen hånd er i stand til at tale om følelserne på en konstruktiv måde, kan parterapi være en mulighed. Individuel terapi kan også hjælpe den, som er jaloux med at komme til bunds i hvorfor jalousien er der.