Ondt i livet – Stress
Ondt i livet
Flere og flere danskere har svært ved at følge med i en stresset hverdag med alt for mange krav og valg. Der er ikke timer nok på døgnet til at nå alt det vi vil og samtidig holde fast i os selv. Vi har ikke overskud til det hele, men forsøger at løbe stærkere og stærkere indtil vi en dag knækker under presset.
Presset kan være stress på arbejdspladsen: lange dage, alt for meget at lave, højt tempo og en dårlig chef.
Men det kan i høj grad også være familiemæssige problemer: skilsmisser, dårlige parforhold, skænderier, uoverenstemmelser, dele børn, sygdom, dødsfald og alkoholiserede forældre.
De første symptomer på stress er ofte søvn problemer og tristhed. Senere kommer negative tanker, angst, diffuse fysiske smerter, bekymringer, gråd, koncentrationsbesvær, tankemylder og nedtrykthed. Der er så mange stress symptomer, at listen er meget lang og inkluderer både fysiske og psykiske symptomer. Alle er tegn på mistrivsel og at noget er ude af balance.
Hvis dette står på over længere tid uden at blive behandlet med ro og med at se nærmere på hvor, stressen og symptomerne kommer fra, vil tilstanden forværres.
Til sidst kommer udbrændtheden og udmattelse, som kan ende med, at du ikke kan komme ud af døren eller ud af sengen. Der er intet overskud tilbage og det er som kroppens batteri er helt tør for strøm. Dette er en slags sammenbrud fysisk og psykisk.
Som stressramt har det været en lang process, hvor du ikke helt har lyttet til dine egne behov. Du har levet mere i en form for overlevelsestilstand, hvor du løber fra det ene til det andet. Kroppen er der heller ikke blevet lyttet til trods dens råb om hjælp.
En sygemelding kan være den eneste løsning, når alt ramler. Den eneste måde at skrue ned for tempoet og få ro på. Den eneste måde langsomt at komme tilbage til dig selv på, at mærke dig selv igen. Det er en stor beslutning og ikke let, for meget af vores identitet ligger i vores job og i det hele taget i alle de ting vi løber rundt og laver. At ikke gå på arbejde kan føles som et nederlag og uvidenheden om, du mister jobbet eller kolleger ser skævt til dig, kan være svær.
Tidshorisonten kan være usikker, fra uger til måneder og det kan være svært at gå med den usikkerhed. Samtidig er det vigtigt, at få ro og hvile.
Vejen til helbredelse findes netop gennem at få ro på nervesystemet, som jo har være oppe og køre i lang tid. Og det tager tid at komme ned i gear og for nervesystemet at komme i balance igen, lang tid. Længere end du tror. Der kan være tilbagefald, hvor symptomerne kommer tilbage og du har lyst til at give op. Men der er kun en vej til at komme i balance, det er at lære at mærke din krop og dine behov. Og at få løsnet op for gamle følelser og spændinger. Få smidt gammel baggage, som stresser oveni al stress og pres af nyere dato. Vejen ned i kroppen kan være gennem meditation, mindfulness eller yoga. Eller måske gå ture i naturen, have arbejde eller bare at ligge og se op i loftet.
Senfølger at stress kan være følsomhed overfor selv de mindste stress belastinger eller pres. Det kan være et middagsselskab eller et møde med en ven. Selv hyggelige og rare ting kan opleves som et pres, hvor du skal præstere over evne. Når du er startet på arbejde igen, kommer en periode, hvor du stadig er sårbar og skal passe på dig selv. Du har mere energi og overskud, men kan hurtigt blive flad eller angst igen. Så det er vigtigt at fortsætte med at finde ro og skåne dig selv for unødige belastinger. Denne periode kan tage op til flere år, hvis du har haft meget slem stress. Men en dag vil du mærke, at du er dig selv igen og du har måske lavet ændringer i dit liv, som nu føles positive og som du godt vil beholde. Forhåbentlig har du lært noget om dig selv i stress processen. Noget du kan tage med dig resten af livet omkring hvem du er, hvad du føler, dine grænser og om at lytte til dig selv og følge dine drømme.
Stress påvirker dit nervesystem og er et resultat af, at du over en længere periode ikke har kunnet slappe nok af og dit nervesystem ikke har kunnet få lov til at ‘aflade’. Derfor oplever du stress symptomer og udmattelse. Dine batterier er flade. Derfor er det vigtigt du fokuserer på aktiviteter, som lader dit system/din krop op igen. Det er bedst i begyndelsen at undgå stressende situation eller aktiviteter, hvor du skal bruge dit hoved/mentale muskler.
- Masser af hvile og søvn
- Gå ture i naturen
- Tid sammen med dyr
- Meditation/mindfulness
- Blid yoga (yin yoga)
- Selv hypnose
- Sauna
- Massage
- Havearbejde
- Tid alene
- Varmt bad
- Træk vejret dybt
- Hold pauser
- Sig fra overfor pres, ansvar og ekstra opgaver mens du er sygemeldt eller meget stresset
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!