Hvad er narcissisme?
Narcissist er blevet et udtryk vi hører i medierne, men hvad er det egentlig? Man kan have narcissisme i forskellige grader. I den lette ender har man nogle narcissistiske træk og i den tunge ende har man narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
Narcissisten føler sig selv som noget helt specielt, hævet over andre mennesker. Han/hun mener at have krav på at blive behandlet bedre end andre og at få alt hvad han/hun ønsker. Narcissisten er meget optaget af rigdom, status og berømmelse. Han/hun vil gøre meget for at komme frem i verden. Hvis nogen står i vejen, bliver narcissisten rasende og ondskabsfuld.
I sociale sammenhænge er narcissisten naturligt i centrum og har svært ved at lytte. Han/hun har svært ved at sætte sig ind i andres situation og mangler empati. Narcissisten lægger stor vægt på det ydre, og det er meget vigtigt hvilken titel man har, hvordan man bor, og hvilken bil man kører i.
Narcissisten kan virke stor i slaget og have store armbevægelser. Det man også kalder grandiositet. Han/hun viser aldrig svaghed og hvis du viser svaghed bliver du hånet. Sammen med narcissisten kan du ofte føle dig lille og ubetydelig, for narcissisten er optaget af sig selv og sine egne behov.
Bag narcissismen ligger en dyb usikkerhed og tomhedsfølelse skjult. Men dette er sjældent fremme i lyset. Hvis narcissisten kommer i stor krise og hans/hendes verden krakelerer, kan der opstå en depression, men ofte vil narcissisten komme ind i et misbrug eller finde en anden udvej end at skulle konfronteres med de dybere følelser.
Årsageren til narcissistisme kan være flere og der er flere teorier. Grundlæggende har narcissisten i den tidlige barndom ikke oplevet at blive elsket for den han/hun var. Barnet er blevet set som en forlængelse af forældrene i stedet som et individ. Barnet er blevet beundret og forkælet til tider og til andre tider blevet skældt ud og afvist. Barnets dybere behov er ikke blevet set eller hørt. Derfor søger narcissisten som voksen bestandigt at få opfyldt sine behov og søger beundring og opmærksomhed.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!