Tilknytning og kærlighed

Tilknytning og kærlighed

Tilknytning handler om hvordan vi knytter os til andre mennesker og former relationer.

Som mennesker er vores tilknytning og vores bånd til andre med til at sikre vores overlevelse i verden. Allerede som spæd knytter barnet sig til de vokse, især moderen. Dette bånd, som knyttes er af stor betydning for barnets udvikling og for de forhold barnet vil knytte til andre i fremtiden, især kærlighedsforhold. 

Måden moderen behandler barnet på vil danne et mønster, der vil blive en model/skabelon for andre forhold, som barnet vil have i fremtiden. Fordi moderen (eller omsorgspersonen) har sin egen historie, udfordringer, traumer og personlige stil, vil dette præge hendes evne til at knytte sig til og drage omsorg for sit barn. Hendes adfærd og egne mønster vil præge relationen til hendes barn. Hvor moderen for eksempel er deprimeret, kan dette påvirke barnet negativt. 

Tilknytningsmønstrene grundlægges i barndommen og følger os ind i voksenlivet. Mønstrene kan ændres ved hjælp af psykoterapi eller selvhjælp.

Tilknytningsmønstre deles i 4 kategorier 

Den sikre tilknyttede. Dette barn græder og er stresset, når omsorgspersonen ikke er til stede og bliver glad, når hun er til stede. Barnet oplever moderen som en sikker og tryg base, som barnet kan stole på og regne med. Omsorgspersonen er stabil og kærlig, derfor kan barnet søge hjælp og omsorg, når det er stresset eller ked af det. Som voksen betyder dette, at man kan slappe af i nære relationer og har en basal tillid til andre mennesker. Den sikre tilknyttede har nemt til relationer og bliver ikke utryg, hvis de er adskilt fra deres partner.

Den ambivalent eller usikre tilknyttede. Dette barn bliver utrøstelig ked af det, når moderen er væk. Det stoler ikke på, at moderen er til at regne med. Derfor er der en stor fokus på moderen, som barnet hele tiden skal aflæse eller klynge sig til. Dette mønster ser man hvis moderen for eksempel er alkoholiker, arbejder meget eller ustabil i kontakten til barnet. 

Som voksen kan du have svært ved at mærke dig selv i en relation og har tendens til at ville behage andre. Du har mere fokus på den anden i relationen end på dig selv, dine følelser og dine behov.  Det er svært at være alene, fordi du er overbevist om, at den anden vil forlade dig. Du har tendens til jalousi og er meget opmærksom på, om du bliver afvist eller forladt af din partner. Du føler dig enten usikker på, om din kæreste er ‘den eneste ene’ eller nervøs for hvordan du vil klare dig uden ham/hende, hvis I går fra hinanden. Du har tendens til at møde partnere som er on/off og du er selv ofte i tvivl om forholdet.

Den undvigende tilknyttede. Dette barn undgår omsorgspersonen, fordi hun eller han ofte er farlige eller meget ustabile. Moderen eller faderen er voldelige, verbalt voldelige, skælder ud eller er psykisk syge. 

Barnet har lige meget tillid til en fremmed person som til moderen. Barnet ser frem til at komme i børnehave og i skole, fordi der er trygt og roligt. Barnet stoler ikke på, at kontakt til vigtige personer er noget positivt. Han/hun lærer tidligt at klare sig selv og at holde sine følelser for sig selv. Barnet er meget selvstændig og opfører sig som en ‘lille’ voksen. Som voksen betyder dette at man holder afstand til andre og klarer alt selv. Det er svært at bede om hjælp og du isolerer dig. Nærhed, intimitet og relationer føles uattraktivt. Du er ikke i kontakt med ønsket om at være i en tæt relation, du synes kærlighed er besværligt og kompliceret. 

Den uorganiseret tilknyttede. Dette barn oplever ikke omsorgspersonen eller moderen som kun tryg eller utryg, men en blanding af de to. Det er umuligt at forudsige hvad, barnet kan forvente sig. Moderen svinger i humør og er både kærlig nogengange og andre tider hadefuld og vred. Moderen lider måske af maniodepressivitet, er i et usundt parforhold eller er meget stresset. Barnet skal lære at blive meget opmærksom på signaler for at vide hvordan moderen har det. Det kan føles som at skulle navigere gennem kaos. Barnet ønsker at være tæt på moderen og det sker også, men barnet bliver også tit afvist og bange. Det er både utrygt og forvirrende for barnet.

Som voksen føler du dig som ofte utryg i relationer. Du ved ikke hvad der venter dig og du ved ikke hvordan du skal forberede dig på det, der sker. Du søger nærhed og kærlighed, men undgår det samtidig også. Du har svært ved at stole på kærligheden, men længes efter den.