Er psykoterapi symptom behandling eller selvudvikling?

Er psykoterapi symptom behandling eller selvudvikling?

I løbet af de senere år er psykologien og psykoterapien blevet stærkt påvirket af den kognitive adfærdsterapi, som for det meste behandler symptomer. Kognitiv terapi er inspireret af en medicinsk model, der opfatter den menneskelige psyke lidt mekanisk. Der fokuseres på at fjerne symptomer. Roden til problemerne bliver næsten aldrig behandlet og din selvforståelse bliver som regel ikke meget dybere. 

Dybde psykologien anerkender at vi er komplekse og har en masse potential for selvudviking. Men vores selvforståelse er ikke altid særlig udviklet. Store dele af vores bevidsthed er ubevidste og vi er ofte styret af og motiveret af ukendte indre impulser.

Dybde psykologien handler om menneskets udvikling hen imod større bevidsthed, individuation og realisation. Det betyder, at vi kan opnå mere frihed, lykke og glæde i livet genne større selvforståelse. 

Det er en lang rejse der kan tage hele livet og det handler ikke om at fjerne symptomer. Men at se de udfordringer livet bringer os, som muligheder for at lære noget om os selv. 

Mange af livets udfordringer og svære erkendelser er almenmenneskelige og hører med til det at være i livet som menneske. Derfor skal udfordringerne ikke symptom behandles. Vi møder alle sammen tab, håbløshed, sorg, døden, modgang, forelskelse og store skift. Disse oplevelser kan ses som en overgang til noget nyt, også selvom det er svært. Det er en tærskel vi træder over til noget på den anden side. Et udviklingstrin vi er gået igennem. Når vi er gået igennem vil vi ofte føle os mere glade, rolige, frie og modne. 

Så når vi møder modgang og problemer i vores liv, kan det i sidste ende give os noget værdifuld. Vi gennemgår en indre forvandling i takt med, at vi bearbejder og fordøjer livets udfordringer, traumer og svære oplevelser. Når vi arbejder igennem de ting, vi møder i livet, får vi en dybere kontakt med os selv. I stedet for at flygte fra udfordringer, kan vi forsøge at møde dem åbent og rumme dem. 

Efterhånden vil vi modnes som mennesker og lære af vores erfaringer.. Vi kan træffe mere bevidste valg i livet, der er mere velovervejede. 

At søge efter mening med livet er almenmenneskeligt. Alle mennesker søger efter mening bevidst eller ubevidst. Vi søger meningen gennem materialistiske ting, status, karriere, familie, penge, kærligheden, kunst eller spiritualitet. 

At finde meningen i vores udfordringer, smerte og problemer kan gøre det lettere at komme igennem. Livet får en ny dimension og vi finder vejen gennem alt det, som er svært og vi opnår dybere kontakt med os selv. Vi går fra at føle os som offer for svære udfordringer til at finde en mening, en sammenhæng og en udvikling som menneske.

Dette kan dybde psykologien tilbyde!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *