Når fortiden spøger

Kender du til, at du pludselig føler dig lille og ubetydelig når chefen ikke anerkender dig? Du råber af kæresten og skælder ud på grund af en lille bagatel? Du bider negle mens du ser en skræmmende film? Du er bange når du er alene hjemme uden familien? Du føler dig pludselig trist til mode på vej til arbejde i morgentrafikken?  

Vi har alle denne type oplevelser, hvor vi gør noget, der ikke passer med vores normale selv. Eller vi har følelser, der virker overdrevet i situationen.

Noget slår ned i os og følelserne kommer ud af det blå. Vi ved ikke hvorfor og kan ikke finde nogen logisk forklaring eller årsag. 

Først ser vi os om i vores liv for at finde en rationel forklaring. Er der noget galt med vores parforhold, job, bolig eller andet? Der må være noget, som ikke fungerer, tænker vi. Noget der skal laves om. Selvfølgelig er det vigtigt, at ændre de ting, som ikke fungerer i vores liv, men hvis vores følelser eller reaktioner gentager sig og kommer tilbage, så skal vi finde årsagen og løsningen et andet sted.

Hvis årsagen ligger begravet i vores ubevidste og er et spøgelse fra fortiden, så kan vi forsøge at ‘løse’ problemet her og nu, men så flytter problemet til et andet sted. I værste fald kan det gøre tingene værre. Det vil ikke hjælpe at skifte job, kæreste eller bolig.

Hvis vi ikke kan løse problemet ved at ændre noget i vores liv, så kan det virke ret mystisk eller irriterend. Vi synes jo at vi har det perfekte liv og føler os for det meste ret lykkelige. Så hvorfor er vi pludselig deprimerede, angste, sure eller triste?

Forklaringen til det vi føler ikke kan ikke findes i nutiden og nutiden er højst en udløsende faktor. Vi bliver nød til at se på de følelser eller reaktioner meget bredere og dybere, for de kan være symptomer på noget meget mere komplekst. Og årsagen findes ikke i dit liv i nutiden. Men i stedet i fortiden og især i din barndom. Fordi uforløste følelser dukker op i nutiden. 

Det kan være svært at forestille sig, hvordan noget der er sket i barndommen, for så lang tid siden, skulle kunne påvirke os som voksne. Det er jo forlængst glemt og borte. Vi kan ikke huske detaljer og alt virker tåget. Tiden er gået og den læger jo alle sår, ikke?

Faktum er at vi er langt mere styret af vores fortid og barndom end vi selv er klar over. Selvom det er for lang tid siden og vi næsten har glemt, at vi blev mobbet i skolen, at vores forældre skændes hver dag, at vi følte os ensomme meget ofte eller at vores bedstemor døde da vi var 7, så sætter alle svære oplevelser sine spor i os. 

Sporene sidder i vores ubevidste sind og dukker op når vi mindst venter det, når vi er pressede, stressede eller når en situation minder os om noget fra dengang. Det er disse indtryk fra fortiden, der viser sig i nutiden.

De svære oplevelser vi havde som børn sidder stadig i os, fordi de aldrig helt er blevet helet. Hvis vi har stået alene med vores følelser, eller hvis nogle følelser eller sider af os var ‘forbudte’ i vores familie, kan disse være blevet skubbet væk. Vi lærte tidligt i livet, at undertrykke følelser og gemme dele af os selv. Vi måtte skubbe vores følelser til side for at overleve og komme videre. Vi kommer videre og modnes, mens nogle sider af os ikke modnes, men sidder fast i en tidslomme i vores indre.

Med tiden har vi glemt de oplevelser eller følelser, indtil de en dag dukker uventet op i vores liv i form af irrationelle og barnlige reaktioner og følelser. Vi føler os svage fordi vi ikke kan kontrollere vores reaktioner og følelser, og det plager os, at vi ikke kan finde en årsag eller forklaring. Selvom vi prøver at skubbe følelserne væk eller kontrollere vores udbrud, kommer det tilbage. Vi skammer os over at have disse sider og vi vil helst have, at de går væk. 

Men de går meget sjældent væk. Faktisk kan de blive stærkere med tiden, hvis de får lov at leve deres eget liv, så vi må gå på opdagelse i vores indre. Her kan vi finde forklaringen ved at undersøge følelserne og reaktionerne og spørge ‘hvor kender jeg dette fra’ og ‘hvad minder dette mig om’?

Vi skal lære at tage hånd om følelserne nænsomt og nysgerrigt. Symptomer skal ikke fjernes, men forstås. Når dette sker kan en forløsning ske. Når de oprindelige følelser og oplevelser kommer op til overfladen, bliver mærket, forstået og følt, vil symptomerne, reaktionerne og de irrationelle følelser ændre sig, opløse sig og en dag forsvinde. 

Så det handler ikke om at komme videre, at lægge fortiden bag os og fokusere fremadrettet. Dette er ønsketænkning, så længe fortiden spænder ben for os. I stedet skal fortiden fordøjes og bearbejdes. Når dette er sket vil fremtiden og vores liv udfolde sig. Vi behøver ikke forsøge med magt at lægge noget bag os eller anstrenge os og tage os sammen. Når fortiden ikke længere tynger os, er det meget lettere at komme videre og at ikke gentage gamle mønstre.