Skam – hvorfor føler jeg mig værdiløs?

/0 Kommentarer/i /af

Skam er en følelse, som kan være svær at definere. De fleste af os ved faktisk ikke, at det er skam. Vi føler os tunge, tynget, deprimerede og mørke. Vi rammes af en dyb ensomhed og håbløshed, som at falde ned i et stort sort hul. Mest af alt ønsker vi at gemme os, blive i sengen og vente på at det går over.

Skamfølelsen kan være udløst af noget i vores hverdag eller vores egne tanker. Det kan være en afvisning, en kritik, en bebrejdelse, en fejl eller en præstation. Pludselig føler vi os blottede og har en fornemmelse af, at de andre kan se helt ind i vores indre mørke.

Der hvor vi skammer os over, at være den vi er. Vi er ikke noget værd og de negative tanker kredser om vores krop, karriere, valg i livet eller et karaktertræk. Når skamfølelsen er på sit højeste, plages vi af konstante negative tanker om os selv. Vi er overbeviste om at de negative tanker taler sandt. ‘Jeg er ikke god nok’, ‘ingen holder af mig’, ‘jeg er forkert’ ‘jeg har ingen værdi’ er billeder på skammen. Når vi skammer os er det svært at være med os selv, at være alene. 

Vi vil gøre alt for at undgå denne ubehagelige og truende følelse. Derfor fokuserer vi på at kompensere på alle mulige måder. Det kan være gennem karriere, penge, alkohol, præstationer, perfektionisme, parforhold, udseende og stræben efter at forbedre. Med disse midler forsøger vi at dække over vores følelse af at være værdiløs, at skubbe følelsen væk, så vi ikke længere mærker den. 

Hvorfor føler vi skam? Skam er en naturlig følelse, som alle mennesker oplever. Den hjælper os til at passe ind i samfundet ved at signalere, hvornår vi træder ved siden af. igennem udviklingen af samfundet og menneskers sameksistens, har det været vigtigt for gruppen, at der var visse spilleregler. Når en person trådte ved siden af normen var der en konsekvens: man blev udskammet. Herefter fik personen en mulighed for at rette ind og blev accepteret ind i gruppen igen. Skamfølelsen var altså ikke vedvarende. 

I den form for skam, hvor du føler dig værdiløs som menneske og ikke noget værd er følelsen mere permanent eller en grundfølelse. Du føler den er en del af dig og dit indre fundament. Dette kaldes også for ‘toxic shame’. Ofte føler du dig også angst, bekymret og har lavt selvværd.

Hvor kommer toxic shame fra? Den kommer fra negative oplevelser og traumer fra vores barndom. Det kan være fordi vi har følt os svigtede af de voksne, vi er blevet skældt ud , ignoreret eller der har været urealistiske forventninger til os. Det kan også være at vores forældres egen skam har ‘smittet’ os. Der har manglet den kærlighed og omsorg der skulle til for, at vi følte os værdifulde og gode nok. 

Det er en god ide, at ikke skubbe følelsen af skam væk, når den opstår. Samtidig hjælper det ikke at lade de negative tanker forstærke den. I stedet mærk den og gør noget for at komme ud af den negative tanke spiral. 

Redskaber til at håndtere skam:

  • Kom ned i kroppen
  • Mærk følelsen
  • Gør noget positivt for dig selv
  • Skriv de negative tanker ned
  • Lav yoga eller mindfulness
  • Tal med en ven eller terapeut om dine følelser

Hvad er forskellen på kognitiv adfærdsterapi og traumeterapi?

/0 Kommentarer/i /af

Hvad er forskellen på kognitiv adfærdsterapi og traumeterapi?

Kognitiv terapi er inspireret af den græske filosofi, der antog at det er vores tanker, der styrer vores handlinger og følelser. Derfor er det logiske, at hvis du ændrer dine tanker, ændrer du din adfærd og oplever flere positive følelser. 

Ifølge Kognitiv terapi lever vi efter en slags ’regler’ og overbevisninger, der organiserer vores tanker, følelser, handlinger og relationer. Men vi er ikke bevidste om det. Vores antagelser og overbevisninger former vores liv i høj grad fordi vi ikke er klar over det og derfor ikke kan ændre det. 

Overbevisningerne opstår i vores opvæksten gennem de ting vi oplever og er udsat for.

 

Når vi har negative antagelser om verden, vil livet føles truende og negativt. Disse kaldes også for kognitive forvrængninger og kan beskrives således: 

  • sort/hvid tænkning
  • fokus på negative detaljer i stedet for helheden
  • overgeneralisering: en negativ oplevelse ses som ’altid’ eller ’aldrig’
  • tankelæsning: man gætter andres tanker uden at spørge om det forholder sig sådan
  • forudsigelse af noget negativt i fremtiden uden bevis for dette
  • ignorering af det positive, fordi det ikke ’gælder’
  • overdrivelse af det negative og minimering af det positive
  • rigide krav til sig selv: ’skulle’, ’burde’
  • katastrofetanker
  • selvkritik ’jeg er ikke god nok’
  • personalisering: man føler sig ansvarlig for situationer, som man ikke har kontrol over

De negative tankemønstre fører til forskellige symptomer og problemer, som kan være depression, angst, lavt selvværd, fobier, parforholdsproblemer og mere.

I Kognitiv terapi undersøger man de negative tanker og overbevisninger og erstatter dem med mere positive og sunde tanker. Adfærdsterapien kommer ind der, hvor overbevisningerne skal udfordres gennem nye handlinger. Det kan være at tage elevatoren, hvis du er bange for det og tænker ‘det går galt’. 

Kognitiv terapi er det man kalder en ‘top down’ metode. Det vil sige man arbejder med de kognitive og ‘nyere’ udviklede dele af hjernen. 

I min praksis integrerer jeg kognitiv terapi med det man kalder ‘bottom up’ teknikker. Disse teknikker arbejder med de dele af hjernen, som er mere primitive og ‘gamle’. Bottom Up teknikkern involverer kropsbevidsthed og et langsomt tempo. Her påvirkes og arbejdes med dybe ubevidste processer. 

Når disse teknikker kombineres med kognitive teknikker, kan vi arbejde på flere planer samtidig. Flere dele af hjernen kommer med i terapien. 

Efter min mening er det ikke nok kun at arbejde med det bevidste og kognitive plan, fordi mange af vores følelser, tanker og problemer holdes i live på et ubevidst plan. I terapien bliver vi nød til at få fat i de dybere steder i os, hvis ændringer skal være varige. Nogle mener faktisk, at vores bevidsthed er 90% ubevidst. Derfor forsøger vi gennem traumeterapi, hypnoterapi og kropsorienteret terapi at få adgang til det ubevidste plan.

Terapien bliver mest effektiv hvis vi kan arbejde med tanker, følelser, det ubevidste sind, emotioner, oplevelser, traumer og kropssansning på samme tid. 

Hvis du har negative tanker, kan det hjælpe at blive bevidst om dem, men de forsvinder som regel ikke fordi du forsøger at tænke mere positivt. 

Men når du får bearbejdet de følelser og ubevidste mønstre og oplevelser, der ligger bag tankerne, kan du opleve at tankerne ændrer sig. Andre gange forsvinder de helt af sig selv. Tankemylder og negative gentagne tanker erstattes af indre ro. Tankerne skal vi ikke kæmpe imod eller forsøge at ændre. Så snart vi finder roden og arbejder med den, vil tankerne fylde meget mindre. 

Når vi arbejder helhedsorienteret kan vi se, at alt hænger sammen. Tankerne hænger sammen med følelser og oplevelser. Negative tanker er et symptom på en ubalance og noget uforløst.  Så det er ikke kun tankerne der styrer vores handlinger og følelser, men hele det, der ligger bag ved. Derfor kan vi ikke symptombehandle ved at ændre tankerne i et forsøg på at få det bedre. Først når helheden er behandlet vil vores symptomer grundlæggende ændre sig. 

Kroppen husker det du har oplevet gennem livet

/0 Kommentarer/i /af

Kroppen husker det du har oplevet gennem livet

At få kroppen med i psykoterapien er essentielt

Du har siddet hos psykologen en time og er blevet meget klogere på dig selv. Du har haft flere aha oplevelser, hvor du ser sammenhængen mellem dine handlinger og fortidens oplevelser. Så langt så godt. Du er opløftet og lettet, for det er altid en lettelse at komme af med noget hos en, der lytter. Det giver en følelse af håb, at forstå dine problemer. Der går noget tid og du forventer, at du får det bedre. At din forståelse af dig selv vil føre til dybere ændringer i dit liv. Men som tiden går oplever du, at dine indsigter ikke fører til konkrete ændringer eller bedre humør. Du oplever stadig angst, depression og lavt selvværd. 

Her står du ved en skillevej. For måske har du brug for en måde at arbejde med psyken på, der ikke kun er samtale eller kognitiv terapi.

En metode er Somatic Experiencing, der er udviklet af Dr. Peter Levine. Det er en terapiform, hvor psykoterapeuten bruger kroppen som redskab til forløsning af traumer og andre oplevelser, der er lagret i din krop. I terapien er der ikke kun fokus på ‘fortællingen’ eller tankerne omkring din historie eller oplevelser. Men i høj grad inkluderes alt det, du oplever i kroppen, samt dine følelser, fornemmelser og visuelle billeder og minder. Hele spektret af dine oplevelser kommer med i terapien. Dette kan godt føles lidt uvant, hvis du før udelukkende har været i psykoterapi med fokus kun på samtale og tanker. 

Somatic Experiencing og kropsorienteret psykoterapi adskiller sig fra samtale terapi desuden på et andet væsentligt punkt. Nemlig at metoden er oplevelsesorienteret. Det vil sige, at der lægges vægt på det, du oplever i terapitimen her og nu. Så i stedet for kun at tale om noget, der skete i fortiden eller dagen før, inkluderes det du oplever nu. På den måde væver terapien sig ind og ud af fortiden og nutiden, fra historien til oplevelser i kroppen og sanserne her og nu. 

Vores traumer og gamle ubearbejdede oplevelser er lagret i nervesystemet eller i den ‘gamle’ del af vores hjerne. Kroppen husker alle disse oplevelser og vi bærer rundt på dem hver dag, ofte uden at vide det. 

Når disse oplevelser ikke er forløst og stadig ‘sidder’ et sted i vores system eller krop kan det føre til symptomer som angst, depression, lavt selvværd, stress, fobier etc. Så selvom du ikke er direkte i kontakt med tidligere oplevelser eller traumer, kan de stadig have en påvirkning på dig. Derfor handler kropsorienteret psykoterapi om at få adgang til dybere lag af din psyke og finde en forløsning og forløsning på alt det, der binder dig til fortiden. 

Første gang klienter oplever Somatic Experiencing og kropsorienteret psykoterapi kan det være lidt uvant, at skulle mærke kroppen og følelserne så meget i løbet af en terapi time. Efterhånden som timen skrider frem og gamle følelser forløses, minder kommer op og bliver afsluttet, og nervesystemet kommer mere i ro og balance, mærkes denne form for terapi som en dyb udrensning og en aha oplevelse på et kropsligt plan. Times afsluttes oftest i med en overraskende lettelse og befrielse på flere planer. 

Som Somatic Experiencing Practitioner har vi selv gennemgået vores egen traumeterapi gennem mange år. Vi har dybdegående træning i traumer og nervesystemet og vi bruger os selv i terapien på en helt særlig måde. Vi er trænet i at være nærværende, til stede, opmærksomme på vores egen krop og nervesystem mens vi arbejder. Vi bruger faktisk vores eget nervesystem aktiv til at hjælpe dit nervesystem komme i balance. 

Tanker om transpersonlig psykoterapi

/0 Kommentarer/i /af

 

Transpersonlig psykoterapi er en gren af terapi, der har eksisteret siden Carl Jung, som var elev af Freud. Østens filosofi med fokus på spiritualitet, mindfulness og sjælen, møder vestens psykologi. ’Trans’ betyder det, som ligger udenfor eller hinsides. Transpersonlig psykoterapi indbefatter aspekter af den menneskelige oplevelse, som ligger udenfor eller hinsides personligheden. 

Personligheden er vores adfærdsmønstre og karaktertræk og det, vi opfatter som ’mig’ eller ’jeg’. Personligheden etableres i den tidlige barndom og opbygges gennem vores liv og erfaringer. Dette ’mig’ eller ’jeg’ er vores identitet og er den måde vi opfatter os selv på. Vores ’jeg’ kan enten opleves som ægte eller falsk afhængig af hvor meget vi er i kontakt med os selv eller noget dybere (transpersonligt). 

Nogle mennesker oplever en negativ tomhed inden i og kan ikke finde det ægte ’jeg’. Dette kompenserer de for ved at identificere sig med ting i den ydre verden, for eksempel materielle ting, præstationer, titler, penge eller relationer til andre mennesker. 

I transpersonlig psykoterapi har vi ikke kun fokus på at løse problemer, men også undersøge årsagen til disse. Ofte har et problem en række årsager og det kan bevæge sig fra det konkrete over i det mere ukonkrete. 

Hvis vi for eksempel oplever dødsangst kan dette være direkte udløst af et dødsfald af en af vore nærmeste. I terapien bliver dette tab bearbejdet og sorgen får plads. På næste niveau kan dødsfaldet have givet os tanker om vores egen død. Siden dødsfaldet har vi svært ved at sove og bekymringer om døden fylder. Ikke kun vores egen død, men også vores nærmestes død. Dette kan ses som eksistentielle spørgsmål og er altså noget alle mennesker har til fælles. Vi skal alle forholde os til døden, døden af vores nærmeste og i sidste ende vores egen død. 

På det 3. niveau kan dødsangsten handle om vores tro eller mangel på samme. Døden kan vi ikke forstå logisk og derfor finder nogle mennesker svar i religion. Døden er noget vi ikke kan styre og på den måde kan man sige, at det på mange måder også ligger udenfor det personlige. Altså er det et transpersonligt spørgsmål. 

I vores daglige personlige liv kan vi komme ud for, at have transpersonlige oplevelser. Ofte uden at vi selv ved det. Vi kan opleve at vi er uden grænser, at vi smelter, at vi er tomme, at vi ikke kan mærke kroppen, vi oplever en forelskelse, vi mediterer og mærker stilheden, Vi dyrker sport og har ingen tanker, vi går tur i naturen og kommer i dyb kontakt med nuet. Eller vi har en nærdødsoplevelse eller er tilstede når et menneske dør. 

Resultatet af disse oplevelser kan være forvirring eller angst, fordi vi mister kontrollen. Men hvis vi kan ‘rumme’ og ‘være med’ dem kan vi igen finde ind til en ro. Denne indre ro kan indirekte hjælpe os med vores problemer fordi problemer ofte handler om et forsøg på at kontrollere noget. Når vi et øjeblik kan give slip og overgive os til nuet og til noget større end os selv, kan vores problemer virke mindre og mere ubetydelige. 

I transpersonlig psykoterapi bruges stilhed, mindfulness, meditation, tilstedeværelse og at være i nuet som en del af terapien. Disse tilstande kan opstå spontant eller kan være en øvelse. 

Som transpersonlig terapeut arbejder jeg udfra min egen tilstedeværelse i terapien. Dette betyder at jeg kan arbejde med det personlige såvel som det transpersonlige, som mine klienter oplever. I nuet undersøger vi hvad klienten oplever her og nu. Fokus er på oplevelsen fremfor tanker og klienten opfordres til at give slip fremfor at kontrollere det der sker i timen. 

Her arbejdes med at udvikle evnen til at være et vidne til det, der sker. Vi kan observere vores tanker, krop og følelser. Evnen til at være vidne til os selv kan udvide vores bevidsthed og kan samtidig lindre vores symptomer. Jo mere bevidsthed vi har, jo flere valg har vi i livet. Problemer opstår ofte fordi der er noget vi ikke er bevidste om og dette indskrænker vores valg og vores evne til at mærke. Når vi bliver bedre til at være vidne til og observere os selv kan dette være en stor hjælp.

I transpersonlig psykoterapi arbejdes der på de problemer, der opstår i livet og de symptomer du oplever. Men vi kan også arbejde på dybere mere filosofiske spørgsmål.

Et centralt transpersonligt tema er ‘hvem er jeg?’. Dette kan undersøges. Her skelnes mellem personligheden og dens mange ansigter, egoet, jeget, selvet, det sande jeg og sjælen.

Andre emner kan komme op i terapien, som vi kender fra filosofien eller religionerne. De kan være: medfølelse, forgængelighed, årsagen til  lidelse i livet, spørgsmål om døden, hvad er ego, kærlighed og næstekærlighed, bevidsthed og medmenneskelighed i praksis. 

Følgende forfattere har skrevet om transpersonlig terapi: Ken Wilber, Fritz Perls, Jes Berthelsen, A.H. Almaas og Henrik Katborg