Kontakt til dit indre barn er selvkærlighed

Hvem og hvad er det indre barn?

Det indre barn er en betegnelse for den del af os, der stadig lever i fortiden. Selvom vi er voksne har vi ‘barnlige’ træk og adfærdsmønstre. Vi opfører os barnligt, føler os hjælpeløse eller små i visse situationer. Eller vi reagerer ude af proportioner med situationen og bliver meget vrede eller kede af det.  Vi har en barnetro på det gode ligesom en 5-årig. Vi bliver sure eller indelukkede som en 7-årig, når vi taber i et spil. Vi overreagerer i situationer fordi følelser fra fortiden kommer op i os pludseligt, fordi en situation minder om noget fra tidligere.

Alle mennesker har sår og smerte fra barndomme. Følelser vi har undertrykt og har lagt låg på. Når vi møder vores indre barn gennem visualisering eller ved at se på et foto af os selv fra vi var barn, kan vi komme i kontakt med følelser og behov fra vores barndom. Det er en måde at opleve minder fra vores barndom igen, så de kan blive helet. I begyndelsen eller før vi er bevidste om det indre barn, behandler vi os selv dårligt. Vi kritiserer og skælder os selv ud. Vi føler os ensomme og forladte. Vi søger efter anerkendelse og kærlighed fra andre, fordi vi ikke kan mærke den i os selv. 

Når vi får en dybere kontakt med dette barn og får helet vores sår, er der en lettelse. Vores selvværd bliver bedre. Vi ændrer vores selvopfattelse og vi får et sundere forhold til os selv. Vi føler mere selvkærlighed og accept.

Der findes flere slags indre børn:

1. Det magiske/guddommelige barn – Dette barn er en guide. Sjov, glad, klog, positiv, lever i nuet, morsom, spontan og fuld af forundring.

2. Det kreative barn – Dette barn er kontakten til vores intuition og ’mavefornemmelse’ og en kilde til inspiration og nye ideer.

3. Det hjælpeløse barn/baby – Dette barn har brug for vores omsorg og beskyttelse

4. Det tilpassede barn – Dette barn har tilpasset sig barndommens udfordringer og familiens samspil. For at overleve er vi ’den gode pige eller dreng’. Vi søger kærlighed gennem den rolle, vi spiller. Vi er høflige og dygtige og søger anerkendelse fra andre. Dette er personligheden eller forsvaret, som bygges op i barndommen, for at ’hjælpe’ det sårede barn.

5. Det sårede/følsomme barn – Dette barn har de følelser og minder fra barndommen, som ikke er blevet helet og ’barnet’ lever i vores ubevidste, hvor det venter på omsorg og kærlighed. Kan føle sig som et offer, ensom, ked af det, sårbar, alene, og forladt. Vi ser det sårede barn når vi surmuler eller taler barnesprog.