Tanker om transpersonlig psykoterapi

Transpersonlig psykoterapi er en gren af terapi, der har eksisteret siden Carl Jung, som var elev af Freud. Østens filosofi med fokus på spiritualitet, mindfulness og sjælen, møder vestens psykologi. ’Trans’ betyder det, som ligger udenfor eller hinsides. Transpersonlig psykoterapi indbefatter aspekter af den menneskelige oplevelse, som ligger udenfor eller hinsides personligheden. 

Personligheden er vores adfærdsmønstre og karaktertræk og det, vi opfatter som ’mig’ eller ’jeg’. Personligheden etableres i den tidlige barndom og opbygges gennem vores liv og erfaringer. Dette ’mig’ eller ’jeg’ er vores identitet og er den måde vi opfatter os selv på. Vores ’jeg’ kan enten opleves som ægte eller falsk afhængig af hvor meget vi er i kontakt med os selv eller noget dybere (transpersonligt). 

Nogle mennesker oplever en negativ tomhed inden i og kan ikke finde det ægte ’jeg’. Dette kompenserer de for ved at identificere sig med ting i den ydre verden, for eksempel materielle ting, præstationer, titler, penge eller relationer til andre mennesker. 

I transpersonlig psykoterapi har vi ikke kun fokus på at løse problemer, men også undersøge årsagen til disse. Ofte har et problem en række årsager og det kan bevæge sig fra det konkrete over i det mere ukonkrete. 

Hvis vi for eksempel oplever dødsangst kan dette være direkte udløst af et dødsfald af en af vore nærmeste. I terapien bliver dette tab bearbejdet og sorgen får plads. På næste niveau kan dødsfaldet have givet os tanker om vores egen død. Siden dødsfaldet har vi svært ved at sove og bekymringer om døden fylder. Ikke kun vores egen død, men også vores nærmestes død. Dette kan ses som eksistentielle spørgsmål og er altså noget alle mennesker har til fælles. Vi skal alle forholde os til døden, døden af vores nærmeste og i sidste ende vores egen død. 

På det 3. niveau kan dødsangsten handle om vores tro eller mangel på samme. Døden kan vi ikke forstå logisk og derfor finder nogle mennesker svar i religion. Døden er noget vi ikke kan styre og på den måde kan man sige, at det på mange måder også ligger udenfor det personlige. Altså er det et transpersonligt spørgsmål. 

I vores daglige personlige liv kan vi komme ud for, at have transpersonlige oplevelser. Ofte uden at vi selv ved det. Vi kan opleve at vi er uden grænser, at vi smelter, at vi er tomme, at vi ikke kan mærke kroppen, vi oplever en forelskelse, vi mediterer og mærker stilheden, Vi dyrker sport og har ingen tanker, vi går tur i naturen og kommer i dyb kontakt med nuet. Eller vi har en nærdødsoplevelse eller er tilstede når et menneske dør. 

Resultatet af disse oplevelser kan være forvirring eller angst, fordi vi mister kontrollen. Men hvis vi kan ‘rumme’ og ‘være med’ dem kan vi igen finde ind til en ro. Denne indre ro kan indirekte hjælpe os med vores problemer fordi problemer ofte handler om et forsøg på at kontrollere noget. Når vi et øjeblik kan give slip og overgive os til nuet og til noget større end os selv, kan vores problemer virke mindre og mere ubetydelige. 

I transpersonlig psykoterapi bruges stilhed, mindfulness, meditation, tilstedeværelse og at være i nuet som en del af terapien. Disse tilstande kan opstå spontant eller kan være en øvelse. 

Som transpersonlig terapeut arbejder jeg udfra min egen tilstedeværelse i terapien. Dette betyder at jeg kan arbejde med det personlige såvel som det transpersonlige, som mine klienter oplever. I nuet undersøger vi hvad klienten oplever her og nu. Fokus er på oplevelsen fremfor tanker og klienten opfordres til at give slip fremfor at kontrollere det der sker i timen. 

Her arbejdes med at udvikle evnen til at være et vidne til det, der sker. Vi kan observere vores tanker, krop og følelser. Evnen til at være vidne til os selv kan udvide vores bevidsthed og kan samtidig lindre vores symptomer. Jo mere bevidsthed vi har, jo flere valg har vi i livet. Problemer opstår ofte fordi der er noget vi ikke er bevidste om og dette indskrænker vores valg og vores evne til at mærke. Når vi bliver bedre til at være vidne til og observere os selv kan dette være en stor hjælp.

I transpersonlig psykoterapi arbejdes der på de problemer, der opstår i livet og de symptomer du oplever. Men vi kan også arbejde på dybere mere filosofiske spørgsmål.

Et centralt transpersonligt tema er ‘hvem er jeg?’. Dette kan undersøges. Her skelnes mellem personligheden og dens mange ansigter, egoet, jeget, selvet, det sande jeg og sjælen.

Andre emner kan komme op i terapien, som vi kender fra filosofien eller religionerne. De kan være: medfølelse, forgængelighed, årsagen til  lidelse i livet, spørgsmål om døden, hvad er ego, kærlighed og næstekærlighed, bevidsthed og medmenneskelighed i praksis. 

Følgende forfattere har skrevet om transpersonlig terapi: Ken Wilber, Fritz Perls, Jes Berthelsen, A.H. Almaas og Henrik Katborg