Coronavirus krisen – hvordan påvirker det os psykisk?

I de seneste dage er der sket en udvikling, som ingen af os havde forudset. Mange af os har altid taget trygheden for givet og aldrig skulle forholde os til en katastrofe, en epidemi, en krise eller en alvorlig ydre trussel. 

Danmark er lukket ned og grænserne er lukkede. Det er nogle af de mest voldsomme tiltag i Danmark i meget lang tid. Nu er vi alle i en slags (frivillig) karantæne. Her sidder vi så og tænker ‘hvad skete der lige?’. Det er svært at fatte hvad der sker lige nu, for det hele sker så hurtigt, både med spredningen af Corona og med økonomien. 

Det positive er, at det kan være en velkommen pause til selv reflektion eller til at tage os af gøremål, der normalt ikke er tid til. 

For andre er det tid til at være sammen med de nærmeste og have kontakt til netværket omend digitalt eller på facetime. Det kan også være en tid til at få hvilet ud, hvis man har været syg eller stresset i den seneste tid. 

Med de lukkede grænser er der endnu mere fokus på lige her og lige nu. Vi skal pludselig ingen steder hen, hverken nu eller i nærmeste fremtid. 

Men selvom man kan se på fordelene ved at tage en kollektiv ‘time-out’ lige nu, sker det desværre på en dyster baggrund af uvished, usikkerhed, frygt og tab af kontrol.

Så vi finder os i en situation, hvor vi både skal forholde os til en virus, der kan virke meget skræmmende, og et samfund i nedlukning og panik pga. Økonomien og presset på sundhedssystemet. Vi skal også forholde os til at være begrænsede i vores bevægelse og i vores sædvanlige daglige vaner. Det kan føles som en undtagelsestilstand. 

Det er helt normalt og menneskeligt at reagere følelsesmæssigt lige nu. Mange temaer kan komme op til overfladen inde i os. Det kan være frygt for det ukendte, angst for fremtiden, dødsangst, utilpashed ved forandringer, modstand på forandringer, vrede over situationen, sorg over at være magtesløs.

Mange af disse reaktioner og følelser kender vi fra mennesker i akut krise eller sorg. Vi skal bearbejde alt det, som sker omkring os og hvad det gør ved os. I starten vil vi være i chok og til sidst vil vi finde en form for accept af situationen. Vi vil finde en ny hverdag og måde at agere på. 

I chok fasen kan vi have svært ved at sove fordi vi har uro i kroppen og tankerne kører på højtryk. For nogle kan det udvikle sig til bekymringer, der kører i ring eller katastrofetanker, hvor man tænker på det værste, der kunne ske. 

Det kan være utrygt ikke at vide hvad, der sker imorgen, når vi jo er vandt til en nogenlunde forudsigelig hverdag, som vi selv har kontrol over. Vi mennesker er vanedyr og vi lever meget af vores tilværelse på automatikken og uden at stoppe op. 

Nu oplever vi at noget har kontrollen over os. En virus, som vi ikke kender, styrer vores hverdag. Den begrænser vores frihed og vi kan ikke gøre som vi plejer, bevæge os rundt, rejse eller samles med andre.

 Samtidig er vi bange for at selv at blive syge eller at smitte andre. Ingen bryder sig om at være syg og heller ikke at forestille sig, at ens kære kunne blive syge. Og tænk hvis ens kære kunne dø af denne sygdom. Døden flytter nærmere på og det er uhyggeligt. Som på film, men nu er det virkeligheden. Normalt har vi tendens til at ignorere tanker om sygdom og død, med mindre vi er en af dem, som normalt plages af denne type tanker/angst. 

Vi har nu mistet det forudsigelige, vi har døden og sygdom tæt på og vi frygter hvad morgendagen bringer. Der har været en række chokerende nyheder og udspil fra regeringen. Den alvor har mange af os aldrig før har oplevet. Vi er rystet og mister orienteringen. Vi føler os handlingslammede og sårbare. Dette er typiske reaktioner på chok. 

En anden måde at reagere på et chok på er, at forsøge at finde kontrollen, sikkerheden, det man kender og handle sig ud af chok tilstanden. 

Derfor vil nogle af os reagere med at købe stort ind for at føle os beskyttede. For at komme tilbage til normalen og for at sikre fremtiden hvad angår basale behov. Mad og toiletpapir kan vi jo ikke undvære og det giver os noget at fokusere på, noget vi kan kontrollere og have styr på. Dette giver en falsk tryghed måske, men kan være bedre end ingenting. 

Overlevesinstinkter er naturlige og normale når vi føler os truede på livet af en ukendt virus eller når vores verden er vendt op og ned på. Et vist niveau af frygt kan være godt og hjælpsomt lige nu, for at agere på den rigtige måde for os selv og resten af samfundet. Når et dyr er truet på livet, vil det i første omgang reagere med kamp eller flugt. I mennesker kan dette vise sig som vrede, irritation eller undgåelse ved hjælp af Netflix eller andet vi flygter ind i for at glemme alt omkring os. 

Nogle dyr og mennesker går i frys, som er en tilstand af lammelse, hvor man intet mærker, man er følelsesløs. Dette kan føre til, at man fornægter det, som sker. I denne situation kan det være, at man forsøger lever videre som man plejer og tænker ‘ingen skal bestemme over mig’. 

Udover at vi i øjeblikket skal forholde os til en virus, der spreder sig og en økonomi, der vakler, kan karantæne, isolation og fysiske begrænsninger i daglige aktiviteter være meget ubehageligt. Når vi mister vores sædvanlige underholdning, kulturelle aktiviteter, vores adspredelse, vores travlhed og vores sociale aktiviteter, kan vi føle os fortabte, deprimerede eller triste. 

Dette er både fordi det er naturligt for os mennesker, at ønske at udfolde os og være aktive, men det kan også være fordi noget af vores daglige aktivitetsniveau er en flugt fra sider af os selv, ubehagelige følelser eller minder. At altid have travlt og altid være på vej et sted hen, kan derfor blive usundt. Når vi så bliver tvunget til at være i ro, kan vi faktisk føle os både urolige og utilpasse. 

En følelse der kan komme op for nogen af os er sorg. Vi føler vi mister noget. Vi mister noget af os selv og vores identitet, når vi ikke kan gøre som vi plejer eller se de mennesker vi holder af. Vi kan også føle et tab ved tanken om fyringer, økonomisk tab, andre menneskers lidelse eller ved tanken om alt det vi nu går glip af. 

Så midt i denne krise, hvad er mon det rigtige at gøre?

Vi skal begynde at geare ned og lære at slappe af. Vi skal have mere fokus på de nære værdier, tætte relationer og de gratis glæder, fremfor drømmen om vores næste ferie eller shopping tur. 

Vi er forbundet med hinanden og lykken kommer ikke gennem ydre ting eller materialisme, den kommer fra forbundethed til andre, næstekærlighed og den omsorg vi har for hinanden. Den kommer når vi er i kontakt med os selv, passer på os selv og andre og på den jord vi bor på. 

Når vi kan rumme vores og andre menneskers smerte med omsorg er vi stærke sammen. Vi er alle mennesker og i en krise klarer vi os bedst ved at hjælpe hinanden. 

Her er en liste over aktiviteter, der kan hjælpe dig gennem krisen:

Gå ture i naturen

Ring til en ven eller et familie medlem

Lyt til afslappende musik

Praktiser mindfulness

Start på en ny hobby 

Læs en bog

Start et kreativt projekt

Praktiser taknemmelighed

Træk vejret

Spis sundt

Ryd op i dit hjem

Tag en løbetur

Dyrk yoga

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *