Karrierevejledning og karrieretest

Står du overfor en fyring, afsluttet uddannelse, utilfredshed med dit nuværende job eller vender du tilbage til arbejdsmarkedet efter en pause.

At vælge den rigtige karriere kan være svært i en kompleks verden, hvor mange forskellige faktorer spiller ind. I mange tilfælde betyder det, at vi ikke bevidst vælger vores karriere, men i stedet lader tilfældigheder eller andre mennesker bestemme, hvilken vej, vi bevæger os i vores arbejdsliv.
At kunne vælge den rigtige karriere afhænger af, om du har undersøgt dine værdier, din personlighedstype, dine evner og interesser.

At finde frem til den rette karriere, kan hjælpe dig til at finde retning i dit liv samt muligheden for større tilfredshed. Hvis du er utilfreds med dit karrierevalg, kan det føre til stress og meningsløshed.

Alle mennesker har naturlige styrker og svagheder og har ting de naturligt interesserer sig for.

Hvis du ikke har et arbejde som matcher dine interesser og evner, vil du føle dig utilfreds og utilstrækkelig.

I karrierevejledningen vil du blive testet i forhold til dine interesser og evner og du vil få en ’kode’, der beskriver fordelingen af dine interesseområder og giver forslag til jobs og uddannelser, som passer til dig.

Interesseområderne for karriere deles op i: realistisk, kreativ, undersøgende, social, konventionel og iværksætter.

Det kan også være nødvendigt at arbejde på selvværd og selvtillid, da dette kan spille ind i forhold til dine muligheder både for at finde den rette karriere og for at finde job tilfredshed.

Anbefalet litteratur:

What Color Is Your Parachute? 2012: A Practical Manual for Job-Hunters and Career-Changers. Richard Nelson Bolles, 2011

Kroppen husker det du har oplevet gennem livet

Kroppen husker det du har oplevet gennem livet

At få kroppen med i psykoterapien er essentielt

Du har siddet hos psykologen en time og er blevet meget klogere på dig selv. Du har haft flere aha oplevelser, hvor du ser sammenhængen mellem dine handlinger og fortidens oplevelser. Så langt så godt. Du er opløftet og lettet, for det er altid en lettelse at komme af med noget hos en, der lytter. Det giver en følelse af håb, at forstå dine problemer. Der går noget tid og du forventer, at du får det bedre. At din forståelse af dig selv vil føre til dybere ændringer i dit liv. Men som tiden går oplever du, at dine indsigter ikke fører til konkrete ændringer eller bedre humør. Du oplever stadig angst, depression og lavt selvværd. 

Her står du ved en skillevej. For måske har du brug for en måde at arbejde med psyken på, der ikke kun er samtale eller kognitiv terapi.

En metode er Somatic Experiencing, der er udviklet af Dr. Peter Levine. Det er en terapiform, hvor psykoterapeuten bruger kroppen som redskab til forløsning af traumer og andre oplevelser, der er lagret i din krop. I terapien er der ikke kun fokus på ‘fortællingen’ eller tankerne omkring din historie eller oplevelser. Men i høj grad inkluderes alt det, du oplever i kroppen, samt dine følelser, fornemmelser og visuelle billeder og minder. Hele spektret af dine oplevelser kommer med i terapien. Dette kan godt føles lidt uvant, hvis du før udelukkende har været i psykoterapi med fokus kun på samtale og tanker. 

Somatic Experiencing og kropsorienteret psykoterapi adskiller sig fra samtale terapi desuden på et andet væsentligt punkt. Nemlig at metoden er oplevelsesorienteret. Det vil sige, at der lægges vægt på det, du oplever i terapitimen her og nu. Så i stedet for kun at tale om noget, der skete i fortiden eller dagen før, inkluderes det du oplever nu. På den måde væver terapien sig ind og ud af fortiden og nutiden, fra historien til oplevelser i kroppen og sanserne her og nu. 

Vores traumer og gamle ubearbejdede oplevelser er lagret i nervesystemet eller i den ‘gamle’ del af vores hjerne. Kroppen husker alle disse oplevelser og vi bærer rundt på dem hver dag, ofte uden at vide det. 

Når disse oplevelser ikke er forløst og stadig ‘sidder’ et sted i vores system eller krop kan det føre til symptomer som angst, depression, lavt selvværd, stress, fobier etc. Så selvom du ikke er direkte i kontakt med tidligere oplevelser eller traumer, kan de stadig have en påvirkning på dig. Derfor handler kropsorienteret psykoterapi om at få adgang til dybere lag af din psyke og finde en forløsning og forløsning på alt det, der binder dig til fortiden. 

Første gang klienter oplever Somatic Experiencing og kropsorienteret psykoterapi kan det være lidt uvant, at skulle mærke kroppen og følelserne så meget i løbet af en terapi time. Efterhånden som timen skrider frem og gamle følelser forløses, minder kommer op og bliver afsluttet, og nervesystemet kommer mere i ro og balance, mærkes denne form for terapi som en dyb udrensning og en aha oplevelse på et kropsligt plan. Times afsluttes oftest i med en overraskende lettelse og befrielse på flere planer. 

Som Somatic Experiencing Practitioner har vi selv gennemgået vores egen traumeterapi gennem mange år. Vi har dybdegående træning i traumer og nervesystemet og vi bruger os selv i terapien på en helt særlig måde. Vi er trænet i at være nærværende, til stede, opmærksomme på vores egen krop og nervesystem mens vi arbejder. Vi bruger faktisk vores eget nervesystem aktiv til at hjælpe dit nervesystem komme i balance. 

Ærlighed og hvordan du taler giraf

Ærlighed og kommunikation

Mange af os kender til, at det kan være svært at sige det vi føler helt ærligt og uden filter. Derfor går vi og gemmer en masse ting, som vi egentlig har brug for at sige til vores venner, kolleger og familie. Når tilstrækkeligt mange ting har hobet sig op kan det ende med at vi eksploderer eller bebrejder den anden. Dette skaber skænderier og dårlig stemning, men løser ikke noget. Eller også bygger vi en mur og holder op med at kontakte den anden. Vi fryser dem ude af vores liv. Hvorfor er det så svært, at sige helt ærligt hvad vi føler? Svaret er måske, at vi aldrig har lært at tale om vores følelser eller være helt ærlige. Mange mennesker kommer fra familier, hvor følelser aldrig blev talt om og ingen kendte rigtig hinandens inderste. At være ærlig og vise sine følelser kræver mod, fordi vi blotter os selv og viser, at vi er sårbare. Vi risikerer at blive afvist eller ikke forstået af den anden.

Når vi i stedet for at være sårbare skælder ud på eller bebrejder andre, er fokus ikke på os selv. Vi skyder på den anden og det er en måde vi skjuler os selv på. Mange mennesker har svært ved at skelne mellem følelser og tanker, hvilket gør det svært, at kommunikere om sine følelser. For eksempel er dette ikke følelser: ’jeg føler mig dum’ eller ’jeg føler du er ligeglad med mig’. Dette er vurderinger og de foregår på et tankeplan. Følelser er for eksempel: ked af det, vred, glad, skuffet, frustreret, sur, lykkelig og bange. Når vi tør tale om vores følelser ærligt uden at bebrejde eller kritisere andre, kan det være en stor lettelse. Vi  føler os meget tættere på vores nærmeste og der er mere intimitet. Marshal Rosenberg har i bogen Nonviolent Communication (på dansk Girafsprog) beskrevet hvordan konflikter opstår og hvordan man kan undgå dem. Han taler om hvordan du kan dele dine observationer, dine følelser og behov og samtidig bede andre om det, du har brug for. Uden at den anden bliver defensiv eller føler sig kritiseret.

Han bruger følgende kommunikations model:

1. Observation. For eksempel: Når du kommer for sent.

2. Følelse. Føler jeg mig irriteret.

3. Behov. Fordi jeg har brug for, at du kommer til tiden.

4. Ønske. Ville det være ok for dig at forsøge at være til tiden næste gang vi ses?

Med denne model kan vi lære at udtrykke os selv mere klart og tydeligt, og der er større chance for, at vi får vores ønsker opfyldt af andre. Samtidig vil andre bedre kunne føle hvem vi er og hvad vi egentlig føler. Dette fører ofte til en større følelse af samhørighed og harmoni mellem os selv og vore nærmeste.

Kontakt til dit indre barn er selvkærlighed

Hvem og hvad er det indre barn?

Det indre barn er en betegnelse for den del af os, der stadig lever i fortiden. Selvom vi er voksne har vi ‘barnlige’ træk og adfærdsmønstre. Vi opfører os barnligt, føler os hjælpeløse eller små i visse situationer. Eller vi reagerer ude af proportioner med situationen og bliver meget vrede eller kede af det.  Vi har en barnetro på det gode ligesom en 5-årig. Vi bliver sure eller indelukkede som en 7-årig, når vi taber i et spil. Vi overreagerer i situationer fordi følelser fra fortiden kommer op i os pludseligt, fordi en situation minder om noget fra tidligere.

Alle mennesker har sår og smerte fra barndomme. Følelser vi har undertrykt og har lagt låg på. Når vi møder vores indre barn gennem visualisering eller ved at se på et foto af os selv fra vi var barn, kan vi komme i kontakt med følelser og behov fra vores barndom. Det er en måde at opleve minder fra vores barndom igen, så de kan blive helet. I begyndelsen eller før vi er bevidste om det indre barn, behandler vi os selv dårligt. Vi kritiserer og skælder os selv ud. Vi føler os ensomme og forladte. Vi søger efter anerkendelse og kærlighed fra andre, fordi vi ikke kan mærke den i os selv. 

Når vi får en dybere kontakt med dette barn og får helet vores sår, er der en lettelse. Vores selvværd bliver bedre. Vi ændrer vores selvopfattelse og vi får et sundere forhold til os selv. Vi føler mere selvkærlighed og accept.

Der findes flere slags indre børn:

1. Det magiske/guddommelige barn – Dette barn er en guide. Sjov, glad, klog, positiv, lever i nuet, morsom, spontan og fuld af forundring.

2. Det kreative barn – Dette barn er kontakten til vores intuition og ’mavefornemmelse’ og en kilde til inspiration og nye ideer.

3. Det hjælpeløse barn/baby – Dette barn har brug for vores omsorg og beskyttelse

4. Det tilpassede barn – Dette barn har tilpasset sig barndommens udfordringer og familiens samspil. For at overleve er vi ’den gode pige eller dreng’. Vi søger kærlighed gennem den rolle, vi spiller. Vi er høflige og dygtige og søger anerkendelse fra andre. Dette er personligheden eller forsvaret, som bygges op i barndommen, for at ’hjælpe’ det sårede barn.

5. Det sårede/følsomme barn – Dette barn har de følelser og minder fra barndommen, som ikke er blevet helet og ’barnet’ lever i vores ubevidste, hvor det venter på omsorg og kærlighed. Kan føle sig som et offer, ensom, ked af det, sårbar, alene, og forladt. Vi ser det sårede barn når vi surmuler eller taler barnesprog.